Hestefluer » Den ultimative guide

Slip af med hestefluer

Forebyggende tiltag

Mennesker angribes sjældent af hestefluer, hvorimod husdyr såsom heste og køer er mere udsatte. Vil man dog gerne forebygge at blive bidt af hestfluer, bør man bære heldækkende og helst lyst tøj. Myggemiddel kan også yde en vis beskyttelse.

Da almindelige insektsprays sjældent virker mod hestefluer, er det nødvendigt med en lidt anden metode for at forhindre hestefluer i at dukke op. Vil man gerne beskytte husdyr såsom heste mod hestefluer, kan man dække hestene med et insektdækken, der blandt andet er designet til at forhindre angreb fra hestefluer.

Bekæmpelse af hestefluer

For at beskytte heste og andre dyr er det nyttigt at bruge en såkaldt kuglefælde, som fanger og dræber både hestefluer og andre insekter, f.eks. klæger. Her anbefaler vi H-Trap® Klægefælde, som reducerer bestanden af klæger og hestefluer med op til 95 % og har en rækkevidde på 10.000 m². Fælden, som ikke benytter sig af gift, er bærbar og kan bruges i hestefolden, i græsningsområder og haven. H-Trap® Klægefælde kan købes hos skadedyrsexperten.dk

Bemærk! Sørg for at placere fælden et solrigt sted, da den virker ved hjælp af solens stråler og udsender varme, der tiltrækker hestefluer og klæger.

Hestefluen som skadedyr

Hestefluer er blodsugere på samme måde som myg, men i modsætning til myg bruger de deres knivlignende munddele til at skære et lille sår op, hvorfra de så kan suge blod. Da de er ekstremt stædige, giver de sjældent op, før de har indtaget en passende mængde blod, hvilket er grunden til, at de ofte bider det samme individ flere gange.

Det betyder, at bid fra en hesteflue kan føles ekstra smertefulde, og huden bliver som regel rød og irriteret, hvilket gør det svært ikke at klø sig. Dette kan igen øge risikoen for infektion.

Hestefluer kan også sprede sygdomme som miltbrand, harepest og forskellige andre smitsomme sygdomme. De kan endda påvirke mængden af mælk, som kvæget producerer, da gentagne angreb fra en genstridig hesteflue får kvæget til at samle sig i grupper for bedre at beskytte sig mod fluerne. Det fører til, at de græsser mindre og derfor producerer mindre mælk.

Fakta om hestefluen

Det videnskabelige navn for hestefluen, “Hippobosca equina”, er sammensat af to (faktisk tre) ord: det græske hippos (hest) og bosce (føde). Artsnavnet “equina” er derimod af latinsk oprindelse, men betyder også hest.

Hestefluer tiltrækkes af mennesker, men det er faktisk ret sjældent, at de bider mennesker. De arter, der findes i Danmark, har en tendens til at gå efter køer og heste, mens de arter, der findes i udlandet, foretrækker eksotiske dyr såsom zebraer og aber.

Hestefluen hører til en type af fluer, der kaldes for klæger. Alle klæger er blodsugende. Voksne hestefluer er både stærke og hurtige og findes ofte i nærheden af vandløb, moser og i skove.

Adfærd

En adfærd, der er særlig karakteristisk for hestefluer, er, at de gerne angriber i flok, hvilket betyder, at de kan dræne et husdyr for en 0.1L blod – pr. dag! Det er dog kun hunnerne, der lever af blod, mens hannerne foretrækker nektar, plantesaft og honningdug. Hestefluer tiltrækkes af varme, kuldioxid og mørke genstande i bevægelse (heste, køer osv.).

De blodsugende hunner bør betragtes som alvorlige skadedyr for både mennesker og dyr, da de kan suge tre gange så meget blod fra et værtsdyr, når de er mest aktive. Det er også i de mest aktive perioder, at landmændene nogle gange er nødt til at udføre deres arbejde om natten, når fluerne er inaktive og hviler sig.

