Rotter » Den ultimative guide

Hurtig Guide

  1. Rengøring: Hold din kælder og dit loft rent og nydeligt. Læg ting i plastkasser med låg i stedet for papkasser.
  2. Fælder: Brug rottefælder til at fange og dræbe rotter. Vælg mellem slagfælder, elektriske fælder eller CO2-drevede fælder.
  3. Rotteskræmmer: Rotteskræmmere udsender ultralyd, hvilket gnavere finder ubehageligt. Til indendørs brug.
  4. Tætning: Reducer risikoen for, at rotter kommer ind i dit hjem, ved at forsegle eventuelle huller og revner i huset.
  5. Bekæmpelse: Ved tilbagevendende problemer – kontakt en skadedyrsbekæmper

Sådan ved du, om du har rotter

Medmindre man finder fødevarer, der er blevet spist af, kan det være meget svært at finde ud af, om man har fået besøg af rotter. Der findes dog nogle klare tegn, som du aldrig bør ignorere. Rotter formerer sig hurtigt, og hvis du har fået besøg af en rotte, kan problemet hurtigt udvikle sig.

  • For det første skal du holde øje med, om der er rotteafføring. Det ligner små sorte aflange korn, der ligger her og der – ofte i mindre mængder forskellige steder.
  • Kig efter huller i fødevareemballage, og glem for guds skyld ikke at tjekke ostene. Brødpakker er lette at gnave i, og rotter gnaver gerne i brøddet, indtil der kun er krummer tilbage.
  • Lyt efter skraben og piv. Rotter kan lide at “tale” med hinanden fra tid til anden, og man kan også høre dem om natten, når de slendrer rundt på loftet eller i kælderen.
  • Tjek efter huller og revner, som rotterne bruger til at bevæge sig rundt i huset.

Udseende og føde

Der findes omkring 70 forskellige arter af rotter i verdenen. I Danmark har vi den brune rotte og den sorte rotte. Dog er det typisk den brune rotte, som man får besøg af.

Rotten er kendetegnet ved dens spidse næse og ‘opdelte’ underlæbe. Man kan også kende dem på, at halen og poterne har meget lidt hår.

Den brune rotter kan blive op til 20-25 centimeter lang, og den vejer typisk 200-500 gram når den er fuldvoksen. Man har dog fundet rotter som har vejet helt op til 900 gram. Dens pels er mørkebrun eller grå og, har en ru tekstur. På maven er pelsen blødere og lysere.

Den brune rotte har en rigtig god lugtesans og hørelse. De kan blandt andet opfatte ultralyd, som de finder ubehagelig. Dette er grunden til, at man kan skræmme rotter væk vha. ultralyd.

Rotter klassificeres som altædende, og kan spise både vegetabilske og animalske fødevarer. Rotter kan eksempelvis spise frø, nødder papir og planter.

Formering

Brunrotten kan formere sig ekstremt hurtigt. De er gravide i et par uger, og de føder derefter 6-8 rotteunger, men der er set kuld på omkring de 20 rotteunger. Efter 3 måneder er ungerne seksuelt modne, og de kan nu formere sig på ny. På et år kan en hunrotte få 100 unger, og disse vil igen føde flere unger inden for samme år. Antallet af rotter kan derfor stige eksponentielt, hvis de trives, og ikke bliver bekæmpet.

Forekomst

Generelt trives rotter de steder, hvor mennesker befinder sig. De foretrækker dog fugtige omgivelser, hvilket betyder, at du typisk finder dem i afløb, kældre eller loftsrum. Ligesom mus, er de tiltrukket af de steder, hvor de kan finde mad, hvilket kan være i nærheden af skraldespande, steder hvor der er fuglemad, eller i nærheden af en kloak.

Rotter er meget gode klatrere, og de kan klatre i lodrette kloakrør. De kan også trænge gennem meget smalle passager og huller. En åbning på 20 mm er stor nok til, at en voksen rotte kan smutte igennem. Rotter kan også svømme, og nogle af dem kan springe over en meter.

Besøg af rotter?

Der findes mange indikationer på, at man har fået besøg af rotter.

