RĂ„dyr: đŸ„‡ Den professionelle guide

Radyr

RÄdyr ser sÞde og uskyldige ud, men de kan hurtigt ÞdelÊgge din have, da de elsker at spise blomster, trÊer og planter. RÄdyr er sky, men de kan godt finde pÄ at gÄ ind i din have for at finde fÞde.

Hvis man gerne vil slippe af med rÄdyr, skal man skrÊmme dem vÊk. Der findes mange forskellige produkter til dette formÄl. Man kan ogsÄ tage forebyggende foranstaltninger, hvilket blandt andet indebÊrer at plante de rigtige planter i din have. Der findes nemlig nogle planter, som rÄdyr ikke bryder sig om, og dette kan med fordel bruges til at holde rÄdyr vÊk. LÊs videre for at fÄ tips til, hvordan du bÄde forebygger og skrÊmmer rÄdyr fra din have.

Hurtig Guide

  1. Beskyttelse 1: Man kan benytte sig af net til at beskytte sine planter og buske. Nettet kan ogsÄ bruges til at forhindre rÄdyret i at gnave i trÊers bark.
  2. Beskyttelse 2: Hvis et stÞrre omrÄde skal beskyttes, kan man hegne det ind i et hÞjt hegn.
  3. Beskyttelse 3: Beskyttelse mod hjorte (f.eks. Trico Garden) bestÄr af fÄrefedt, som afgiver en lugt, som hjorte helst undgÄr.
  4. SkrÊm 1: En hjorteskrÊmmer udsender en pludselig, hÞj lyd, nÄr hjorte kommer tÊt pÄ skrÊmmeren.
  5. SkrĂŠm 2: Hjorte bliver let skrĂŠmt af pludselige lyde/lys. En “ulve-refleks” kan skabe pludselige reflektioner, der skrĂŠmmer hjorte vĂŠk.

Fakta om rÄdyr

RÄdyr er smÄ hjorte, der vejer omkring 20-30 kg og har en hÞjde pÄ 60-70 cm. Den voksne han kaldes en buk, mens hunnen kaldes en rÄ. BÄde bukken og rÄen er lige store. Det der adskiller dem fra hinanden, er, at hannen har et gevir det meste af Äret. I det fÞrste leveÄr kaldes rÄdyret for et lam. RÄdyret har en plettet pels fra fÞdslen og i de fÞrste uger af dens liv, men derefter skifter farven til grÄbrun om vinteren og rÞdbrun om sommeren.

RÄdyret findes i bÄde Europa og Asien. RÄdyr trives i bÄde lÞv- og nÄleskove, tÞrre middelhavsskove, vÄdomrÄder og heder. RÄdyr har en veludviklet smagssans, fordi de er afhÊngige af et hÞjt nÊringsindhold i fÞden. FÞden bestÄr af urter og lÞvtrÊer, og hvis der er mangel pÄ fÞde, spiser den ogsÄ grÊs og andre planter. RÄdyr er drÞvtyggere, hvilket betyder, at de gylper slugt mad op for derefter at tygge pÄ det igen. Dette gÞr de, for at lette fordÞjelsen.

Parringen finder sted i juli til august. Hunnen fÞder normalt 1-3 lam (normalt to) efter en drÊgtighedsperiode pÄ 9-10 mÄneder. De nyfÞdte unger vejer mellem 1,5 og 2,5 kg, og de sutter hos hunnen de fÞrste fire mÄneder.

RÄdyret er det mest almindelige rÄdyr i Danmark og er udbredt i hele landet. RÄdyr lever ikke i flok. RÄen bor sammen med sine unger i deres fÞrste leveÄr, men hun fÊrdes sjÊldent sammen med andre fuldvoksne rÄdyr, undtagen under parringen. Den voksne buk lever i sit eget territorium 7 mÄneder om Äret. Den vogter og forsvarer sit territorie mod andre bukke. Resten af Äret lever bukken et mere stille liv, der ligner rÄens.

Hjorte har en meget god hĂžrelse og lugtesans, hvilket gĂžr det nem at skrĂŠmme dem vĂŠk.

Forebyg problemer med rÄdyr

Net: De problemer, som rÄdyr ofte forÄrsager i haven, er primÊrt, at de Êder planter og gnaver i barken pÄ mindre trÊer. Man kan vikle et net rundt om stammen pÄ trÊer, for at beskytte dem mod bÄde rÄdyr og gnavere. Du kan ogsÄ bruge hÞnsenet eller fiberdug til at pakke planterne ind i.

Hegn: Den absolut bedste mÄde at holde rÄdyr ude af din have pÄ er at sÊtte hegn op. Det er dog ikke alle, der vil have et hÞjt hegn rundt om deres have. Det kan dog vÊre tilstrÊkkeligt, at indhegne ende af haven, der vender mod, eksempelvis, skoven. Da hjorte kan hoppe hÞjt, skal hegnet vÊre ca. 180 cm hÞjt. En anden mulighed er at sÊtte hegn rundt om bestemte planter eller dele af haven, som du gerne vil beskytte. Hvis du bruger et net som hegn, skal du huske, at nettets masker ikke mÄ vÊre stÞrre end 1 cm, da fugle ellers kan blive fanget i nettet.

