Hvepsespray

Ved at bruge hvepsspray direkte på hvepsene kan de dræbes hurtigt og effektivt. Sprayen kan også bruges til midlertidig beskyttelse mod hvepse i et rum eller i eksempelvis en udestue.

Fordele ved hvepsespray

  • Virker med det samme, og beskytter området over tid.
  • Kan bruges både indendørs og udendørs.
  • Mange sprays, der kun indeholder naturlige ingredienser.
Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.

Funktion og anvendelse

Alle hvepsesprays har det til fælles, at de indeholder en aktiv ingrediens, der er giftigt for både hvepse og en række andre insekter. Hvepsespray kan bruges direkte på hveps for at dræbe dem med det samme, men det kan også bruges forebyggende, da det behandlede område vil være insektfrit i et stykke tid efter behandling.

Beskyt dig selv og andre
Dæk akvarier til og hold kæledyr på passende afstand, når du bruger hvepsspray eller anden insektspray. Hvis der skal bekæmpes et stort antal hvepse (f.eks. hvepseboer), skal der bæres heldækkende tøj.

Spray direkte mod hvepse
Sprayen kan bruges til aktiv hvepsebekæmpelse. I dette tilfælde skal du holde flasken ca. en meter væk fra hvepsen og sprøjte. Dette dræber effektivt hvepsen (Læs altid den medfølgende brugsanvisning inden brug).

Mod hvepsebo
Det er også muligt at bruge hvepsespray til bekæmpelse af hvepseboer. I dette tilfælde anbefales det, at der anvendes specialdesignet beskyttelsesbeklædning (ansigtet skal også dækkes). Spray mod åbningen af hvepseboet, hvorefter der vil komme tumult i hvepseboet. De hveps, der ikke dør, vil forsøge at flygte.

Det anbefales at bekæmpe hvepseboet før solopgang eller efter solnedgang. Så har hvepsene ikke lige så meget energi.

Mod sprækker
Hvis hvepsene kommer ud af sprækker i en bygningen, kan sprayen sprayes direkte i sprækken og området omkring. Et nyt lag af produktet kan påføres efter et par dage. For at tætne huller anbefales det at anvende hvepseskum.

På værelset
For at beskytte mod hvepse i et rum kan sprayen påføres i et par sekunder i luften i en fejende bevægelse. Undgå at lufte ud i de næste par timer for at bevare beskyttelsen.

Tip! Når hvepse eller hvepseboer er blevet bekæmpet med sprayen, kan man sætte hvepsefælder ud for at fange de hvepse, der lejlighedsvis vender tilbage.

Vælg den rigtige hvepsespray

Indendørs eller udendørs
Kontroller altid, om hvepssprayen kan bruges indendørs og/eller udendørs. Nogle kan kun bruges indendørs, mens andre kan bruges både indendørs og udendørs.

Vælg miljøvenlige løsninger
Der findes sprays, som er letantændelige, giftige og har en langvarig virkning på vandorganismer. Vælg i stedet dem, der er miljøvenlige! En mulighed er Geting Effect fra Neudorff, som bekæmper hvepse med pyrethrum, som er et insekticid udvundet af krysantemumblomsten.

Vigtigt!

Hvepsespray er et pesticid - uanset om det er økologisk eller kemisk. Sprayen bør kun anvendes til bekæmpelse af hvepse og andre flyvende insekter. Læs altid brugsanvisningen inden brug, så du har styr på dosering, brug og håndtering af produktet.

Mange hvepsesprays bør ikke anvendes i stalde, i nærheden af fødevarer eller i drivhuse. Dette skyldes risikoen for, at mennesker eller dyr utilsigtet indtager det. Af samme grund skal sprayen opbevares utilgængeligt for børn. Aflever tomme beholdere og ubrugt spray på genbrugspladsen.

Alt afhængigt af sprayens indhold, kan det være giftigt for mennesker. Hvis der opstår udslæt på huden, eller hvis sprayen kommer i øjnene/luftvejene, skal du kontakte 1813. Hvis du eller en person i nærheden af dig indtager produktet, skal du kontakte Giftlinjen på 82 12 12 12. Hvis du kontakter sundhedsmyndighederne efter kontakt med/indtagelse af produktet anbefales det, at du har produktets emballage i nærheden, så du kan besvare spørgsmål om produktets indhold.

Ofte stillede spørgsmål

Kan hvepsespray også bruges mod andre insekter?

Ja, hvepsespray dræber virker som oftest på en bred vifte af insekter. Man bør derfor ikke overbruge sprayen, da det kan have utilsigtede effektor for andre insekter.

Hvad er forskellen mellem hvepsespray og hvepseskum?

Hvepsespray er spreder sig over et stort område, og kan let sprøjtes direkte på hvepse og overflader. Hvepseskum bruges derimod til at tætne indgangen til hvepseboet eller huller i facaden, hvor hvepsene kravler ind og ud.

Hvad er pyrethrum?

Pyrethrum er en naturlig nervegift, der stammer fra krysantemumblomsten. Det virker direkte ved kontakt med insekterne og dræber dem hurtigt. Giften er biologisk nedbrydelig, og den er ikke skadelig for mennesker.