  • Rotteekskrementer: Rotteekskrementer er mørkebrune og ligner brune riskorn. De ligger som regelt i klynger
  • Piv, kratten og mærkelige lyde: Rotter er hovedsageligt aktive om natten, og de kan høres hvis de ridser og kradser. Det gør de, når de løber rundt inde i væggene.
  • Melspor: Har du en mistanke om at du har rotter, men har aldrig selv set dem? Så kan du lave et spor af mel, og når rotterne løber henover det, vil der kommer spor rundt omkring i huset.
  • Gange og bidemærker: Den brune rotte er meget dygtig til at grave. Hvis du finder tunneller, gravemærker og kradsemærker, kan der være rotter i huset. Det er dog ikke til at se, om disse spor er nye eller gamle.

Bekæmpelse af rotter – produkterne

Hvis du vil bekæmpe rotter, skal du gøre brug af både produkter der dræber rotterne og forebyggende foranstaltninger. At dræbe rotterne vil reducere bestanden, hvor de forebyggende foranstaltninger vil sørge for, at rotterne ikke kommer igen.

Rottefælder

Den mest almindelige måde at bekæmpe rotter på, er med forskellige slags rottefælder. Dette inkluderer alt fra den mest enkle (og billigste) fælde, til den dyreste og mest avancerede.

  • Slagfælder kan fås i både træ og plastik. Slagfælder benytter sig af lokkemiddel til at tiltrække rotten, og rotten bliver derefter slået ihjel af fælden. Slaget som rotten modtager, er så kraftigt, at den dør med det samme. Denne type fælde er billig og kan bruges indendørs. Man skal dog imidlertidig selv fjerne den døde rotte. Derudover kan man risikere, at slaget ikke dræber rotten helt.
  • Elektriske rottefælder er blevet et populært alternativ til den traditionelle slagfælde. Rotten lokkes ind i fælden, og den bliver derefter dræbt af et elektrisk stød. Fordelen ved denne metode er, at der ikke kommer eksterne skader på rotten, og at rotten med sikkerhed dør. Udover at stille fælden op, skal man blot tømme den for døde rotter. Denne type fælde kan ikke bruges udendørs.
  • Fælder til levende fangst er fælder som fanger rotten levende. Rotten bliver lokket ind i fælden af et lokkemiddel, og den bliver derefter fanget i fælden. Dette er klart den mest dyrevenlige metode. Dog skal du huske at tømme fælden langt væk fra menneskelig beboelse, da rotterne jo ellers bare løber tilbage.
  • Kuldioxidfælder er automatiske, og de er nogle af de mest avancerede fælder på markedet. Når rotten går ind i fælden, dræbes rotten af en bolt der drives af kuldioxid. Rotten falder ud af fælden, hvorefter rovdyr kan spise den. På denne måde kan man fange og dræbe over 20 rotter, uden at skulle tømme fælden. Den er lavet til udendørs brug.

Rotteskræmmere

Rotteskræmmere udsender ultralyd, der skræmmer rotter, mus og andre små gnavere væk. De bruges mest effektivt på åbne arealer, da ultralyd ikke kan passere gennem vægge og møbler. De kan således også bruges ved garageanlæg, eller til at forhindre rotter i at trænge ind i bestemte rum. Det kan dog være svært at slippe af med rotter, udelukkende ved at bruge rotteskræmmere. Rotteskræmmerne bør suppleres med rottefælder.

Rottegift

Det er ikke muligt for privatpersoner at bruge rottegift i Danmark. Man skal nemlig bruge en tilladelse til dette, hvilket betyder, at det kun er skadedyrsbekæmpere, der har mulighed for at bruge rottegift. Nogle landmænd har også denne tilladelse.

Prøv først at benytte dig af rottefælder og andre produkter. Hvis rotterne stadig er et problem, kan det være nødvendigt at kontakte en skadedyrsbekæmper, så de kan tage hånd om problemet.

Bekæmpelse af rotter – forebyggende foranstaltninger

  • Forsegl ventiler, sprækker og revner: Forsøg at forhindre rotterne i at komme ind i huset, ved at forsegle sprækker og revner. Hvis der er tale om små revner og huller, kan man benytte sig af fugemasse til udendørs brug. Der findes til og med fugemasse, som er specielt designet til brug ved problemer med rotter. Denne fugemasse er hård på overfladen men blødt inden i, hvilket gør at rotterne ikke gider at gnave på det.

    Hvis der er større hulrum og sprækker, kan man benytte sig af tætningsnet. Vælg et net der har sådan en tykkelse, så at rotterne ikke kan gnave gennem det.