VÊlg planter, som rÄdyr ikke kan lide: tulipaner og krokus er tilsyneladende hjortens yndlingsfÞde. Hvis de er i din have, vil de i hvert fald spise mange af dem. VÊlg i stedet planter, som rÄdyret ikke kan lide. Man kan blandt andet plante ramslÞg og liljer.

SkrÊm rÄdyr vÊk

HjorteskrÊmmer: En hjorteskrÊmmer udsender hÞje lyde, som gÞr rÄdyr bange. Da mange hjorteskrÊmmere har en bevÊgelsessensor, aktiveres de kun, nÄr et dyr kommer tÊt nok pÄ. De er batteridrevne og kan placeres nÊsten overalt.

Reflekser: En anden mÄde at skrÊmme rÄdyr pÄ er at sÊtte en refleks op, der ligner en silhuet af en ulv. RÄdyrene vil blive skrÊmt af ulven og vil ikke vove sig ind i haven. RÄdyrene kan dog vÊnne sig til refleksen, hvis den bliver pÄ samme sted for lÊnge. Man kan ogsÄ skrÊmme rÄdyr med reflekser og silhuetter af andre hjorte. Det skyldes, at rÄdyr ikke Þnsker at opholde sig pÄ andre hjortes territorier. Ved at sÊtte silhuetter af hjorte op kan de narres til at tro, at der allerede er hjorte i haven, og de vil derfor sÞge andre steder hen.

Lys og lyd: RĂ„dyr er bange for pludselige lys og lyde. Derfor kan du hĂŠnge cd’er op, der reflekterer lyset rundt i haven.

Beskyttelse mod hjorte: Beskyttelse mod hjorte er et stof fremstillet af fedt fra fÄr, som hjorte helst vil undgÄ. Kan sprÞjtes pÄ planter, som hjorte gerne vil spise. Giver beskyttelse i ca. 6 uger.

Planter, som rÄdyr ikke kan lide

Den bedste mÄde at undgÄ rÄdyr i din have, er ved at vÊlge planter, som hjortevildt ikke kan lide. Her er nogle eksempler pÄ planter, som rÄdyr helst gerne undgÄr.

TrĂŠer og buske:

  • AvnbĂžg
  • Berberis
  • Buksbom
  • Almindelig hyld
  • BĂŠrmispel
  • LaurbĂŠrkirsebĂŠr
  • Kvalkved
  • DvĂŠrgmispel
  • Dronningebusk
  • Perlebusk
  • RosenbrombĂŠr
  • Almindelig snebĂŠr
  • Syren
  • Buskpotentil

LĂžg og rodfrugter:

  • Allium
  • VibeĂŠg
  • Liljekonval
  • PĂ„ske- og pinseliljer
  • VintergĂŠk
  • Dorotealilje
  • HĂžsttidlĂžs
  • Haveiris

PrydgrĂŠs:

  • Gul Bambus
  • FjergrĂŠs
  • Alpeenghavre

Stauder:

  • Akeleje
  • Opret kobjĂŠlde
  • BlĂ„ Tidselkugle
  • BlĂ„ anemone
  • FlerĂ„rig BrudeslĂžr
  • LĂžvefod
  • Daglilje
  • FingerbĂžl
  • Hasselurt
  • Klokkelyng
  • Julerose
  • Kattefod
  • Lavendel
  • Lupin
  • Malurt
  • Slangeurt
  • Bonderose
  • Ridderspore
  • SlĂŠgten Solhat
  • Almindelig RĂžllike
  • Salvie
  • Purpursolhat
  • Opiumvalmue
  • VintergrĂžn

NĂ„letrĂŠer:

  • Gran
  • SkovFyr
  • Tuja

Ofte stillede spÞrgsmÄl

Hvilke spor efterlader rÄdyr i haven?

Det mest almindelige tegn pÄ, at rÄdyr har vÊret i haven, er skader pÄ de planter, som rÄdyrene Êder. I dette tilfÊlde er planterne revet af og ikke bidt af. Der kan ogsÄ vÊre ekskrementer og hovaftryk.

Kan rÄdyr bÊre sygdomme?

Hjortevildt bÊrer ofte flÄter, som kan hoppe over pÄ mennesker. De to mest almindelige sygdomme, der bÊres af flÄter, er borreliose og TBE.

MÄ jeg skyde rÄdyr pÄ min egen ejendom?

Hjorte kan jages i den 'almindelige jagtsÊson'. Der er sÄledes ingen begrÊnsninger med hensyn til antal eller tilladelser. Den almindelige jagtsÊson er fra den 1. oktober til slut januar. Jagt er dog generelt ikke tilladt i tÊtbefolkede omrÄder.

Hvad betyder kommunal beskyttelsesjagt?

I tilfÊlde af et stÞrre problem med hjortevildt kan kommunen gennemfÞre en beskyttelsesjagt. Det betyder, at jÊgerne fÄr til opgave at reducere bestanden eller at nedlÊgge bestemte dyr. Problemet skal dog vÊre meget alvorligt, for at kommunen beslutter at gribe ind.

MÄ jeg fodre hjortene i et boligomrÄde?

Ja, du kan fodre hjorte med vegetabilsk foder uden tilladelse. Du bÞr dog tage hensyn til naboerne, da fodring tiltrÊkker rÄdyrene, som sÄ kan komme ind i haverne og Êde planterne.