Til bekæmpelse af hovedlus anvendes lusemiddel med dimeticon eller planteolier. Brug altid en lusekam, hvis der er mistanke om lus, og fortsæt kæmning selv efter du har benyttet dig af lusemiddel. Dette gøres for at sikre sig, at behandlingen har virket.
Hvis man gerne vil forebygge forekomsten af lus, kan man benytte sig a Linicin Prevent. Sprayen giver effektiv beskyttelse i ca. 7 timer. Læs mere om Linicin Prevent på produktsiden. I denne guide gennemgår vi alt, hvad du har brug for at vide om lus!
Vi anbefaler
Hurtig Guide: Lus
- Kontroller: Brug en lusekam til at kontrollere børnenes hår i slutningen af sommerenferien og ved skolestart. Jo tidligere lus opdages, jo bedre.
- Beskyt: Brug Linicin Prevent Spray i håret for at få effektiv beskyttelse mod hovedlus. Anvendes primært i risikoperioder som eksempelvis ved skolestart.
- Behandl: Behandling af hovedlus sker med Linicin Shampoo. Til børn mellem 6 måneder og 2 år anbefales i stedet den mildere Linicin Solution.
Sådan ved du, om du har lus
Klør din hovedbund? Så er der en god chance for, at du har lus. Hovedlus kan være både irriterende og ubehagelige, men jo hurtigere du opdager dem, jo hurtigere kan du slippe af med dem. Her kan du læse om, hvordan du nemt finder ud af, om du eller dine børn har lus.
En simpel test
En simpel test i tre trin kan fortælle dig, om du eller et andet medlem af din familie har lus.
- Trin 1: Kæm alt håret med en lusekam. Det er vigtigt at rede hele vejen fra hovedbunden til spidserne af håret.
- Trin 2: Hold et stykke køkkenrulle eller et hvidt viskestykke under kammen, så du kan opsamle og få øje på eventuelle lus.
- Trin 3: Tør kammen af i et stykke køkkenrulle eller et hvidt viskestykke efter hvert strøg. Det er vigtigt at kigge grundigt efter for at se, om der kom lus på papiret. Små lus er lyse i farven og kan være svære at se med det blotte øje.
En anden nem måde at finde ud af, om der er lus i familien, er ved at kigge efter luseæg i hovedbunden. Luseæg kan være lettere at opdage end lus. Lus bevæger sig hurtigt i hovedbunden og kan være svære at se. Æggene er ca. en millimeter lange og sidder på det enkelte hår i nærheden af hårsækken. De er normalt gullige hvide, men hvis lusene stadig er inde i ægget, er farven lidt mørkere. Med en god lusekam er det let at finde æggene.
Hvis du har lus
Hvis du opdager, at du eller dine børn har lus, bør du starte en behandling med lusemiddel så hurtigt som muligt. Følg brugsanvisningen nøje, og foretag derefter en opfølgende behandling efter to uger.
Geninficeret?
Det er ikke ualmindeligt at få lus flere gange. Især børn i vuggestuer og børnehaver bliver let smittet igen. Der findes midler, som du kan bruge til forebyggelse. Til dette kan man blandt andet bruge Linicin Prevent, som påføres om morgenen og beskytter det meste af dagen.
Ofte stillede spørgsmål
Er det kun børn, der kan få lus?
Nej. Det er dog som oftest børn, der får lus. Det skyldes, at de er i større risiko for at blive smittet, når de leger sammen. Lus spredes hovedsageligt ved kontakt fra hår til hår.
Er lus et tegn på dårlig hygiejne?
Nej. Risikoen for at få lus påvirkes ikke af den personlige hygiejne.
Kan lus overleve på tøj og tekstiler?
Nej. Lus lever af og formerer sig i hovedbunden. Lus kan kun overleve i 24 timer uden for hovedbunden, og efter 4 timer mister den sin evne til at formere sig. De kan teoretisk set overleve på tøj, men det er meget sjældent, at lus spredes gennem tøj.
Vi har fundet luseæg i vores hår - skal de behandles?
Gul-hvide/hvide æg er tegn på, at der ikke er lus i ægget. Derfor er der ikke behov for behandling. Hvis æggene er mørke, eller hvis der konstateres lus, bør der dog foretages en behandling med Linicin Shampoo.
Kan man beskytte sine børn, hvis andre i skolen har fået konstateret lus?
Ja, Linicin Prevent giver beskyttelse mod hovedlus i op til 7 timer. Det dræber dog ikke lus, der allerede er i hovedbunden.