Støv- og boglus findes oftest i kældre, på loftet, blandt støv, bag tapet eller andre materialer af papir som f.eks. bøger eller pap. De lever af mikroskopiske svampe, stivelse osv. De trives bedst steder, hvor der er fugtigt. De er helt uskadelige og forårsager ingen skade, men de kan være irriterende at have i huset, hvis der forekommer store mængder af dem.
Støv- og boglus vil som regelt forekomme om sommeren i hjemmet. Ved første øjekast kan de forveksles med væggelus, men selv om støvlus populært kaldes støv- og boglus, hører de til arten støvlus i modsætning til væggelus, som er tæger. I den følgende guide vil vi snakke mere om, hvordan man kan forhindre, at støv- og boglus, hvordan de ser ud, og hvordan man mest effektivt bekæmper dem.
Vi anbefaler
Hurtig Guide: Støv- og boglus
- Rengøring: Rengør grundigt de områder, hvor der er fundet støv- og boglus, ved at støvsuge og tørre overflader af med en fugtig klud. Undgå at efterlade vand, da de trives i fugtige omgivelser.
- Forebyggelse: Hold luftfugtigheden i huset på under 50 %, og sørg for at der er god ventilation.
- Bekæmpelse: Reducer luftfugtigheden i hjemmet ved at lufte meget ud, og/eller benyt en affugter.
Støv- og boglus
Støv- og boglus har faktisk slet ikke noget med lus at gøre. Der findes omkring 80 forskellige arter af støvlus i Danmark, og de er især synlige i sommermånederne, hvor luftfugtigheden er høj. De lever hovedsageligt indendørs og trives i fugtige miljøer. De lever af lim, skimmel, stivelse og forskellige svampesporer, der findes i mel, gryn og brød. Ofte er der en permanent bestand af støvlus i hjemmet, som aldrig bliver opdaget, men når der opstår gunstige omgivelser, kan deres antal stige voldsomt, så de forekommer i såkaldte klynger. Støvlus kan frembringe en klikkende lyd, der kan være meget generende for beboere af et inficeret hjem.
Det er boglusen, der har givet anledning til ord som bogorm, der bruges til at beskrive folk, der ligesom boglus lapper bøger i sig. Bogorm er et ældre navn for boglus.
Udseende
Støv- og boglus er hvide/lysgule i farven og er kendetegnet ved en lys overkrop. De er 1,5 – 2 mm lange. De er enten vingeløse, eller også forekommer de med små stumper som vinger, der ikke kan bruges til at flyve. Deres ryg er flad, og de har tykkere lårmuskler, som de bruger, når de hopper.
Livscyklus
Støv- og boglus gennemgår ikke et larvestadie. Nymferne er meget små og ofte næsten gennemsigtige. De formerer sig ved temperaturer på 5 – 15 °C.
Bekæmpelse
Som allerede nævnt er støv- og boglus uskadelige for både bygninger og mennesker, men kan være irriterende i store mængder. Da de trives i fugtige steder, fortrinsvis med en luftfugtighed på over 50 %, bekæmpes de bedst ved at reducere luftfugtigheden og øge luftcirkulationen samt ved at støvsuge og/eller gøre rent. Undgå at efterlade vand og/eller fugt i lokalet, når du gør rent.
Forebyggende foranstaltninger
- Sørg for god ventilation.
- Minimer luftfugtighed.
- Støvsug og/eller gør rent.