Forskellige arter af hveps » Den ultimative guide

Fakta om savhvepse

Savhvepse er kendetegnet ved et bredt hoved og en bred mave. Nogle arter har også en tydelig markeret talje, hvorfor de godt kan ligne gedehams.

Det er også her, at det videnskabelige navn Symphyta (fra det latinske ord for sammensmeltet) stammer fra: det henviser simpelthen til den den meget smalle talje mellem bagkroppen og den midterste del af kroppen, som de fleste arter af savhvepse besidder. Et kendetegn, der også har givet anledning til udtrykket “hvepsehale” (som henviser til en smal, markeret talje).

For at genkende en savhveps kan du også se efter et dobbelt par vinger og lange, smalle antenner. Desuden gennemgår alle hvepse fuldstændig udvikling, hvilket betyder, at udviklingen fra æg til fuldvoksent insekt foregår i fire forskellige faser:

Fase 1: æg

Fase 2: larve

Fase 3: puppe

Fase 4: imago

Forskellige arter og familier

Da der findes så mange arter af årevinger, er det ikke overraskende, at de kan være meget forskellige fra hinanden, både hvad angår udseende og biologi. Der findes f.eks. arter, der lever i træ, hvis fællesnavn er træhvepse. Et eksempel er den kæmpe træhveps, som kan blive op til 4 centimeter lang.

Det har tidligere været normalt at opdele årevinger i to undergrupper, nemlig savhvepse og stilkhvepse. Nu om dage er ordenen af savhvepse blevet omfordelt mellem mange forskellige ordener. Forskellen mellem disse ordener er, at savhvepse har en bred midterkrop, der hæfter sig på bagkroppen, mens stilkhvepse har en smal midterkrop med en tydelig tilspidsning mellem bagkrop og midterkrop.

Der findes også årevinger, der kan bruges til biologisk skadedyrsbekæmpelse, nemlig snyltehvepsene. Et af formålene ved at anvende biologiske bekæmpelse er, at beskytte og bevare vigtige bestøvere såsom bier, så de fortsat kan indsamle nektar og sprede pollen.

Ud over de ovennævnte arter findes der hundredtusindvis af arter og familier af årevinger. Nedenfor er et lille udvalg:

• Fyrrebladshvepse.
• Bladhvepse.
• Birkebladhveps.
• Halmhveps.
• Kamelhveps.
• Stor bladhveps.
• Snyltehvepse.
• Spindehveps.

Udseende

Den voksne savhveps har et bredt hoved og en bred bagkrop, og den har ikke den tilspidsede talje, som mange årevinger har. Larver af savhepse er for det meste planteædere og ligner sommerfuglelarver, bortset fra at savhvepslarver kan have op til syv par fødder, mens sommerfuglelarver højst har fire.

Savhvepslarver bliver omkring 2 cm lange, har et sort hoved og en lysegrå krop med små sorte, vortelignende pletter. De er også udstyret med mindst fem par fødder, hvilket adskiller dem fra den ellers ret ens sommerfuglelarve.

Adfærd og levevis

Savhvepse der findes i Danmark, er hjemmehørende og reproducerende. De findes normalt i områder med skov (fortrinsvis løvskov), ved landbrugsarealer eller vådområder.

Larverne lever for det meste af blade eller nåletræer, bortset fra larverne af kamelhveps, som lever af dødt træ og rådnende svampe. Fuldvoksne savhvepse er udelukkende planteædere, og de lever af pollen og nektar.

Voksne savhvepse foretrækker dog at holde sig til en bestemt plante- eller blomsterart, hvilket betyder, at de er såkaldte “værtsspecifikke dyr”. For gartneren kan det betyde, at clematisens blade angribes det ene år, mens bladene på agern eller avnbøg bliver spist det næste år. Det kan være betryggende at vide, at savhveps forsvinder ret hurtigt og ikke gør nogen reel skade på dine planter.

Reproduktion

Hunnerne lægger deres æg på forskellige typer af pileblade og elletræer, som larverne derefter æder. De forpupper sig normalt på jorden, men de kan også forpuppe sig blandt blade og anden vegetation.

Den plante, som æggene lægges på, kaldes værtsplanten, og æglægningen finder sted engang i maj eller juni. Ved hjælp af sin såkaldte læggebrod saver hunnen huller i planten, hvor hun så kan lægge sine æg, vel vidende at de er et beskyttet sted.

