Nåletræsnudebille » Den ultimative guide

Fakta om Nåletræsnudebillen

Der er omkring 350.000 kendte arter af biller i verden. Der findes ca. 3.700 af disse i Danmark. I de nordiske lande betragtes nåletræsnudebiller som skadedyr, men primært inden for skovbrug, da deres levevis ofte forårsager store og dyre skader på nåletræskove.

Det er især nyplantede skove på nyligt ryddede skovarealer, der rammes, da der normalt er mange stubbe disse steder. Nåletræsnudebiller elsker træstubbe, og der kan derfor forekommer mange snudebiller i disse områder. Billerne bruger også stubbene som yngleplads.

Udseende

Mange vil nok synes, at snudebiller har et ret spøjst udseende, måske især på grund af dens store næse. Voksne nåletræsnudebiller er relativt små og bliver kun omkring 8-14 millimeter. Faktisk er snudebillens larver længere end voksne biller, da de normalt er omkring 14-16 millimeter.

En voksen nåletræsnudebiller har en sort krop med gule pletter, hvilket sammen med den lange snude er et typisk kendetegn for nåletræsnudebillen.

Forekomst

Der er fire kendte arter af slægten Hylobius i de nordiske lande. Tre af disse arter er afhængige af nåletræer for at overleve. Arterne Hylobius transversovittatus og Hylobius pinastri er meget sjældne, men forekommer til tider i Danmark. På samme måde som den store nåletræsnudebille, angriber disse arter også nåletræer.

I Nordamerika findes der to arter af Hylobius-slægten, som også kan forårsage omfattende skader på nåletræer. Her anvendes de samme bekæmpelsesmetoder som i Europa for at begrænse skaderne: skovhvile, jordforberedelse, fælder, insekticider og fjernelse af stubbe.

Vækstraten for nåletræsnudebiller afhænger dels af skovens geografiske placering, dels af temperatur og tilgængelighed af føde. Et ekstra varmt forår kan få sæsonen til at vare længere end normalt, ligesom et koldt forår kan få nåletræsnudebiller til at grave sig ned (gå i dvale) tidligere end normalt.

Kendetegn og adfærd

I sværmeperioden kan voksne nåletræsnudebiller flyve flere kilometer med hjælp fra vinden. De flyver dog normalt relativt korte afstande for at finde et yngleområde så tæt på som muligt. Sværmning foregår om foråret, når temperaturen er nået op på mindst 18 grader Celsius. Det betyder, at voksne nåletræsnudebiller er på udkig efter egnede ynglepladser primært i april og maj.

Billens hovedføde består af den saftige indre bark af unge nåletræer. Når den indre bark omkring roden, grænene og stammen er blevet spist, kaldes den ringbarket. Denne adfærd fortsætter normalt, indtil temperaturen falder så meget, at snudebillen bliver nødsaget til at grave sig ned i jorden for at overleve vinteren. Hvis efteråret er meget mildt, kan ringbarkningen dog fortsætte helt til november-december, især i unge skove i alle dele af Danmark.

Hvis man gerne vil identificere angreb fra nåletræsnudebiller, skal man kigge efter afskallet bark på stubbe og stammer. Da billerne foretrækker af leve i stubbene, der efterlades efter skovning, bliver de ofte i den samme lysning i lang tid. Det er også her, de lægger deres æg og “tjener deres levebrød”. Det gør det også lettere at opdage eventuelle angreb for dem, der ofte bevæger sig rundt i det samme område.

Reproduktion

Når nåletræsnudebillen er klar til at formere sig, hvilket normalt sker i jorden, søger den mod områder, hvor der er mange stubbe. Stubbene tjener som “reder” for de et til to æg, som hunnen normalt lægger dagligt i en sværmperiode.

Æglægningen finder hovedsagelig sted i nærheden af rødderne på unge nåletræstubbe, især fyrretræer. Lejlighedsvis forekommer den også i stærkere grene og stammer, men dette forekommer mest af nødvendighed, da de har sværere ved at leve i de dele af træet.

Ældre biller parrer sig ofte og i det meste af ynglesæsonen. Hunnerne lægger deres æg umiddelbart efter sværmning, som varer indtil august. Nogle gange gnaver hunnen et hul i barken, som hun trykker æggene ned i. Her forbliver de beskyttet af plantevævet, indtil larverne er klar til at klække.

Antallet af æg, der lægges af en hun, afhænger af billens aktivitet, deres ernæringstilstand og vejrforholdene. Formering stopper som regel hen mod slutningen af sæsonen, når nåletræsnudebillerne begynder at opbygge energireserver i kroppen til efteråret og vinteren.

Nåletræsnudebillen som skadedyr

Der er en række omstændigheder, der kan bestemme omfanget af skader forårsaget af nåletræsnudebiller. Nogle af disse faktorer er plante- og jordbundstypen, geografi, skovens alder og billens adgang til føde.

Hovedårsagen til, at nåletræsnudebillen betragtes som et skadedyr i skovbrug er, at dens levevis forårsager omfattende skader på nyplantede nåletræskove. Disse skader medfører normalt store årlige økonomiske tab for skovejerne. De fleste skader opstår, når nyudklækkede snudebiller foretager en såkaldt næringsgnavning, hvilket sker både om foråret og om efteråret.

Mange ser problemet med nåletræsnudebiller som et direkte resultat af rydning efterfulgt af genplantning. Lugten af de nyfællede træer tiltrækker nåletræsnudebiller, og de nyplantede træer indeholder nok føde til, at nåletræsnudebiller kan trives godt i det område.

Bekæmpelse af nåletræsnudebiller

I henhold til EU-krav skal der primært anvendes gift-fri metoder til at reducere skader forårsaget af nåletræsnudebiller. For FSC-certificerede skovejere kræves der en særlig undtagelse for at anvende planter, der er blevet kemisk behandlet.

For at beskytte barken kan der anvendes foranstaltninger som f.eks. opkradsning, plantning af ældre og mere modstandsdygtige planter, behandling med kemiske pesticider og skovhvile.

Beskyttelse af planter med overfladebehandling er den mest direkte måde at undgå skader fra snudebiller på. Som følge heraf er brugen af insekticider blevet drastisk reduceret, hvilket sandsynligvis vil føre til en fuldstændig udfasning i en forholdsvis nær fremtid.

En anden effektiv beskyttelse er den såkaldte barrierebeskyttelse. Det kan ofte være lige så effektivt som en overfladebeskyttelse, men det er vanskeligere at anvende barrierebeskyttelse over store områder.