Nordic Red® rødcederringe monteres på bøjler, der hænges i garderoben eller garderobeskabet. Træet afgiver en duft af rødceder, som ubudne gæster undgår. På den måde beskyttes tøjet.
Sådan bruger du Nordic Red® rødcederringe:
1. Rengør
Ved mistanke om angreb af insekter eller andre ubudne gæster bør første skridt være at rengøre det område, hvor de er observeret. Tør skabe og skuffer af med rengøringsmidler. Hvis der er sprækker, hvor insekterne kan gemme sig, kan insektmiddel sprøjtes i disse.
2. Sæt rødcederringene på
Rødcederringene sættes på bøjlen med tøjet på og hænges derefter ind i garderoben eller garderobeskabet. Beregn cirka én til to ringe pr. meter garderobe.
3. Undgå kontakt med tekstil
Da rødcederringene monteres på bøjlen, vil de være tæt på tøjet uden at træet ligger direkte mod stoffet. Afhængigt af tøjets type kan ringene dog komme i kontakt med stoffet, hvilket kan resultere i misfarvninger. Sørg derfor for, at de ikke har direkte kontakt. Om nødvendigt kan ringene lægges i en tynd papir- eller stofpose.