Hem » Alle museprodukter » Lokkemiddel

Lokkemiddel

Hvis du har brug for et effektivt lokkemiddel til dine muse- og rottefælder, har vi nogle rigtig gode, giftfrie og miljøvenlige produkter at tilbyde. Det er ikke nok at have en god muse- eller rottefælde, det er også vigtigt at have et godt lokkemiddel, så gnaverne faktisk har lyst til at gå i fælden.

Der findes flere forskellige almindelige fødevarer, der fungerer godt som lokkemiddel, men disse bør undgås. Det skyldes mest af alt, at almindelige fødevarers holdbarhed i de fleste tilfælde er meget kort - meget kortere end specialdesignet lokkemiddel. Hos os finder du det bedste lokkemiddel på markedet. Perfekt til at tiltrække mus og rotter til din fælde.

Viser alle 4 resultater

-25%
119 kr

Lokkemiddel til mus og rotter

Uanset hvilken type eller variant af muse- eller rottefælde man bruger, skal man have sig et effektivt lokkemiddel, der tiltrækker gnaverne til fælden.

Vores sortiment omfatter miljøvenlige og giftfrie lokkemidler, der er velegnet til brug, selv når der kan være børn og kæledyr i nærheden af fælden. Produkterne kan også bruges udendørs uden at gøre skade på naturen.

Det er en stor fordel at vælge et meget klæbrigt lokkemiddel, da det tvinger musene og rotterne til at blive omkring fælden i længere tid, da de ikke kan fjerne lokkemidlet fra fælden. Dette øger chancen for, at fælden får fangst. Alt lokkemiddel du finder i vores sortiment er duftfrit, så du vil ikke opleve, at det lige pludselig begynder at lugte omkring din fælde.

  • Provoke er en gel, der lokker mus til fælden med blot nogle få dråber lokkemiddel. Gelen er effektiv til at tiltrække mus og rotter, der også er kræsne eller mætte.
  • Supercat™ lokkemiddelsprøjte er en pakke med to sprøjter, der indeholder et effektivt lokkemiddel. Sprøjterne gør det nemt og hygiejnisk at fylde lokkemiddel på forskellige fælder.

Mad som lokkemiddel i nødstilfælde

Mad fra dit køkken fungerer naturligvis også som lokkemiddel, men som nævnt ovenfor er det som oftest ikke holdbart over lang tid, hvorfor det kun bør bruges i mangel på bedre lokkemiddel.

Som lokkemiddel til mus er det godt at gå efter et højt indhold af fedtstoffer og proteiner, og derfor er nødder og forskellige slags frø et godt valg. Mus er desuden tiltrukket af tørret kød, bacon, jordnøddesmør, chokolade og rosiner.

De fleste har sikkert overvejet at bruge ost i en muse- eller rottefælde, men det virker faktisk slet ikke særligt godt til at tiltrække mus og rotter, og man bør derfor bruge andre fødevarer om muligt.

Tips - Sådan bruger du bedst lokkemiddel

Der er et par ting, du skal overveje, når du fylder en musefælde eller rottefælde med lokkemiddel.

Kom ikke for meget lokkemiddel i fælden

Brug en meget lille mængde lokkemiddel i muse- og rottefælder. Brug for meget, og rotterne og musene vil bare spise det og løbe væk. Putter man for meget lokkemiddel i fælden, kan noget af det stikke ud af fælden et sted, hvor musen kan få fat på det, uden at den udløser eller går i fælden. Hvis musen eller rotten når at spise sig mæt i lokkemiddel, vil der også gå længere tid, før end at den vender tilbage til fælden på ny.

Vælg et klæbrigt lokkemiddel

Et klæbrigt lokkemiddel kan ikke flyttes væk af gnaverne og er derfor det bedste valg til brug i fælder. Det gør at musen kun kan spise af lokkemidlet, såfremt den står med hovedet inde i fælden. Dette øger naturligvis chancen for en vellykket fangst.

Efterlad ikke duftspor

Når du udlægger lokkemidlet, er det en god idé at bære handsker eller bruge en form for værktøj for at undgå at efterlade duftspor. Kan gnaverne dufte, at der har været mennesker i nærheden, vil de være mindre tilbøjelige til at gå hen til fælden.

Placer fælden korrekt

Hvis det ikke lykkes dig at fange noget i fælden, kan det være, at den er placeret et sted, hvor musene eller rotterne ikke kommer så ofte. De er sky dyr, der foretrækker at bevæge sig tæt på vægge og helst bagved og under ting, der giver ly.

Kig efter tegn på ekskrementer eller gnavemærker. Et tip er at strø lidt mel ud forskellige steder i huset, så du kan se, hvor de efterlader deres poteaftryk.

Fælder skal placeres så tæt på de områder, hvor mus og rotter ofte opholder sig, som muligt.