Snogen er en af de mest udbredte slangearter i Europa. Den er et krybdyr, dens farve kan variere fra grå-grøn til brun og den har normalt mørke pletter langs ryggen.
I denne guide kan du læse om hvordan man opdager snogen, samt hvad du kan gøre for at slippe af med den.
Hurtig Guide
- Snogen er ikke giftig.
- Der findes giftige slanger i dele af Afrika.
- Snogen lever i nærheden af vand, helst i eller i nærheden af en sø eller et vandløb.
- Snogen er normalt brun eller grålig med lyse pletter på siderne af halsen.
- Ryggen er ofte dækket af mørke pletter.
- Det er svært at komme tæt på en snog, da de er meget sky dyr.
- Hvis du finder en slange i haven, skal du bruge en rive eller en slangetang til at samle den op og flytte den.
- Du kan slå græsset, rydde buske og flytte rundt på komposten for at undgå, at slangen gemmer sig selv eller sine æg disse steder.
Sådan genkender du snogen
Snogen kan have forskellige farver, men de er er generelt overvejende brune eller grålige, ofte med nuancer af grønt, lysebrunt eller gul. Det er almindeligt med lyse pletter på siderne af halsen og de karakteristiske prikker langs ryggen (som er mørke).
Snogens længde kan variere en del, idet hunnerne kan blive omkring 80 centimeter lange, mens hannerne kan blive op til 2 meter lange (de bliver sjældent så store i Danmark). Hun snoge er kendetegnet ved at være lidt tykkere end hannerne.
I modsætning til hugorme, har snoge store skæl på hovedet samt runde pupiller. Kroppen er lang og slank. Smallest ved halen. Slangen er smidig og hurtig, hvilket den ofte bruger til sin fordel, da den er langt mere sky f.eks. hugormen.
Reproduktion
Parring finder sted engang i maj, hvor hunnerne tiltrækker hannerne ved hjælp af duftkirtler. Da snogen er den eneste art af slanger i Danmark, der lægger æg, søger hunnen en varm, beskyttet rede, hvor æggene kan nå at udvikle sig (kompostbunker, haveaffald osv.). En hun snog kan lægge omkring 15-30 æg per sæson, men både æggene og ungerne må klare sig selv.
Forekomst
Ligesom alle andre krybdyr i Danmark, er snogen en fredet art, og der findes kun 2 arter af slanger i Danmark. Den anden art af slanger vi har i Danmark er hugormen. Snogen er udbredt i dele af Asien, det østlige Afrika og det meste af Europa. Snogen kan findes i det meste af Danmark, men den ses sjældent nord for Limfjorden og der er et par øer, såsom Mors og Læsø, hvor snogen helt mangler.
Sådan ser du forskel på snoge og hugorme
Det kan godt være en lidt skræmmende oplevelse at støde på en slange. Rigtig mange folk er bange for slanger, samtidig med, at der ofte er en indbygget frygt for det uventede – f.eks. når en slange pludselig kommer susende hen ad jorden.
Hvis du kommer i nærheden af en snog, vil den oftest flygte med det samme, i modsætning til en hugorm, der har tendens til at vente og indtage en defensiv stilling.
En måde at gøre et potentielt møde mindre dramatisk på er at lære at kende forskellen på f.eks. en snog og en hugorm – to arter, som de fleste har svært ved at skelne mellem.
Hugormens kendetegn:
– Tydeligt, zigzaggende stribe på ryggen.
– Svømmer med hele kroppen tæt på vandoverfladen.
– Flygter ikke ved nærkontakt med mennesker.
– Kraftig krop med spids hale.
– Aflange pupiller.
Snogens kendetegn
– Lyse pletter på begge sider af halsen.
– Ofte mørke pletter langs ryggen.
– Svømmer med hovedet over vandoverfladen.
– Smidig og hurtig.
– Krop og hale er lige tykke.
– Runde pupiller.
