Sommerfuglemyg » Den ultimative guide

Sommerfuglemyg er en lille myg, der lægger sine æg i fugtige omgivelser og derfor oftest findes på badeværelser, i køkkener eller andre steder i huset, med høj luftfugtighed. De er helt uskadelige og gør ingen skade, men de kan være generende, hvis de forekommer i store mængder.

I denne guide vil vi fortælle mere om, hvordan sommerfuglemyg ser ud, hvor de oftest findes, og hvordan man mest effektivt undgør, at de finder fodfæste i huset.

Hurtig guide: Sommerfuglemyg

  • Rengøring: rengør omkring afløb, vandlåse og andre steder, hvor der kan være fugtigt slim. Slimet kan fjernes ved at hælde kogende vand over det.
  • Støvsug: Brug støvsugeren til at fjerne fuldvoksne sommerfuglemyg, hvis de, eksempelvis, har sat sig i din vindueskarm. Smid derefter støvsugerposen ud.
  • Forebyg: Vask regelmæssigt slim væk fra afløb, vandlåse og lignende for at forhindre æglægning fra sommerfuglemyg.

Kort om sommerfuglemyg

Sommerfuglemyg har fået deres navn af, at de ligner sommerfugle til forveksling. De hører til underordenen myg, og i Danmark findes der 23 slægter med 63 forskellige arter. Sommerfuglemyggen lever af organismer, bakterier, svampe og alger, der findes i slammet, som der dannes i mudder og omkring afløb og vandlåse på vores badeværelser. De forekommer naturligt i floder og søer og trives også i filtrene på rensningsanlæg. Rensningsanlæg anser dem faktisk som nyttedyr, da deres larver hjælper med at omdanne organisk materiale i slamfiltrene. Sommerfuglemyg er harmløse og hverken bider eller stikker.

Udseende

Sommerfuglemyg er ca. 1 millimeter lang og har et firkantet udseende med store, korte, runde sommerfuglelignende vinger (deraf navnet). Både kroppen og vingerne er behårede.

Livscyklus

Sommerfuglemyg lever mellem et par dage og op til en uge, og tiden fra æg til udviklet myg tager ca. 3-4 uger.

Bekæmpelse

Hyppig rengøring af afløb, vandlåse og lignende steder, hvor der kan samle sig slam, fjerner det slam, som myggen lægger æg i. Ved at hælde kogende varmt vand på slammet, kan eventuelle æg også fjernes. Støvsug voksne myg væk, og smid derefter støvsugerposen ud.

Forebyggende foranstaltninger

  • Afløb, vandlåse og lignende steder skal rengøres løbende.
  • Hæld kogende vand ned i afløb for at forhindre, at sommerfuglemyggens æg udvikler sig.
Se alle Insektprodukter