Et par uger senere klækkes alle larverne næsten samtidigt og dermed i relativt stort antal.

Savhvepse som skadedyr

Da årevinger er en utrolig stor gruppe inden for insektordenen, findes der både skadedyr og nyttigedyr blandt arterne. De arter, der oftest anses for at være nyttige, omfatter bier og humlebier (Læs vores guide til humlebier).

De mest generende skadedyr findes blandt savhvepsene, som ofte lever af of på en bestemt plante eller blomst og derfor kun angriber den ene sort. Det faktum, at hunnerne også lægger deres æg på planternes blade, betyder, at de mere eller mindre at planterne bliver ædt allerede i larvestadiet. Det er først som voksne, at savhvepsene flyver af sted på jagt efter pollen og nektar, som de kan spise.

Mange stikkende arter, som f.eks. slimede rosenbladshvepse, angriber specifikt roser, hvilket betyder, at larverne lever af blomster, blade og knopper, før de vokser op og søger ud i verden.

Sammenkrøllede rosenblade er et sikkert tegn på, at rosenbladshvepsen har været på besøg. Tynde og gennemsigtige blade er også et sikkert tegn på rosenbladshvepse.

Skader på frugter forårsages normalt af galæble- eller blommehveps. Du kan især kigge efter ringformede, sorte huller (næsten som ar), som er et typisk tegn på, at galæblelarverne har været der og gnavet.

Desværre forsvinder larverne ikke bare, når æblerne falder til jorden, da de forbliver inde i æblet, hvor de spinder en puppe, som de forbliver i over vinteren.

Slip af med savhveps

Vi har nu være igennem, hvordan larverne er nogle glubske væsener, og at mange årevinger er værtsspecifikke. Nogle få larver kan ødelægge hele plantebestande og kan derefter blive i værtsplanten for at overvintre. Heldigvis har savhvepse kun tid til at “producere” én generation om året, men det kan også være nok til at genere en stolt haveejer gevaldigt meget.

Heldigvis findes der tricks, som man kan bruge til at beskytte mod angreb, og heldigvis forsvinder mange savhvepse af sig selv efter en sæson eller to. Se listen nedenfor igennem, så du kan være på den sikre side, især hvis du har roser og frugttræer på din grund!

Tips til beskyttelse mod angreb

• Klip angrebne rosenskud af og smid dem i komposten.
• Inspicer ofte rosenblade og fjern eventuelle “krøllede” blade – Tiltræk fugle med vandbade og foderstationer (fuglene spiser larver) – Hvis dine roser, frugttræer og lignende har været angrebet før – vær tidligt ude – Hvis du finder larver – læg dem i en spand (med lidt vand) og placer dem i nærheden af en fuglerede eller et vandbad.
• Fang larverne og sæt dem ud i skoven.
• Fjern æg, pupper og andre synlige rester af savhveps så hurtigt som muligt.

Brug en fiberdug for at forhindre flyvende insekter i at lægge deres æg i dine blomster og planter.

En anden effektiv måde at beskytte dine afgrøder på er ved at beskytte dine planter med insektnet eller fiberdug. Det forhindrer flyvende insekter i at lægge æg i planterne som du gerne vil beskytte. Du skal blot huske at kontrollere, at de planter, der skal dækkes, virkelig kan tåle den varme, der opstår under en fiberdug.

Man kan også plante et par planter ud, der har til formål at distrahere savhvepsene. Så lægger savhvepsene deres æg i disse ‘uønskede’ planter. Dette vil forhåbentlig tiltrække savhvepse til de nyplantede planter, samtidig med at æglægning undgås. Derefter tager du de inficerede planter, og smider dem ud eller lægger dem på komposten.

Biologisk bekæmpelse

Det er også muligt at bekæmpe savhvepse biologisk ved hjælp af fælder og insektgift. Det forhindrer kønsmodne savhvepse i at lægge deres æg i frugttræer og afgrøder af forskellig art.

Nematoder er et yderst effektivt værktøj til bekæmpelse af mange typer insekter – herunder savhvepse. Der findes også såkaldte limringe, som kan fastgøres til de træer, som skadedyrene gerne vil angribe, og som forhindrer dem i at komme op i træet.