✓ Gratis fragt over 399 kr

✓ Levering på 2–3 dage

✓ 4.4/5 på Trustpilot

✓ Afsendes fra eget lager inden 24 timer

Snog » Den ultimative guide

Snogen er en af de mest udbredte slanger i Europa og en naturlig del af den danske natur. Den er ugiftig, sky og helt ufarlig for mennesker, og den er nem at kende på de lyse pletter i nakken.

Snogen er fredet i Danmark. I denne guide kan du læse, hvordan du genkender snogen, hvad fredningen betyder, og hvorfor det er en gevinst at have den i haven.

Hurtig Guide

  1. Snogen er fredet i Danmark. Den må ikke slås ihjel, indfanges eller flyttes.
  2. Snogen er ikke giftig og er ufarlig for mennesker og kæledyr.
  3. Den kendes på de lyse, gullige eller hvidlige pletter i nakken.
  4. Snogen lever helst i nærheden af vand, for eksempel ved søer, vandhuller og vandløb.
  5. Den er meget sky og flygter som regel, så snart den opdager dig.
  6. Ser du en snog i haven, skal du blot holde afstand og lade den være i fred.
  7. Lad æg og unger i kompostbunken være, og undgå at vende bunken hen over sommeren.
  8. En snog i haven er et tegn på en sund og varieret natur.

Sådan genkender du snogen

Snogen er lang og slank, og farven varierer fra grå og grågrøn til næsten helt sort. Det sikreste kendetegn er de to lyse, halvmåneformede pletter i nakken, som kan være hvidlige, gule eller orange. Langs ryggen og siderne har den ofte små, mørke pletter.

Hunnerne er størst og kan blive over en meter lange, mens hannerne normalt er noget mindre og slankere.

I modsætning til hugormen har snogen store skæl på hovedet og runde pupiller. Den er smidig og hurtig og er desuden en dygtig svømmer, som ofte ses i vandet med hovedet over overfladen.

Reproduktion

Parringen finder sted om foråret. Snogen er den eneste danske slange, der lægger æg, og hunnen søger derfor mod et varmt og beskyttet sted, hvor æggene kan udvikle sig, for eksempel kompostbunker, møddinger og bunker af haveaffald. Varmen fra forrådnelsen udruger æggene, og både æg og unger klarer sig selv.

Forekomst

Snogen findes i det meste af Danmark, men er sjælden nord for Limfjorden og mangler på enkelte øer. Den trives bedst, hvor der er vand, skjulesteder og solrige pletter, og den kan derfor også dukke op i haver med havedam eller tæt på sø, mose og vandløb. Snogen og hugormen er de to slanger, du normalt kan møde i den danske natur.

Snogen er fredet – det betyder det for dig

Snogen er fredet i Danmark ligesom landets øvrige vildtlevende krybdyr. Fredningen fremgår af artsfredningsbekendtgørelsen og gælder overalt, også i din egen have.

I praksis betyder det:

  • Du må ikke slå snogen ihjel eller skade den.
  • Du må ikke indfange den, samle den op eller flytte den til et andet sted.
  • Du bør lade dens æg og unger være i fred.
  • Du skal lade den passe sig selv, også når den opholder sig i haven.

Den særlige undtagelse, der under bestemte forhold gælder for hugorme tæt på boliger, gælder ikke for snogen. Der er altså ingen situationer i haven, hvor du selv må fange eller flytte en snog.

Er du i tvivl om reglerne, eller har du en snog et sted, hvor den ikke selv kan komme væk, kan du kontakte din kommune. Finder du en tilskadekommen snog, kan du ringe til Dyrenes Vagtcentral på 1812.

Sådan ser du forskel på snoge og hugorme

Det kan være en overraskelse at møde en slange, og mange er usikre på, om det er en snog eller en hugorm. Kender du forskellen, bliver mødet langt mindre dramatisk.

Kommer du i nærheden af en snog, vil den næsten altid flygte med det samme. Hugormen bliver oftere liggende og kan indtage en forsvarsstilling.

Snogens kendetegn:

– Lyse, gullige eller hvidlige pletter i nakken.

– Lang og slank krop.

– Runde pupiller.

– Smidig og hurtig, flygter straks.

– Svømmer godt og ses ofte i eller ved vand.

Hugormens kendetegn:

– Tydeligt zigzagbånd ned ad ryggen.

– Kortere og kraftigere krop.

– Lodrette, aflange pupiller.

– Bliver ofte liggende, når man nærmer sig.

Hugormen er giftig, og et bid kræver lægehjælp. Snogen er ugiftig og ufarlig. Begge arter er fredede.

