Vildsvin » Den ultimative guide

Fakta om vildsvin

I 1801 blev det sidste vildsvin i Danmark skudt ved Silkeborg, og siden da, har Danmark ikke haft en hjemhørende, vild bestand af vildsvin. Det sker til tider, at vildsvin vandrer ind fra Nordtyskland, men disse jages så snart de opdages, da man frygter spredning af afrikansk svinepest til den lokale befolkning af tamsvin.

Et af vildsvinenes kendetegn er deres veludviklede lugtesans og gode hørelse. Et vildsvin kan faktisk lugte et menneske på over 500 meters afstand, hvilket kan gøre organiseret vildsvinejagt vanskelig.

Det er også takket være deres skarpe lugtesans, at vildsvin trænes til at opsnuse trøffelsvampe, hvilket hovedsageligt sker i lande lidt længere sydpå i Europa.

Normalt er vildsvin nataktive, men hvis de ikke forstyrres, kan de også søge føde og være aktive om dagen. De bevæger sig normalt i nærheden af tætte granplantager, vådområder eller dyrkede marker for at finde føde, som hovedsagelig består af grøntsager.

De søger føde ved hjælp af deres hove, som de bruger til at “fouragere” i jorden, hvor de kan finde alt fra agern og nødder til kartofler, majs, rødder og svampe. På trods af deres forkærlighed for grøntsager er vildsvin altædere, hvilket betyder, at de også kan spise affald og døde dyr.

Udseende

Vildsvinet står helt oprejst, med en rygsøjle der falder fra hoved til hofte og en lige, kort hale. Siderne er lidt flade, hovedet er trekantet og ørerne er oprejste. Både hanner og hunner (orner og søer) har fremspringende hjørnetænder.

Afhængigt af årstiden skifter pelsen fra gråbrun til sort. Om vinteren udvikles en isolerende underpels, hvorefter overpelsen bliver krøllet. Om sommeren bliver pelsen både tyndere og kortere, hvilket kan få den til at virke lidt lysere i farven. Derefter ligner vildsvinet mere tamsvinet, som normalt er gullig med mørkere pletter. Når ungerne er et par måneder gamle, bliver pelsen ensfarvet, og det er den farve, som pelsen har resten af livet.

Voksne vildsvin kan blive omkring en meter høje og 1-2 meter lange. En so vejer normalt omkring 100 kilo, mens en orne kan veje det dobbelte. En pattegris kan veje omkring 30 kilo efter blot seks måneder, og vægten fordobles ofte, når den når et år gammel.

Sådan skelner man mellem orner og søer

Det kan være svært at se forskel på hanner og hunner i de første par år af et orns liv. Når de bliver mere kønsmodne, bliver forskellene tydeligere, og ornerne har normalt en kraftig mave og fremtrædende testikler. Underkæbens hjørnetænder er også stærke og har en form, der minder om stødtænder. Ud over disse kendetegn har vildsvinet også en pukkel på næsen.

Generelt er søernes kropsform rundere end ornenes, og søerne bevæger sig normalt i grupper. Hjørnetænderne er mindre kraftige, og næsebukken er fraværende, som det er tilfældet hos ornen.

Udbredelse og adfærd

I Danmark findes der ikke hjemhørende, vilde vildsvin, da man har påbud om at alle vildsvin skal skydes, så snart de opdages. I Tofte skov findes der et reservat af vildsvin med en bestand på 150 individer, men ud over det, er vildsvin i Danmark kritisk truet.

Der er uden tvivl biologisk grundlag for, at vildsvin vil kunne overleve i Danmark, og lod man bestanden være, ville den uden tvivl vokse hurtigt. Det er dog ikke noget man er interesseret i, da vildsvin kan sprede afrikansk svinepest. Som de flest ved, er Danmark en stor eksportør af svin til konsum, og tilfælde af afrikansk svinepest ville kunne være altødelæggende for dansk svineeksport.

Det sker til tider, at vildsvin vandrer til Danmark gennem grænsen ved Nordtyskland, men som tidligere sagt, bliver disse vildsvin dræbt med det samme de opdages. Af samme grund har Danmark opført et vildsvinehegn på 70 km, der har til formål at stoppe vildsvinets vandring fra Tyskland til Danmark.

Reproduktion

Blandt vildsvin er både hunner og hanner kønsmodne i løbet af det første leveår. De parrer sig dog sjældent i en så tidlig alder, idet søerne foretrækker at vente, indtil de er omkring 1,5 år gamle, og ornerne omkring 2 år.

Parringssæsonen finder normalt sted mellem oktober og januar. Derefter følger en drægtighedsperiode på ca. 115 dage, hvor en enkelt hun kan føde alt fra fire til fem og op til otte eller ni unger pr. kuld pr. år.

Som sociale dyr foretrækker hunvildsvin at leve i flokke med deres unger, mens hannerne foretrækker at leve alene. Det betyder, at de først bliver budt velkommen i en flok, når det er tid til at parre sig.

Livsstil

Vildsvin er altædere, selv om de foretrækker animalsk føde. De spiser alt fra regnorme, larver til insekter, hvilket betyder, at de også kan betragtes som nyttedyr for dem, der ønsker at slippe af med skadedyr af forskellig art. Små gnavere, fugleunger og fugleæg kan også blive ædt, hvilket er medvirkende til, at de fleste mennesker stadig betragter vildsvinene som et skadedyr.

Fra midten af sommeren og frem til efteråret lever vildsvinene mest af frø og frugter. Det er også på dette tidspunkt, at de kan angribe afgrøder, marker og marker i jagten på kartofler, hvede, raps og havre. Skaderne kan være både omfattende og ødelæggende, da vildsvinene både graver og tramper i jorden og tramper på korn og afgrøder.

Derfor har man forsøgt at fodre vildsvin for at beskytte afgrøder og plantager. Hidtil er denne metode blevet afprøvet i lande som Spanien og Frankrig, hvor man har begravet majskorn i nærheden af vinmarker for at få vildsvinene til at spise majsen i stedet for druerne.

Bekæmpelse af vildsvin

En måde at forebygge skader og angreb på er at bygge læhegn og hegn til vilde dyr. Hvis der er tale om vildtenge, bør de anlægges ved siden af et skovområde, som er et almindeligt opholdssted for vildsvin. Vildthegn kan opstilles næsten hvor som helst, så længe de overholder rammer og regler for dimensioner, afstand og så videre.

Hvis du ønsker at prøve organiseret fodring, kan du bruge overskud af frugt og andre kornsorter, som kan placeres på bestemte foderpladser, helst i nærheden af et anlagt vildtlevende område.

En anden almindelig bekæmpelsesmetode er organiseret vildsvinejagt, som normalt finder sted i og omkring store kornmarker, skovområder og afgrøder af forskellig art.

For dem, der har problemer med vildsvin i haven, anbefales det at bruge afskrækkende midler for at holde dem på afstand.