
Dagens velisolerede boliger er et optimalt miljø for husstøvmider. Især i sengen findes der fugt og varme, som gør, at de kan formere sig lyn hurtigt. At fjerne mider fra din seng er både en vigtig forudsætning for en god nats søvn og især for dig, der kan reagere på allergenerne.
Vi anbefaler
Hurtig Guide
- Forebyg: Gør det til en vane at lufte sengetøjet udendørs mellem vaske. Det er også en god idé at sørge for god ventillation for at holde luftfugtigheden lav.
- Vask: Husstøvmider tåler ikke høje temperaturer, så vask lagener, dynebetræk og pudebetræk ved mindst 60 grader.
- Beskyt: Brug allergivenligt sengetøj, der mindsker risikoen for eksponering for mider.
Slip af med husstøvmider
Hvis du lider af støvmiddallergi, er det vigtigt at træffe foranstaltninger for at minimere din eksponering for disse små skadedyr. Her er nogle praktiske tips til håndtering af dit sengetøj.
Vask ved høje temperaturer
Vask dit sengetøj regelmæssigt, mindst 1 gang om ugen, ved høje temperaturer, helst over 60 grader, for effektivt at dræbe mider og allergener.
Vent med at rede
Husk ikke at rede sengen lige efter du er stået op om morgenen. Lad i stedet fugt og varme fordampe først, og hæng gerne dyne og pude ud i den friske luft.
Forebyggende foranstaltninger
Med enkle foranstaltninger kan du skabe et sundere sovemiljø, der fremmer en bedre søvn og generelt velvære.
Allergivenligt sengetøj
Invester i allergivenligt sengetøj, der er designet til at mindske risikoen for allergiske reaktioner gennem mindre eksponering. Der findes også specielle madrasovertræk, der holder antallet af mider i madrassen på et så lavt niveau som muligt og dermed mindsker eksponeringen.
Luft sengetøj
Mellem vaske kan det være en god idé at lufte sengetøjet regelmæssigt udendørs for at reducere fugt og begrænse midepopulationen.
Ventilation
Sørg for god ventillation for at opretholde et sundt indeklima og lav luftfugtighed. Luften bør skiftes mindst hver anden time, så luft gerne ofte.
Kort om husstøvmider?
Husstøvmider (Dermatophagoides pteronyssinus) er mikroskopiske spindeldyr, der trives i fugtige og varme omgivelser. Det gør vores senge, tæpper og polstrede møbler til et ideelt sted for dem at leve og formere sig.
Mider trives i vores sengetøj, puder og madrasser, hvor de kan finde tilstrækkelig fugt og varme til at overleve. I en varm seng kan et midepar formere sig til flere millioner på et år. De spiser alt, hvad de finder i madrassen, for eksempel hudskæl.
Problemer, de kan forårsage
Husstøvmider er ikke et problem for alle. Men deres tilstedeværelse kan føre til allergiske reaktioner hos mennesker. De kan også forværre tilstande som astma og eksem.
Det er derfor afgørende at fjerne husstøvmider fra din seng for at forbedre søvnkvaliteten og mindske risikoen for allergiske reaktioner.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan ved man, om man har støvmiddallergi?
Hvis du vågner med nysen eller løbende næse og kløe, kan det være tegn på støvmiddallergi. Symptomerne er da primært forbundet med morgenen og plejer at blive mildere eller forsvinde i løbet af dagen. Eksem og astma kan også være symptomer på denne allergi.
Hvordan fjerner man støvmider i sengen?
Sengelinned bør vaskes ved mindst 60 grader hver fjortende dag. Dyner, puder og sengetæpper skal vaskes hver anden måned. Gør det også til en vane at støvsuge madrasser regelmæssigt.
Hvor længe lever husstøvmider?
En normal levetid for husstøvmider er et par måneder og afhænger især af fugtighed og temperatur. Det er værd at vide, at flere millioner mider kan leve af blot et par gram hudskæl. Samtidig er varmen og fugtigheden i sengen optimal for deres levested.