Derfor er snogen en gevinst for haven

En snog i haven er ikke et skadedyrsproblem. Tværtimod er den et tegn på, at haven og omgivelserne rummer en sund og varieret natur med vand, skjulesteder og et rigt dyreliv.

Snogen lever først og fremmest af frøer, tudser, salamandre og småfisk, og den kan en sjælden gang også tage mus og andre smågnavere. Den indgår dermed i havens naturlige balance, hvor rovdyr og byttedyr holder hinanden i skak. Den gnaver ikke i noget, graver ikke gange og gør ingen skade på hus, planter eller afgrøder.

Samtidig er snogen selv føde for blandt andet rovfugle og hejrer og er på den måde en vigtig brik i fødekæden. Har du en snog i haven, kan du altså roligt glæde dig over den og lade den være.

Hvad gør du, hvis du møder en snog?

Møder du en snog i haven, ved en sø eller på en tur i skoven, behøver du ikke være bange. Snogen undgår mennesker og er som regel væk, længe før du kommer tæt på.

Det bedste, du kan gøre, er ganske enkelt at holde lidt afstand og lade den kravle videre i sit eget tempo. Prøv ikke at samle den op, jage den væk eller spærre den inde.

Føler snogen sig trængt, kan den hvæse, afgive en ildelugtende væske eller lægge sig helt stille og spille død. Det er ren forsvarsadfærd, og den er stadig ufarlig. Træk dig blot lidt tilbage, så finder den selv et skjul.

Snog tæt på huset eller indendørs

Skulle en snog forvilde sig ind i et udhus, en kælder eller en garage, så giv den ro og en fri vej ud, for eksempel ved at lade døren stå åben. Den finder som regel selv ud igen. Hold børn og kæledyr på afstand imens.

Kan snogen ikke selv komme væk, eller er den kommet til skade, skal du ikke selv fange den. Kontakt i stedet kommunen eller Dyrenes Vagtcentral på 1812.

Vil du helst ikke have snogen helt tæt på huset?

Du må ikke fjerne eller flytte snogen, men du kan godt indrette området lige omkring huset, så det er mindre oplagt som skjulested, uden at genere dyret:

  • Hold græsset kort omkring terrasse, legeplads og indgange.
  • Undgå bunker af brænde, brædder og haveaffald helt op ad huset, og placer dem i stedet længere væk i haven.
  • Luk revner og åbninger ind til kælder og krybekælder med fintmasket net, så snogen ikke kommer ind i bygningen.
  • Lad kompostbunken stå i fred hen over sommeren, hvor der kan ligge æg i den, og vend den i stedet sent på efteråret eller tidligt på foråret.

Lad til gengæld gerne et hjørne af haven være lidt vildt. Så har snogen et sted at være, hvor den ikke er i vejen, og hvor du kan nyde synet af den på afstand.

Ofte Stillede Spørgsmål

Er snogen fredet i Danmark?

Ja. Snogen er fredet i Danmark ligesom landets øvrige vildtlevende krybdyr. Det betyder, at du ikke må slå den ihjel, indfange den eller flytte den. Den skal have lov til at være i fred, også når den dukker op i haven.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ser en snog i min have?

Ingenting. Hold lidt afstand, og lad snogen passe sig selv. Den er sky og forsvinder som regel af sig selv, så snart den opdager dig. Du må ikke samle den op eller flytte den. Hold eventuelt hund og kat væk, indtil snogen er kravlet videre.

Er snogen farlig for mennesker eller kæledyr?

Nej. Snogen er ikke giftig og er helt ufarlig for både mennesker og kæledyr. Hvis den føler sig truet, kan den hvæse, afgive en ildelugtende væske eller spille død, men den bider yderst sjældent.

Hvordan kan jeg se forskel på en snog og en hugorm?

Snogen har lyse, gullige eller hvidlige pletter i nakken, en lang og slank krop og runde pupiller. Hugormen har et tydeligt zigzagbånd ned ad ryggen, en kortere og kraftigere krop og lodrette pupiller. Snogen flygter som regel med det samme, mens hugormen oftere bliver liggende.

Hvad spiser snogen?

Snogen lever først og fremmest af frøer, tudser, salamandre og småfisk, som den fanger ved vandhuller, søer og vandløb. Den kan en sjælden gang også tage mus og andre smågnavere. Den er en naturlig del af havens fødekæde og gør ingen skade på planter, bygninger eller mennesker.

Må jeg fjerne snogens æg fra kompostbunken?

Lad æggene blive liggende. Snogen lægger ofte sine æg i kompost- og haveaffaldsbunker, hvor varmen udruger dem. Undgå at vende eller fjerne bunken hen over sommeren, hvis du har set snoge i haven, så æg og unger får fred til at udvikle sig.

Klik for at se flere produkter

Bedøm guiden:

1.4/5 - (70 votes)