Rotteskræmmer

Skræm rotterne væk! En rotteskræmmer udsender ultralyd-bølger der skræmmer gnavere som rotter og mus væk. Her hjælper vi dig med at finde den helt rigtige rotteskræmmer - og viser dig hvordan de bruges til bedste effekt.

Viser alle 3 resultater

-15%

Vælg den rigtige rotteskræmmer - En guide

 

Alle rotteskræmmere fungerer ens, men der er forskel på, hvor stort et areal de effektivt kan dække.

Vælg efter størrelse på området

Der er stor forskel på, hvor stort et område de forskellige skræmmere kan dække. Det er dog ikke svært at finde disse oplysninger, da de er noteret i produktbeskrivelsen. Mindre modeller kan håndtere omkring 40 m2, mens de større kan dække omkring det dobbelte areal.

Husk at ultralyd ikke kan passere gennem vægge og store møbler, så det er vigtigt at have nok rotteskræmme, til at kunne dække rummet og huset effektivt.

Fugleattrapper - En anden måde at skræmme gnavere væk

Hvis man ikke ønsker at benytte sig af en rotteskræmmer, eller hvis man gerne vil supplere denne, kan man også benytte sig af fugleattrapper. Fugleattrapper ligner rovfugle, og de er designet til også at skræmme gnavere væk. Husk at attrappen skal flyttes regelmæssigt, så gnaveren ikke bliver vant til den. 

Hvordan fungerer en rotteskræmmer?

Rotteskræmmere anbringes i stikkontakter, og de vil derefter udsende en ultrafrekvent lyd ud i rummet. Mennesker opfatter ikke disse lyde, men gnavere opfatter dem, og de vil derefter blive skræmt væk. 

 

Problemer som rotteskræmmere kan løse

  • Risiko for infektion: Rotter er bærere af mange smitsomme sygdomme, og dette medfører, at kontakt med dem indebærer høj risiko for smitte. 
  • Ubehag: Rotter er en af de mest uønskede skadedyr, og det er de færreste der bryder sig om dem. Derfor kan det være meget ubehageligt, at få besøg af dem i hjemmet.
  • Ødelagte installationer: Med deres skarpe tænder kan rotter ødelægge alt fra tøj til elektriske installationer. I værste fald kan de få fat i ledninger, og dette kan føre til kortslutninger eller lignende.
  • Larm: Om natten bevæger rotterne sig rundt i væggene, og dette medfører en masse larm, som tit er meget forstyrrende. 
 

Brug af rottegift?

Det er ikke lovligt for privatpersoner, at benytte sig af rottegift, uden at have en særlig tilladelse til dette. Hvis der er behov for brug af rottegift, skal man derfor opsøge en skadedyrsbekæmper eller søge om tilladelse hos myndighederne. Man skal først benytte sig af rottegift, når andre metoder, såsom fælder og skræmmere, ikke har den ønskede effekt.

Brug af rottegift indebærer adskillige risici. Først og fremmest kan andre dyr, eller endda mennesker, kommer i kontakt med giften. For det andet kan man ikke kontrollere hvor rotten dør, og de kan derfor ligge og rådne på ufremkommelige steder. 

Start med rottefælder og andre mindre radikale metoder, før du gør brug af rottegift - Hvis disse ikke hjælper, skal du søge hjælp hos en skadedyrsbekæmper. 

 

Bekæmp rotter effektivt

For at slippe af med rotter er det vigtigt, at man både benytter sig af forebyggende foranstaltninger og anvender fælder og rotteskræmmere korrekt.

Forebyggende foranstaltninger

  • Luk revner og huller: Forsegl revner og huller i huset med fugemasse for at reducere risikoen for, at rotter kommer ind i huset. Tætte metalgitre kan monteres på ventilationerkanaler og lignende. 
  • Kontroller gulvbrønde og rørfuger: Kontroller at alle gulvbrønde fungerer korrekt, og at det er fyldt med vand. Kontroller også at rotter ikke kan komme ind i rørfuger.
  • Opbevaringsrum, loftsrum og kælder: Det er almindeligt at have papkasser og lignende liggende i kælderen og i opbevaringsrum. Hvis dette er tilfældet for dig, kan det hjælpe at opbevare dem på hylder i stedet for på gulvet. Da der nu er frit på gulvet, har en eventuel rotteskræmmer også bedre effekt.
  • Undgå at rotten kan kravle ind: Hav ikke store planter, buske eller lignende ved husfacaden, da du kan risikere, at rotterne kan kravle ind i huset vha. af disse.
  • Undgå at fodre rotterne: Pak mad ind i fast emballage og sørg for at skabsdøre holdes lukket. Hvis du vil fodre fugle, skal du huske at placere fodderbrættet langt væk fra huset. Rotter er altædende, og de kan godt finde på at sætte tænderne i fuglemad.
  • Kontakt udlejer / kommune: Hvis du bor i et lejemål, skal du altid kontakte din udlejer, hvis du har rotter. Det er udlejers ansvar at slippe af med disse, samt opsætte forebyggende foranstaltninger.

    Hvis du bor i ejerlejligheder, bør du kontakte bestyrelsen, hvis du opdager, at der er rotter på grunden. Det kan nemlig være at de har indkøbt skadedyrsprodukter til sådan en lejlighed, og det kan endda være, at de har en skadedyrsforsikring, der dækker over problemet.

    Hvis du bor i en villa eller ejer dit eget hus, er det dig eget ansvar at fjerne skadedyrene. Hvis problemet er forbundet med vand- og kloaksystemet, kan kommunen kontaktes, da de er ansvarlige for rørledningerne.
 

Få det bedste ud af en rotteskræmmer

  • Et værelse - én rotteskræmmer: Da ultralyd ikke kan passere gennem vægge og andre tykke materialer, er der behov for, at der er en rotteskræmmer i hvert enkelt rum. Dette skal gøres, så rotterne ikke bare flygter til et andet sted i huset.
  • Hold rummet åbent: Placer rotteskræmmeren så møbler ikke står i dens vej. Hvis de gør det, vil effekten af rotteskræmmen blive reduceret.
 

Ofte stillede spørgsmål

Bliver mennesker og dyr påvirket af rotteskræmmere?

Mennesker kan hverken høre eller blive påvirket af rotteskræmmere. Det samme gælder for de fleste kæledyr. Dog kan lyden være ubehagelig for små gnavere, da det jo er dem, som lyden er rettet mod. Hvis man har dyr såsom hamster eller marsvin, bør man ikke benytte sig af rotteskræmmere.

Kan ultralyd påvirke elektronisk udstyr?

Nej, det påvirker ikke elektronisk udstyr.

Er det bedst med en rottefælde eller rotteskræmmer?

Man kan ikke svare på, hvilket produkt der er bedst, da de gør forskellige ting. De bedste resultater opnås, når produkterne kombineres.

Er en museskræmmer det samme som en rotteskræmmer?

Ja det er det. Det er bare to navne for samme ting.