
Pindsvin (Erinaceus europaeus) kan ses i grønne områder og betragtes ofte som hyggelige og fredelige gæster, men deres eksistens er truet. Dyret er velkommen i mange haver, da det lever af både insekter og snegle.
Det er selvfølgelig ikke alle, der ønsker et pindsvin i nærheden af deres hjem af forskellige årsager. I denne guide ser vi på, hvad du kan gøre for at hjælpe dem med at finde et hjem et andet sted.
Vi anbefaler
Hurtig guide
- Forebyggelse: Ryd haven for kviste og blade. Trim også buske, så pindsvin ikke kan søge ly og foder under hængende grene.
- Beskyttelse: Et hegn eller en indhegning vil beskytte grunden mod ubudne gæster.
Sådan kommer du af med pindsvin, hvis ikke du ønsker ønsker dem i haven
Til at starte med er det vigtigt at pointere, at pindsvin absolut ingen skade gør. Pindsvin er en truet dyreart, og man bør derfor være glad for dets tilstedeværelse i ens haven eller på ens ejendom.
Beslutter man sig for at man gerne vil nyde sin have i fred, kan det nogle gange være en fordel at slippe af med pindsvin. Det samme gælder, hvis man har en hund, der ikke kan lade de små dyr være i fred. De kan også bringe lopper og flåter med sig.
Samtidig kan det være en god idé at lade dem finde bedre steder at spise og bo og ikke stresse dyrene, hvis der er meget aktivitet i haven.
Det er ikke tilladt at slå pindsvin ihjel, så derfor foregår bekæmpelsen på samme måde som forebyggelsen, som vi gennemgår i næste sektion.
Forebyggende tiltag mod pindsvin
Forebyggelse af pindsvin handler om at gøre din have mindre attraktiv med færre steder at fodre, søge ly og bygge rede.
Ryd op i din have
Pindsvin kan godt lide, når haven er lidt rodet. Så hold din have ryddelig ved at fjerne kviste, blade og andre ting, hvor dyret kan søge ly. Bortskaf haveaffald, eller læg det i en særlig skraldespand.
Trim buske
Klip også buske, så grenene ikke hænger ned til jorden. Ellers vil grenene danne et naturligt skjul, og pladsen vil også være et gunstigt sted for pindsvinet at finde føde.
Hegn
Ved at sætte hegn op får dyrene færre veje ind i haven. Vælg et hegn, hvor plankerne sidder tæt, eller sæt et net op, der går så langt ned, at pindsvinene ikke kan grave sig ind.
Kort om pindsvin
Et pindsvin har kun en gennemsnitlig levetid på 2-5 år, men kan leve meget længere, hvis det har adgang til egnede overvintringssteder og undgår farer. Et pindsvin har ofte over 5.000 pigge og kan rulle sig sammen til en kugle for at beskytte sig mod trusler.
Disse dyr har skarpe sanser og kan endda svømme. Deres fremragende hørelse og lugtesans hjælper dem med at navigere i deres omgivelser.
Beskyttet ved lov
Pindsvinet er ikke kun en charmerende havegæst, men også en truet art, som er beskyttet. I løbet af det sidste årti er bestanden faldet med en tredjedel i Danmark. Det står over for mange trusler og udfordringer som f.eks. robotplæneklippere, stigende trafik og en voksende bestand af grævlinger.
Kostvaner og livsstil
Pindsvin strejfer over store områder på jagt efter foder og har flere bosteder at skifte imellem, hvor især hannerne har imponerende territorier. Pindsvinet har en varieret kost og spiser alt fra biller og regnorme til æg og frugt. De spiller en vigtig rolle i vores miljø ved at kontrollere skadedyr, herunder dræbersnegle.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver pindsvin om vinteren?
Pindsvin sover i vintermånederne i en rede lavet af hårdt pakket mos, kviste og blade. Ofte bygger de deres reder under en busk eller en trappe.
Hvor bor pindsvinet om sommeren?
Pindsvin lever, søger ly og finder foder under buske med lavthængende grene. De kan også leve i haveaffald, blandt grene, sten og brændestabler, men også under terrasser.
Er det godt at have pindsvin i haven?
Pindsvin er nyttedyr, der spiser insekter, larver, orme, snegle og dræbersnegle. Derfor bliver mange mennesker glade, når de kommer på besøg i haven.