  • Undgå at fodre rotterne: Både rotter og mus drages til steder, hvor de kan finde mad. Dette betyder at huset skal holdes rent, så rotterne ikke har noget mad at finde. Gennemgå kompostbunker og skraldespande, og sørg for at disse er lukkede og sikrede mod rotter. Hvis man gør brug af en åben kompostbunke, skal denne helst stå så langt væk fra huset som muligt.

    Husk også at rotter er altædende. Rotter kan eksempelvis godt finde på at spise fuglefodder.

  • Tjek at dine afløb er sikrede: Det er ikke ualmindeligt, at rotterne kommer ind gennem vand- eller kloaksystemet. Indenfor finder de beskyttelse, varme og mad. Hvis kloakrør er taget ud af brug, kan rotterne også bruge disse som husly. Husk at kontrollere, at vandlåsene fungerer ordentligt.
  • Kælder og loftsrum: Selv om man holder huset rent og nydeligt, kan man godt risikere at få besøg af rotter. De kommer typisk ind gennem kloaken, og det er også her man typisk finder rotter. De lidt mere luskede rotter kan godt finde på at komme ind i huset gennem kælder og loftsrum. Hvis de først er kommet ind i kælderen eller op på loftet, kan de også komme ind i resten af huset. For at forebygge dette, kan man opbevare sine ejendele i plastkasser, og sørge for at kasserne ikke står på gulvet.

Kort om rotter

Når du ser en rotte, vil du måske synes, at det er ufatteligt at dette store væsen, kan rattorkomme rundt i husets mindste afkroge. Rotter er meget smidige, og de er gode til at klatre, hvilket betyder at de kan komme rundt i hele huset, også inde bag vægge. Rotter er også gode til at hoppe, og de kan klemme sig igennem huller og revner på bare 20 mm. Rotter er bliver tiltrukket af store mængder skrald, og dette gør, at de ofte er at finde i storbyer. I værste fald samler de sig i store flokke, og dette kan virkelig gøre livet surt for intetanende byboere. Rotter findes de fleste steder på kloden, og de spreder sig næsten lige så hurtigt, som vinden blæser.

Rotter og smittespredning

Selvom en rotte i nogle tilfælde godt kan se sød ud, skal man bestemt ikke tage fejl af udseendet. Rotter er bærere af meget smittefarlige sygdomme. Det var blandt andet rotter, der var de primære smitterbærere af pest. Rotter samler meget store mængder bakterier op når de færdes, og da de også færdes i nærheden af mennesker, er det let for dem at sprede disse bakterier til os gennem urin og ekskrementer.

Sådan ved du, om du har rotter

Medmindre man finder fødevarer, der er blevet spist af, kan det være meget svært at finde ud af, om man har fået besøg af rotter. Der findes dog nogle klare tegn, som du aldrig bør ignorere. Rotter formerer sig hurtigt, og hvis du har fået besøg af en rotte, kan problemet hurtigt udvikle sig.

  • For det første skal du holde øje med, om der er rotteafføring. Det ligner små sorte aflange korn, der ligger her og der – ofte i mindre mængder forskellige steder.
  • Kig efter huller i fødevareemballage, og glem for guds skyld ikke at tjekke ostene. Brødpakker er lette at gnave i, og rotter gnaver gerne i brøddet, indtil der kun er krummer tilbage.
  • Lyt efter skraben og piv. Rotter kan lide at “tale” med hinanden fra tid til anden, og man kan også høre dem om natten, når de slendrer rundt på loftet eller i kælderen.
  • Tjek efter huller og revner, som rotterne bruger til at bevæge sig rundt i huset.

Tjekliste til forebyggende foranstaltninger

Så snart du har opdaget rotter i dit hjem, er det vigtigt at du tager øjeblikkelig handling, så rotterne ikke kan nå at sprede sig ukontrolleret.

  • For det første skal eventuelle huller, passager og gange tilstoppes, for at reducere risikoen for, at rotterne bevæger sig rundt i huset. Dæk hullerne til med metalnet, så rotterne ikke kan bide igennem det.
  • Efterlad ikke affald ved hoveddøren – det kan hurtigt tiltrække rotter, og jo oftere det sker, jo flere rotter vil have godt af det. Hvis der opbevares affald af den ene eller den anden grund, skal man binde knude på posen, og sørge for at skaffe sig af med det hurtigt.
  • Hold udearealer rene og undgå at fodre dyr som fugle og katte. Gamle madrester og fuglemad er en lækkerbisken for rotter.

