Mariehøns » Den ultimative guide

Fakta om mariehøns

Mariehønens klare farver fungerer som et advarselssignal, der beskytter mariehønen mod rovdyr og andre farer. Billerne kan også udskille en giftig, gullig, bitter væske, der kan virke afskrækkende på nogle rovdyr, selv om både fugle og insekter spiser mariehøns på trods af dette.

Artsvariationen er stor, og de to mest almindelige mariehøns i Danmark er den toplettede (Adalia bipunctata), og den syvplettede mariehøne (Coccinella septempunctata).

En anden ting der er lidt speciel ved mariehønen er, at den samme art kan have flere forskellige farvekombinationer, hvilket ofte komplicerer arbejdet med at identificere den art, som en funden mariehøne tilhører.

Hvor stammer navnet fra

Navnet mariehøne siges at være forbundet med Jomfru Maria, som ifølge legenden havde nøglerne til himmeriget. Det siges også, at mariehøns kan forudsige vejret, hvilket har givet anledning til forskellige rim og remser, der er mere eller mindre kendte i hele landet.

Udseende

Mariehøns er både berømte og vellidte på grund af deres karakteristiske udseende, som omfatter farverige dækvinger med tydelige pletter. Mariehøns findes i forskellige farver, men de har normalt antydninger af både rød og sort eller gul og gulbrun. Mariehøns er mellem 1-12 millimeter lange, og deres følehorn og ben er korte.

Den mindste mariehøne i Danmark, Scymnus ferrugatus, er kun få millimeter lang. Dette er til stor forskel fra den største art, bedre kendt som den øjeplettede mariehøne, som kan være op til ti gange større end Scymnus ferrugatus.

Adfærd

De flest arter af mariehøner er rovdyr, hvor bladlus er det mest almindelige bytte blandt de større mariehøns, og skjoldlus er det mest almindelige byttedyr blandt de mindre mariehøns. Der findes også mariehøns, der lever af svampe og planter, men de forekommer sjældent.

Mariehønen er kendt for at være en dygtig jæger, ikke mindst af bladlus og skjoldlus. Både larver og voksne mariehøns jager bladlus på undersiden af bladene på både indendørs og udendørs planter. Som følge heraf betragtes mariehøns ofte som nyttedyr og ikke som skadelige insekter. Mariehøns er især vellidt af gartnerier og landmænd, der gerne vil slippe af med skadedyr som f.eks. bladlus.

Reproduktion

Hunnerne lægger æg, som klækkes efter et par dage, og ud af æggene kommer der sorte eller blågrå larver. De nyudklækkede larver har mindre end 48 timer til at finde føde, hvilket betyder, at de i kampen mellem liv og død kan ty til kannibalisme for at overleve. Efter 5-6 uger er de overlevende larver blevet til fuldvoksne mariehøns.

Sådan slipper du af med mariehøns

Generelt bør man ikke genere mariehøns, men der er de seneste år kommet en invasiv art, der hedder harlekinmariehøns. Arten siges at stamme fra Asien og blev først set i Danmark i 2006. Siden da er der sket en stor spredning af arten, som sandsynligvis vil fortsætte, især på grund af klimaændringerne.

Det der kendetegner harlekinmariehønen, er dens størrelse og dens varierede farve. Oftest er kroppen gulrød med et tydeligt mønster af ni sorte prikker.

Denne art betragtes som invasiv, fordi den konkurrerer med den indfødte fauna. Desuden siges harlekinmariehønen at udgøre en trussel mod andre mariehøner, da den spiser andre mariehøns’ æg, larver og pupper.

Harlekinmariehøns lever af bladlusjægere, og de søger gerne ind i beboelse for at overvintre, hvilket betyder, at specifikt harlekinmariehøns anses som skadedyr.