
Er du en af de mange mennesker, der lider af frygt for edderkopper, eller endnu værre, edderkoppefobi? Så ved du sikkert allerede, hvad der tiltrækker dem, og hvad du kan gøre for at holde disse ubudne gæster væk. Men vi synes, det er værd at gentage, så vi har besluttet at dele vores fem bedste tricks til at fjerne edderkopper.
Vi anbefaler
Er det værd at forsøge at undgå edderkopper?
Generelt er det sværere at forhindre forekomsten af insekter såsom edderkopper end små gnavere såsom rotter og mus. Det skyldes hovedsageligt, at insekter normalt kommer ind i hjemmet gennem planter og fødevarer, som vi tager med hjem fra butikkerne.
Da insekter typisk også er meget små, kan de nemt kan komme ind gennem huller og hulrum i facaden og gulvet. Der er dog en masse forebyggende foranstaltninger, du nemt kan tage for i det mindste at gøre det svært for, i dette tilfælde, edderkopper at komme ind.
Læs vores ultimative guide om edderkopper
Tip 1: Forsegl huller og hulrum
Gennemgå ejendommens facade, vægge og tag, og se efter mulige ind- og udgange. Husk på, at selv de mindste huller er nok til, at en edderkop kan komme igennem. Hvis du forsegler alle huller med fint net, kan du i det mindste regne med at holde et par edderkopper ude, og sandsynligvis også et antal rotter og mus.
Tip 2: Fjern andre insekter fra boligen
Da edderkopper hovedsageligt lever af insekter, har de en tendens til at søge hen til steder, hvor der er insekter, de kan fange. Hvis du har mange edderkopper, har du sandsynligvis også mange fluer og andre insekter. I dette tilfælde skal du være ekstra omhyggelig med rengøringen – støv samt både døde og levende insekter skal fjernes.
Hvis du er i tvivl omkring hvordan man rengør for at holde insekter væk, kan du læse vores rengøringsguide.
Tip 3: Skræmmere og insektmidler
Insektskræmmere sættes i stikkontakten og udsender en lyd, som edderkopper ikke bryder sig om. Om det er den mest effektive metode til at forhindre edderkopper, kan diskuteres, men det kan være værd at prøve, helst i kombination med insektspray.
Der findes mange effektive insektsprays, som kan sprøjtes direkte på edderkopperne, så de dør relativt hurtigt. Du kan også bruge sprayen på steder, hvor der ofte er edderkopper, f.eks. på lister, i mørke hjørner og under trapper.
Tip 4: Brug cedertræ
Dette er et rigtig godt og effektivt trick, da produkter lavet af cedertræ og cedertræolie er nemme at bruge, og så dufter de samtidig rigtig godt for os mennesker. For skadedyr og insekter er lugten dog afskyelig, og derfor afskrækker du ikke kun edderkopper, men også klædemøl, pelsklannere og sølvfisk.
Cederolie er 100% naturlig, hvilket gør det sikkert til brug indendørs. Man bruger det nemmest ved at sprede et par dråber på lister, dørkarme og under bordplader, og så gentage behandlingen efter et par uger.
Træprodukter lavet af cedertræ, såsom træklodser eller bøjler, er bedst at placere eller hænge i garderoben eller skabet, hvor de afgiver en behagelig (eller ubehagelig, hvis man er et skadedyr) duft, samtidig med at de holder edderkopperne væk.
Tip 5: Citron, eddike og pebermynte
På samme måde som man kan spraye udsatte steder med insektspray, kan man blande vand og hvidvinseddike i en sprayflaske og spraye det på steder, hvor husedderkopper og andre insekter normalt holder til. Citron er også en duft, som mange edderkopper ikke kan lide, så det kan være en god idé at gnide lidt citron på vindueskarme og fodpaneler. Hvis du ikke har adgang til friske citroner, kan du også bruge rengøringsmidler med citrusduft.
Til sidst kan det anbefales, at man benytter sig af pebermynte, til at skræmme edderkopperne væk. Her kan simple teposer med pebermyntesmag faktisk være nok til at holde insekterne væk. Hvis du også har adgang til pebermynteolie, kan det også påføres i små mængder på lister og i revner og sprækker.