Lad ikke rotter komme ind gennem afløb

Kloakerne er den mest almindelige vej, rotterne bruger til at komme ind i huse. Kloakerne giver rotterne gode forhold, og kloakkens mange forgreninger giver rotten gode muligheder for at bevæge sig rundt. Derfor gælder det om, at tilstoppe alle åbninger hvor rotter kan komme ind. Sørg for at vandlåsene er ordentligt fyldt, frakobl rør der ikke bliver brugt, og tætne de resterende rør, så rotterne ikke kan slippe ud af dem. Tænk også over hvad du skyller ud i kloakken. Fedt og madrester giver gode levevilkår til rotterne.

Sådan bekæmpes rotter

I dag findes der en række metoder til at slippe af med rotter. Man kan udsætte rottefælder, og disse var før i tiden meget almindelige. Hvis man vil undgå at se døde rotter i hjørnerne af ens hus, eller døde rotter i selve fælden, kan man kontakte en skadedyrsbekæmper, så de kan benytte sig af rottegift. Dog er der kommet alternative rottefælder på markedet. Nedenfor er der nogle eksempler på moderne rottefælder.

  • Elektriske fælder der dræber rotterne ved stød.
  • Kuldioxidfælder, der kan dræbe flere rotter uden at skulle tømmes. 
  • Fælder der fanger rotte levende – perfekt til dyreelskeren.
  • Ultralyds skræmmere der skræmmer rotterne væk vha. ultralyd. En rotteskræmmer er ikke farlig for mennesker og dyr.

Professionel bekæmpelse

Hvis du ikke kan slippe af med rotterne, bør du kontakte en skadedyrsbekæmper. Husk også at man har meldepligt til kommunen ved fund af rotter, og at det er kommunens ansvar at bekæmpe skadedyr på offentlig grund og kloak. Ring derfor til kommunen hvis du har mistanke om at der kommer rotter fra deres ansvarsområde. Hvis du bor til leje, er det udlejerens ansvar at sørge for bekæmpelsen. Hvis du er boligejer, er det dog dig der står med ansvaret, dog kan det være, at din forsikring betaler for nogle af omkostningerne.

Mere om rotter

Rotter er gnavere, og de er stort set altædende. Normalt foretrækker de alt fra planter til fuglefrø, men hvis de får chancen, spiser de også menneskets mad og madrester. En rotte bliver normalt 30 cm lang, men der er set eksempler på rotter der er blevet over 30 cm lange. Rotter formerer sig meget hurtigt, og der er ofte op til 12 unger i et kuld. De to mest almindelige arter af rotter i Danmark, er den sorte rotte og den brune rotte.

Rotter i byer

Rotter er et almindeligt problem i større byer. Typisk arbejder kommunen sammen med lokale skadedyrsbekæmpere, for at komme rotte bestanden til livs, men der er nogle ting som privatperson, som du kan gøre for at afhjælpe problemet. Her er nogle tips til, hvad du kan gøre for at holde rotter ude af dit hjem.

Sådan holder du rotter væk

For at mindske risikoen for rotter er det vigtigt at benytte sig af forebyggende foranstaltninger. Indendørs skal du holde huset rent og sørge for, at madrester og fedt ikke havner i afløbet. Lad ikke noget spiseligt ligge fremme, da det kan tiltrække rotter. Du bør også sørge for at forsegle alle passager og huller i hjemmets ydermur og fundament, samt sætte riste på afløb for at forhindre rotter i at komme ind. Generelt skal man gøre det så svært som muligt for rotter at komme ind i huset.

Rotter kan lide højt græs og buske, så undgå planter langs husets ydermur. Rotter elsker kompost, så placer det et godt stykke væk fra huset. Læg ikke madaffald i komposten, da det tiltrækker rotter. Husk også at fjerne nedfalden frugt, der ikke bliver spist, da rotter vil elske dette.

