Musens naturlige fjender

Slægter, arter og udbredelse

Ægte mus (Murinae) omfatter både mus og rotter. Dette afspejles ikke kun i familiens artsdiversitet, men også i dens udbredelse over hele verden (Europa, Afrika, Asien, Australien). Undtagelsen er Nord- og Sydamerika, hvor der kun findes indførte musearter som husmus (Mus musculus), sort rotte (Rattus rattus, også kendt som “Husrotte”) og brun rotte (Rattus norvegicus).

I Danmark er slægten af Mus (Mus) rigt repræsenteret, og hjemhørende arter omfatter bland andet Halsbåndsmus (Apodemus flavicollis), Dværgmus (Micromys minutus), Rotter (Rattus) og Husmus. Blandt disse arter er husmusen en af de mindste gnavere og også den art, der formerer sig hurtigst. Husmusen er også den art, der har fulgt mennesker gennem tiderne, hvilket ofte har været forbundet med en eller anden form for bosættelse. Det kan forklare, hvorfor mus nu også findes som kæledyr på trods af deres vane med at gnave i alt fra elektriske kabler til møbler og fødevareemballage.

Læs mere i vores omfattende guide til mus

Kæledyr eller skadedyr?

Musens naturlige levested er primært skoven eller savannen. Der findes dog arter, som kaldes kulturfølgere, og som foretrækker at følge og leve tæt på mennesker. Omvendt er der mennesker, der ønsker at leve med mus, som, selv om de kan være gode kæledyr, nedstammer fra en vild art og derfor er i stand til at forårsage skade på mere end én måde.

Af de skader, mus kan forårsage, er fysiske skader måske de mest alvorlige. Med fysiske skader mener vi de sygdomme, som mus kan bære på, hvoraf borrelia, salmonella og harepest (Tularemi) er blandt de mest almindelige. Af disse tre kan både borrelia og salmonella give rigtig slemme symptomer, som kan vare længe og være livsfarlige.

Det faktum, at de ovennævnte sygdomme er direkte overførbare til mennesker, er en væsentlig årsag til, at mus ofte betragtes som skadedyr. Dertil kommer, at mus, især husmus, også kan gøre stor skade indendørs ved at gnave i alt fra elektriske kabler til lister, møbler og fødevareemballage.

Læs vores tips til, hvordan du opsporer mus

Farerne lurer overalt

Det er dog ikke kun mus, der kan forårsage skader og være irriterende. Mus tilhører en slægt, hvis mangfoldighed og spredning har resulteret i et relativt stort antal naturlige fjender, især i naturen.

Selv om det kan være svært at tro, er der også flere, betydeligt større rovdyr, som er helt afhængige af mus og andre gnavere for at kunne overleve. Som eksempel kan vi nævne nogle af de vilde dyr, der lever i de skandinaviske fjelde, hvor f.eks. lapugler, fjeldvåger og polarræve ville være direkte truet på deres overlevelse, hvis bestanden af mus blev drastisk reduceret eller forsvandt.

Vi bliver hængende i fjeldet og bemærker, at det er et hårdt miljø for små gnavere som mus, ikke mindst fordi de mangler en aktiv forsvarsstrategi i sårbare miljøer som dette. I denne sammenhæng kan musenes smidighed være forskellen mellem liv og død, når de flygter fra et jagende rovdyr. Det er også almindeligt, at mus finder skjulesteder under jorden, som takket være det ofte rige snedække giver relativt sikker beskyttelse mod større rovdyr.

I betragtning af deres sårbare position er det ikke overraskende, at vilde mus har en gennemsnitlig levetid på omkring et år sammenlignet med mus, der lever i fangenskab, som har en gennemsnitlig levetid på omkring tre år.

Menneske mod mus

Det er selvfølgelig ikke kun i bjergene, at musene skal passe på naturlige fjender. Selv i skoven og på savannen er der fjender i form af parasitter og rovfugle, slanger, fluer, lus og luselarver. Her er musens hovedfjende rovdyr, ikke mindst hugormen, selv om selv så små parasitter kan skabe store problemer for en lille mus.

Læs vores ultimative guide til hugormen

Ligesom i bjergene er mus nødt til at stole på deres fart i situationer, hvor de skal flygte i skove og på marker, herunder tætbefolkede områder. I »menneske mod mus«-situationer er der en klar fordel for mennesker, som derfor kan føjes til listen over musens naturlige fjender. Ikke mindst fordi mennesker har en tendens til at bekæmpe mus med alle mulige midler, fælder og museskræmmere.

Top 10-liste: Musens naturlige fjender

På baggrund af ovenstående kan vi konkludere, at mus har flere naturlige fjender, ikke kun i skove og på marker, men også i bebyggede områder. På trods af dette er såkaldte »kulturfølger« mus almindelige i bebyggede områder, hvilket primært skyldes, at mange mus flytter indendørs i de kolde måneder, hvor det er sværere at finde føde i naturen.

For at gøre tingene mere overskuelige har vi samlet en liste over musens vigtigste naturlige fjender. I alfabetisk rækkefølge er listen som følger:

Hugorm

Hund

Høg

Kat

Menneske

Ræv

Stinkdyr

Snog

Ugle

Firben

For at opsummere

Kort sagt kan det siges, at mus generelt lever et ret hektisk liv, ikke mindst fordi musens naturlige fjender findes både i naturen og i beboede områder. I disse miljøer er det hovedsageligt hugorme, rovfugle, katte og mennesker, der udgør de største trusler, hvilket betyder, at mus ofte er tvunget til at stole på deres fart og evne til at gemme sig.

Man bør bide mærke i, at vilde mus kun lever i omkring et år, primært på grund af trusler fra rovdyr. For dem, der overvejer at anskaffe sig en mus som kæledyr, er det værd at huske på, at selv mus, der lever i fangenskab, har et relativt kort liv (normalt omkring tre år).