
Væggelus er gode til at gemme sig, og når de først er kommet ind i hjemmet, kan de være meget svære at slippe af med. Er uheldet ude, skal du holde hovedt koldt, da der er nogle ting, som man kan gøre det væggelus. Dette inkluderer ting som man selv kan gøre, men også henvendelse til en professionel skadedyrsbekæmper, både til forebyggelse og til at opnå resultater på længere sigt. I denne guide vil du få tips til, hvornår, hvor og hvordan du kan og bør få hjælp, samt hvordan du kan forhindre, at der kommer væggelus i dit hjem.
Vi anbefaler
Væggelus’ adfærd og udbredelse
Som sagt er væggelus rigtig gode til at gemme sig, og de vil som oftest søge hen mod en seng, hvor der er mange gode skjulesteder og massere af føde. Væggelus kan også finde på at gemme sig nogle lidt mere underlige steder såsom i stikkontakter, sengelamper, nusseklude og håndtasker, hvor de kan finde sprækker og revner at kravle ind i. Når først væggelus har gemt sig i en genstand, kan der gå månedsvis, før du opdager dem.
Den mest almindelige måde hvorpå væggelus spredes, er når du eller en af dine nærmeste er på rejse. Væggelus bevæger sig nemlig sjældent mere end 30 meter på egen hånd. Derfor vil de prøve at få et lift ud i den store verden, med en rejsende som dig.
I Danmark spredes væggelus normalt gennem kufferter, men de kan også findes i møbler og andre genstande, som du tager med hjem fra butikker, loppemarkeder, byggemarkeder osv. Hvis du bor i et parcelhus eller et lejlighedskompleks, kan væggelus spredes via f.eks. elevatoren eller trappen.
Før, under og efter din rejse
Væggelus er meget almindelige at få med hjem fra ferie eller rejser, da de generelt er mere udbredte i udlandet. Mange hoteller har problemer med væggelus, hvilket ikke er overraskende i betragtning af antallet af gæster, der kommer og går, som regel fra forskellige dele af verden og med forholdsvis meget oppakning.
Det betyder, at hyppigt rejsende er særligt udsatte for væggelus, og det er derfor en god idé at træffe forebyggende foranstaltninger, inden du rejser. Dette gælder både hjemme og på destinationen.
Tips til forebyggelse inden rejsen
- Læs om hotellet og bed dem om at sende dig dokumentation for eventuelle angreb af væggelus.
- Køb kufferter af hård plast.
- Undgå kufferter af stof helt, da væggelus nemt sætter sig fast på stoffet.
- Pak dit tøj og tilbehør i plastik- eller vakuumposer for at mindske risikoen for, at væggelus gemme sig i dit tøj og andre ting .
- Tag ekstra plastikposer med, som kan bruges til at opbevare snavset tøj og souvenirs købt på din destination.
- Benyt dig af en indikatorfælde til hurtigt at holde øje med og finde eventuelle væggelus på dit hotelværelse .
- Anmod om skadedyrsbekæmpelse af værelset og rapport før ankomst.
Tips til forebyggelse under rejsen
- Bed om at få skiftet værelse med det samme, hvis du opdager væggelus på dit hotelværelse.
- Hold alle tasker, sko og tøj væk fra sengen.
- Pak kun det mest nødvendige ud, og lad resten blive i tasken, forseglet i poserne.
- Hold låget på din kuffert lukket så meget som muligt.
Tips til forebyggelse efter rejsen
- Pak din kuffert i et så lyst rum som muligt, helst så langt væk fra soveværelset som muligt.
- Vask eller tørretumbl alt tøj og andre tekstiler ved mindst 60 grader.
- Frys sarte tekstiler ved mindst -18 grader og i højst tre dage.
- Støvsug alle kufferter og rengør dem. Bortskaf derefter støvsugerposen med det samme.
- Rengør toilettasker og andre små beholdere med en fugtig klud, eller vask det, der skal i vaskemaskinen, som anvist.
Sikr dit hjem mod væggelus
Der findes flere metoder, der er effektive mod væggelus, hvoraf bekæmpelse med fælder kan benyttes forebyggende, mens rigtig bekæmpelse af væggelus er en del mere omfattende. Det skyldes, at kun professionelle skadedyrsbekæmpere kan komme helt af med dine væggelus.
Det man i sidste ende ønsker er, at forhindre forekomsten af væggelus, før end at de har slået sig ned i hjemmet. Hvis det lykkedes væggelus at slå sig ned, er de meget svære at komme af med igen, og man skal have fat i en professionel skadedyrsbekæmper såsom Anticimex.
Tips til forebyggelse af væggelus i hjemmet
- Montér strimler til væggelusbeskyttelse omkring alle hele sengen, så væggelusene ikke kan kravle op.
- Sæt specielle væggelusfælder under alle sengeben.
- Flyt alle senge og møbler lidt ud fra væggen.
- Brug specialdesignede madrasbeskyttere i alle (eller de berørte) senge.
- Vask eller tørrebuml alt sengetøj, puder og dyner regelmæssigt ved mindst 60 grader.
- Sørg for at tjekke møbler, malerier, spejle og andre genstande, du har købt på loppemarked eller i genbrugsforretninger for væggelus.
- Vent med at tage polstrede møbler ind i dit hjem, indtil de er gennemsøgt for væggelus.
- Ovenstående foranstaltninger skal også træffes i sommerhuse og gæsteværelser.
Tip!
Det er muligt at varmebehandle møbler i en sauna for at bekæmpe eventuelle væggelus, der er kommet ind i polstringen eller lignende.