Sådan slipper du af med snogen
Hvis du støder på en snog i din have, ved en sø eller på en tur i skoven, behøver du ikke at være bange for at blive angrebet. Faktisk er det tværtimod sådan, at snogen ofte undgår mennesker, før de overhovedet har haft en chance for at komme tæt på (i modsætning til hugormen, som gerne venter og kan lade et menneske komme så tæt på som et par meter væk).
Hvis du kommer tæt på en snog, er det bedst at hente en rive og en spand og forsigtigt løfte snogen op med riven og ned i spanden – som man derefter lægger låg på. Det bedste er at tage snogen med ud i skoven og slippe den fri der.
Hvis du ikke vil eller kan fjerne snogen på ovenstående måde, kan du forsøge at skræmme den ved at trampe hårdt i jorden. Husk altid at holde en sikker afstand til alle slags slanger, da de kan blive stressede og aggressive i anspændte situationer.
Skræmmer eller slangetang
Der findes slangeskræmmere, der udsender lyde, som slanger ikke bryder sig om at være i nærheden af. Det er kombinationen af vibrationer og lyd, der er med til at skræmme slanger, mosegrise og muldvarpe væk.
Slangetænger kan også være en god investering, især hvis du bor i et hus med en have. Da man aldrig bør samle en slange op med hænderne, kan man bruge en slangetang til at flytte slangen. Et godt alternativ til en rive og spand.
Forebyggende foranstaltninger
For at forhindre hunnerne i at lægge deres æg i haven kan du fjerne kompostbunker og andre steder, hvor æggene kan være varme og beskyttet i længere tid. Når hunnen har lagt sine æg (i maj), forlader hun dem, og både æg og unger må klare sig selv.
Slå græsset og fjern bunker af blade og ukrudt, da dette kan få snogen til at søge andre steder hen. Undersøg om der er revner og hulrum i husets fundament og i eventuelle tilstødende bygninger.
Åbninger i huset til eks. ventilation kan dækkes til med fintmaskede net, og hvis man bekæmper andre skadedyr som rotter, mus, mosegrise og andre skadedyr, vil det også reducere sandsynligheden for besøg af snoge (og hugorme), da man fjerner noget af deres føde.
Ofte Stillede Spørgsmål
Hvordan kan jeg se forskel på en snog og en hugorm?
Det er nemt at forveksle en snog med en hugorm, hvis man kun ser på farven, som er grå eller gråbrun, ofte med skygger, hos begge arter. Ellers er der flere forskelle end ligheder: Snogen er sky og flygter straks samtidig med, at den er forsigtig og bevæger sig langsomt. Hugormen har aflange pupiller og en ensformig krop, hvorimod snogen har runde pupiller og en spids hale. Snogen svømmer med hovedet tæt på overfladen, hvorimod hugormen holder sig tæt på overfladen med hele kroppen. Snogen har en smidig krop og bevæger sig elegant, hvorimod hugormen har en tung krop og bevæger sig klodset.
Hvad skal du gøre, hvis du ser en snog i din have?
Brug en rive eller en slangetang (normalt ca. 1 meter lang) til forsigtigt at samle og flytte slangen op. Hvis du har en spand med låg, kan du lægge slangen i spanden og køre den ud i skoven eller ud til et vandløb. Det vigtigste er at bærer handsker og ikke løber unødige risici, selv om snogen er harmløs. Det kan være en god ide at rode rundt i kompostbunken (med støvler og handsker på), samt fjerne alle bunker af blade og andet haveaffald for at fjerne steder, hvor snogen kan gemme sig.
Hvad spiser snoge, og forsvinder de, når føden er væk?
Snogens hovedføde er vanddyr, også kendt som padder (herunder fisk og frøer). De kan også finde på at spise snegle, mus, og rotter. Snogen spiser også fisk, da den er en god svømmer og kan holde sig under vandet i lang tid. Hvis du reducerer tilgængeligheden af føde, kan du undgå snoge i din have, hvilket betyder, at du aktivt kan kontrollere de dyr, som snogen spiser, for at holde snogerne væk.
