Pelsklannerlarver

Når man siger, at man har fået besøg af pelsklannere, er det faktisk som oftest larverne, der forårsager problemerne. Larven, som i naturen er en nyttig nedbryder, har til opgave at nedbryde hår, fjer, knoglerester og andet organisk affald, som findes naturligt i f.eks. forladte muse- og fuglereder.

Larvestadiet varer mellem 6 måneder og 2-3 år, helt afhængigt af levevilkår og føde. Keratin er den vigtigste føde, men hvis larven også kan indtage animalsk føde, udvikler den sig hurtigere og forpupper sig efter 6 måneder. Larven er kun et par millimeter lang, når den klækkes fra ægget, men når en størrelse på 10 millimeter inden forpupningen (som foregår i dens egen hud).

Larven er sortbrun med gule tværgående striber og den har korte kropshår, der ligner lancetlignende skæl (hvilket adskiller den fra andre billelarver). For enden af den koniske bagkrop har larven gulbrune børstelignende hår. Larven er meget mobil og kan findes langt fra sit klækningssted. Den har en særlig rykvis, glidende gang og ruller sig sammen, når man rører ved den. Pelsklannerlarver bliver først betragtet som skadedyr, hvis de finder vej ind i hus eller anden ejendom, hvor de kan forårsage stor ødelæggelse. Ligesom i naturen søger den organisk føde for at vokse og angriber skind, uldtekstiler, udstoppede dyr og andre ting, der ligner naturlig føde. Det mest almindelige er, at man opdager små huller i f.eks. uld, og det er ikke ualmindeligt at finde rester af larvens afkastede ham.