Sådan behandler du bedst lus

De fleste mennesker tror, at det første tegn på lus er, at man klør sig i hovedbunden. Faktisk kan det tage op til seks uger, før du overhovedet mærke kløe, men det kan variere fra person til person. For en person, der tidligere har haft lus, kan kløe opstå inden for få dage efter, at man har fået lus. Normalt er en rødme bag ørerne det første tegn; en klar indikator for, at du bør kæmme dit hår for at finde ud af, om det virkelig er lus.

Fakta om lus

Lus bliver ca. 2-3 millimeter lange og er normalt næsten gennemsigtige. Hunnerne lever i knap to uger, men deres æg kan overleve i betydelig længere tid. De er hudfarvede og endnu mindre end voksne lus, hvilket gør dem særligt vanskelige at opdage.

Mange mennesker tror, at lus oftest overføres gennem hatte, kasketter, hårbørster og lignende, men lus kun kan leve i én dag uden for hovedbunden, er risikoen for at blive smittet på den måde meget lille (selv om det godt kan lade sig gøre).

Den største risiko for smitte er for børn, der leger tæt eller sover sammen med en bærer af lus. Lus kravler nemlig over på andre ofre, hvis de befinder sig meget tæt på. Har man derfor tæt kontakt med en bærer af lus, kan man meget nemt blive smittet.

Lus er mest aktive om sommeren, især når skoler og børnehaver begynder igen efter sommerferien. I denne periode er det særligt vigtigt at kæmme dit barn/børn og andre familiemedlemmer ofte og regelmæssigt, selv om ingen i familien viser typiske symptomer.

Myter om lus

Der er en myte om, at lus er forbundet med dårlig hygiejne, og at de kun optræder i hårene på hovedet. Det er ikke sandt. Lus spreder sig i både nyvasket og uvasket hår og i alle typer hårvækst, og hos voksne forekommer lus som oftest i form af fladlus i kønsbehåring.

Flere almindelige misforståelser

  • Lus hopper fra hoved til hoved (de klatrer eller kravler)
  • Lus smitter gennem hovedbeklædning eller hårbørster (risikoen er lille, men det kan godt lade sig gøre)
  • Lus er et resultat af dårlig hygiejne (lus trives i både nyvasket og uvasket hår)

Almindelige tegn og symptomer

Når lusene har etableret sig i hovedbunden, går der normalt mellem to og fire uger, før du mærker nogen symptomer. Kraftig kløe i hovedbunden er det mest almindelige symptom på lus, men der kan også forekomme en vis rødme i hovedbunden og bag ørerne. Rødmen skyldes som regel overfølsomhed over for lusens spyt, hvilket er almindeligt og derfor ikke er noget at bekymre sig for meget om. I tilfælde af såkaldt geninfektion opstår kløe normalt inden for en til to dage.

I princippet er der brug for et forstørrelsesglas for at opdage lus og æg i hovedbunden. Hvis du har adgang et forstørrelsesglas, kan du genkende æggene som meget små kugler, der sidder fast på den nederste del af hårstrået. Lusene ligner derimod små prikker, der enten er lyse eller mørke, alt efter om de har spist eller ej.

Hvis du har mistanke om, at du har lus på dine øjenbryn, øjenvipper eller kønshår, skal du kontakte din læge, hvilket også gælder hvis du ammer eller er gravid. Du kan også have brug for hjælp, hvis håndkøbsmedicin fra, eksempelvis, apoteket ikke har nogen virkning på lusene.

Sådan ved du, om du har lus

Den store udbredelse af lus (især iblandt skole- og børnehavebørn) har fået mange til at blive opmærksomme på både testning og behandlingsmuligheder. Hvis du er en af dem, der stadig ikke ved, hvordan du skal teste dig selv (eller måske har brug for at genopfriske din hukommelse), kan du her så, hvordan man gør det trin-for-trin.

  1. Start med at få en lusekam (fås på apoteket)
  2. Stå ved en vask, i et badekar eller over et hvidt lagen, hvor lusene kan fanges
  3. Sørg for, at du har et stykke hvid køkkenrulle, toiletpapir eller et andet hvidt stykke papir.
  4. Kæm dit hår grundigt og metodisk, fra bunden til spidserne
  5. Stryg kammen mod papiret mellem hver kæmning for at opdage eventuelle lus
  6. Lus kan være både lyse og mørke, så du skal se godt efter

Det er vigtigt at behandle lus

Da lus er begyndt at udvikle resistens over for visse lægemidler, anbefales medicinske produkter kun til dem, der ellers ikke kan slippe af med lus. Det er bedst at bede om hjælp og rådgivning på apoteket, hvor de vil kunne give dig den korrekte medicin og eventuelle hjælpemidler, hvis det er nødvendigt. Det er også vigtigt, at man altid handler ved at informere børnehaven/skolen, regelmæssigt kontrollere alle familiemedlemmer og behandle, hvis der konstateres lus.

Efter den første behandling skal håret igen kæmmes med en lusekam. Det kan derfor være en god idé at have en lusekam på badeværelset, så man fremadrettet nemt kan kæmme.

Efter den første behandling er det vigtigt at gentage hele proceduren, herunder både behandling og kæmning. Normalt bør den anden behandling foretages efter mere end en uge, fordi risikoen for geninfektion er relativt stor (der kan også være æg og lus, der har overlevet den første behandling). Det vigtigste er altid at følge instruktionerne på pakken og aldrig springe en behandling over, selv om lusene ser ud til at være væk.

Se alle Luseprodukter

Bedøm guiden:

Bedøm guiden