Hvis rotterne har fundet vej ind

Hvis du allerede har fået rotter, er det vigtigt at løse problemet så hurtigt som muligt. I Danmark skal man tage kontakt til kommunen, hvis man finder rotter. Dog er der ting, man selv kan gøre inden kommunen sender en skadedyrsbekæmper. Klassiske slagfælder vil ofte være den indlysende løsning, men de kan suppleres med rottebekæmpelse. Til bekæmpning af rotter bliver der også ofte brugt rottegift. Det kan dog være problematisk, da rotterne kan dø utilgængelige steder samtidig med, at der er moderat høj risiko for sekundær forgiftning af andre dyr i lokalmiljøet.

Bemærk: I Danmark er det kun autoriserede rottebekæmpere, der må besidde og benytte sig af rottegift. Det er ulovligt for uautoriserede privatpersoner at besidde og benytte sig af rottegift.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har rotter indendørs?

Hvis du har rotter indendørs, skal der hurtigst muligt gøres noget ved dem, ellers vil problemet vokse. Hvis du opdager, at du har rotter i dit hjem eller på dit kontor, skal du kontakte din udlejer eller ejendomsadministrator samt din kommune. Det kan også være en god ide at kontakte sit forsikringsselskab, da de i nogle tilfælde dækker skader forårsaget af rotter. Kommunen vil udholde udgifterne til selve skadedyrsbekæmpelsen.

Hvem skal jeg kontakte?

I Danmark skal man altid kontakte den kommune, som man bor i, hvis man ser tegn på rotter. Kommunen vil stå for bekæmpelsen af rotterne, men skader på egen kloak skal man selv reparere.Derudover kan der også være andre folk, der kunne have godt af informationen om at der er rotter i ejendommen:

  • Hvis du bor til leje, skal du kontakte din udlejer.
  • Hvis du bor i en andels- eller ejerlejlighed, skal du kontakte din bolig- eller andelsforening.
  • Hvis du bor i dit eget hus, bør du kontakte dit forsikringsselskab.
  • Hvis du bor i et erhvervslejemål, skal du kontakte din udlejer, ejeren af ejendommen eller dit forsikringsselskab.
  • Hvis der er tale om et problem med rotter i det fri, f.eks. i en park, skal du stadig kontakte den pågældende kommune.

Ofte stillede spørgsmål

Dækker indboforsikringen fjernelse af rotter?

Kontakt dit forsikringsselskab (indboforsikring) og spørg, hvad der er dækket i forbindelse med bekæmpelse og reparation af skader efter skadedyr. Dette kan variere fra forsikringsselskab til forsikringsselskab. Der findes også specifikke forsikringer mod skadedyr.

Hvorfor må rottegift ikke bruges af privatpersoner?

I 2012 blev det ulovligt for privatpersoner at bruge gift til bekæmpelse af rotter. Dette skete som led i en indsats mod resistens hos rotter mod rottegift. Det giver en bedre beskyttelse af miljøet, de mennesker, der bruger giften, og dyrene. Der er f.eks. en risiko for, at flere dyr end rotterne bliver forgiftet.

Er det en rotte eller en mus?

Den nemmeste måde at se, om der er tale om et mus- eller rotteangreb, er ved at se på ekskrementerne. Rotter spiser ca. 10 gange så meget om dagen som mus, hvilket også betyder en meget større mængde ekskrementer. Musenes ekskrementer (5 - 10 mm) er spredt langs deres stier, og rotternes ekskrementer (16 - 18 mm) findes på enkelte steder.

Hvilken rottefælde er mest effektiv?

Valget af rottefælde afhænger af, om bekæmpelsen skal foregå indendørs eller udendørs, og af rottebestanden.

Er rotter farlige?

Den største risiko ved at have rotter i dit hjem er de materielle skader, de kan forårsage. I værste fald kan de forårsage kortslutninger og brande. De kan også være bærere af sygdomme som salmonella og hantavirus. Det er dog yderst sjældent, at rotter bider mennesker - forudsat at man ikke forsøger at fange dem med hænderne.

Interessante fakta om rotter

  • Rotter er dygtige klatrere og kan klatre flere etager op ad drænrør og planter.
  • En rotte kan leve op til tre år og blive op til 25 centimeter uden hale. Halen er 15-23 centimeter lang.
  • Rotter formerer sig meget hurtigt. Unge rotter bliver kønsmodne efter 2-4 måneder, og et rottepar kan producere flere hundrede nye rotter om året.
  • Rotten kan holde vejret og trives i kloakker.