Udseende

Det er let at forveksle hestefluen med okseklægen, som også nogle gange (fejlagtigt) kaldes hestefluen. Hestefluen kan genkendes på sine grønlige, næsten metalliske øjne, sin rødbrune farve og sine lyse pletter. De bliver normalt ca. 8 millimeter lange, men nogle individer kan vokse sig så store som en humlebi.

Levevis

Hestefluer er aktive om dagen, fortrinsvis i nærheden af husdyr og vandområder. De trives bedst, når det er varmt og vindstille, så de søger gerne ly i et skovområde, hvor det er lettere at finde bytte i fred og ro.

Hestfluer, der har et værtsdyr, bevæger sig sidelæns i værtens pels. De lever af sved og blod, som de gerne suger ud af allerede sårede hudområder, og de foretrækker at opholde sig på steder, hvor kropstemperaturen er høj, f.eks. under halen eller i lysken.

Forekomst og udbredelse

Allerede i 1758 beskrev Carl Linnaeus fem forskellige arter af hestefluer i sit “Systema naturae” og placerede fire af de fem arter i slægten Hippobosca. Den femte, hjortelus, blev af Linné placeret blandt “pediculus”, som betyder lus på latin.

I Danmark er hestefluer både hjemmehørende og reproducerende. Det er noget uklart, hvordan de er kommet ind i landet; en teori er, at de er indvandret spontant, en anden er, at de er kommet sydfra via indvandrede eller indførte heste.

Der er omkring otte forskellige kendte arter af hestefluer i Danmark, og de er alle specialiseret i værter lige fra hovdyr til fugle. De mest almindelige arter er hestefluer, hjortelus, fårefluer og fuglelusfluer. Disse forskellige arter forekommer hovedsageligt mellem maj og oktober.

Reproduktion

Hunnerne kan lægge mellem 25 og tusind æg, og afhængig af arten føder hunnen mellem en og få larver ad gangen. Det gør hun ved at forlade sin vært og søge mod et græsareal, helst i nærheden af et vandområde.

Da hestefluerne forpupper sig om foråret, betyder det, at de overvintrer som larver, og når juli bliver til august, udvikles en ny generation af hestefluer, som er klar til at starte en ny livscyklus.

Hvis du bliver bidt af en hesteflue

Huden omkring såret bliver normalt rød og hævet, og efter et stykke tid breder der sig større røde pletter, som kan forårsage kløe og blive inficeret (hvis der ikke tages hånd om dem). Der er dog måder at lindre kløe, hævelse og smerte på.

Det første, du skal gøre, er at vaske såret grundigt, og hvis det svulmer meget op, kan du prøve at tage antihistaminer. Du kan også lægge is eller påføre en kølende creme omkring såret for at mindske både hævelse og smerte. Hvis du ikke har en salve, kan du prøve at smøre nogle almindelige husholdningsmidler på såret (se eksempler nedenfor).

Eksempler på midler, der lindrer kløe og hævelse:

• Citron er et velafprøvet naturmiddel, der effektivt bekæmper kløe. Du skal blot presse saften fra en halv citron og blande den i et glas varmt vand. Dyp en vatrondel i citronvandet og stryg forsigtigt rundt om det kløende område.
• Tandpasta er nyttig til mange ting, ikke mindst kløende insektbid. Smør et tyndt lag tandpasta på det sted, hvor hestefluen har bidt hul, og lad det sidde, indtil tandpastaen tørrer og falder af.
• Det er ikke for sjov, at Aloe Vera kaldes “naturens mirakel”, hvilket tilsyneladende også siges at være sandt for hestefluebid. Brugt i denne sammehæng som en gel eller salve, der påføres irriteret og hævet hud for at give køling og afhjælpe hævelse.
• Proteinet i mælk eller naturlig yoghurt siges også at have en beroligende virkning på betændt hud og kan således mindske både rødme og hævelse.