Hugorme: 🥇 Den professionelle guide

Hugorme

Hugormen er et af de få dyr i den danske natur, der kan være farlige for mennesker. De kan især være farlige for børn, men de kan også gøre stor skade på kæledyr. Hvis du er overfølsom eller allergisk, kan et hugormebid endda være livstruende.

Der er omkring 200 mennesker om året, der søger medicinsk hjælp mod hugormebid. Nogle gange er biddet helt symptomfrit, da det ikke altid er, at slangen injicerer gift, når den bider. 

Man bør derfor så vidt muligt undgå at omme i kontakt med, eller færdes i nærheden af, hugorme. Her kan du finde nogle gode råd til, hvordan du kan slippe af med hugorme, og hvad du skal gøre, hvis du er blevet bidt. 

Snabbguide:

Fakta om hugormen

Hugormen er den eneste giftige slange, der findes i skandinavien. Slangen bruger dens gift, til at slå byttedyr ihjel. Giften kan i sjældne tilfælde være dødelig over for mennesker, men dødsfald grundet hugormegift forekommer ekstremt sjældent. Det er kun omkring hvert tiende år, at en person dør at et hugormebid, og i disse tilfælde har personen typisk været allergisk over for giften.

Hvis du træder på en hugorm, eller hvis den på anden måde føler sig truet, kan den finde på at angribe for at forsvare sig selv.  I modsætning til de fleste andre slanger, slipper hugormen ikke når den har bidt, men sætter sig derimod fast i byttedyret. 

Siden 1981 har hugormen været fredet i Danmark. Dette skyldes at bestanden er gået meget tilbage de sidste par hundrede år. Dette betyder at man ikke må dræbe, fange eller skade hugorme. Der er findes dog nogle undtagelser til denne regel. Hvis man finder en hugorm i sin have, må man gerne fange den for at flytte den. Hvis dette er tilfældet, men man ikke har mulig for at flytte hugormen, må man gerne slå den ihjel. 

Hugormens føde består af små pattedyr som mus og mosegrise, men de kan også finde på at spise firben og andre små dyr. 

Hvordan ser en hugorm ud?

Hugormen bliver omkring 60 cm lang. Hannerne er normalt grålige, mens hunnerne er brune. Både hunnen og hannen har et zigzag-mønster på ryggen. Der forekommer til tider også sorte hugorme, og disse kan meget let forveksles med snoer. 

Hugorm eller snog?

Det kan være meget nemt at forveksle en hugorm med en sno, men der er nogle ting der adskiller dem, så man kan se forskel på dem.

Hvis du nærmer dig en snog, vil den med det samme flygte. En hugorm vil dog for det meste indtage en forsvarsposition, og den kan derfor godt finde på at blive, indtil man er rimelig tæt på den. Snogen er meget hurtig og elegant, mens hugormen er betydelig langsommere. 

Hugormen har en tyk krop og en smal hale, men snogen er mere jævn i tykkelse. Snogen har en gul plet på hver side af hovedet, og det har hugormen ikke. Snogen har meget store skæl på hovedet, og snogens skæl er skinnende. 

Hvordan kan jeg forebygge problemer med hugorme?

Slå græsset: Ved at holde græsset kort, er slangerne mere udsatte, når de bevæger sig igennem haven. Derfor vil de ikke føle sig lige så sikre, og de vil søge væk fra dette område. Fjern også bunker af blade, haveaffald og lignende, da slangen kan gemme sig i disse.

Forsegl huset: Sørg for at forsegle revner og hulrum i huset samt at have net over ventiler, så slangerne ikke kan fine vej ind i huset. Slangerne kan nemlig godt finde på, at søge ind i huse. 

Bekæmp hugormens mad: Sørg for at fjerne hugormens mad fra din have. Du kan derfor med fordel også bekæmpe rotter, mus og andre gnavere.

Slangeskræmmer: Benyt dig af en slangeskræmmer, der ved hjælp af vibrationer, skræmmer slangerne væk fra din have. 

Hvordan flytter jeg en hugorm væk fra min have?

Hvis du har planer om at flytte en hugorm er det vigtigt, at du gør det på en sikker måde. Tag høje støvler samt passende handsker på. Brug f.eks. river eller andet værktøj til at fange slangen. Slangen skal fanges på sådan en måde, at man ikke kommer for tæt på slangen. Dermed er risikoen for at man bliver bidt minimal. Når slangen er indfanget placeres den i en spand, som man putter låg på.

Når slangen skal slippes ud i naturen igen, skal man gøre det langt fra ens hjem, da hugormen godt kan finde tilbage. Vi anbefaler at man slipper den ud op til flere kilometer fra ens hus. En myte er, at man kan tage slangen i halen, da den ikke er i stand til at løfte hovedet højt nok til at bide dig. Dette er ikke sandt! Derfor skal du altid holde god afstand til slangen. 

Hvad skal man gøre, hvis nogen bliver bidt at en hugorm?

Ens reaktion på et hugormebid kan variere meget, og det afhænger af mange faktorer som blandt andet hvor meget gift der kommer ind i kroppen, og om man er allergisk over for giften eller ej.

Hvis du er blevet bidt af en hugorm, skal du ringe 1813 med det samme, for at modtage akut rådgivning. Det er vigtigt at du efterfølgende konsulterer en læge, også selvom du ikke føler dig påvirket. Hvis du oplever kvalme, opkast, hjertebanken, svimmelhed eller åndedrætsbesvær, skal du ringe 112. 

Hvis biddet er alvorligt og personen skal modtage lægehjælp, er det vigtigt, at man holder den kropsdel der er blevet bidt, så højt oppe som muligt. Giften spreder sig hurtigere i kroppen hvis man bevæger sig. Fjern ure, ringe sko og andre ting omkring biddet, da området omkring biddet typisk hæver sig. 

Lad biddet være i fred, og undgå at afkøle eller varme området omkring giften. Man skal heller ikke forsøge at fjerne giften fra biddet, da dette kan forværre situationen. Forsøg heller ikke at lægge tryk, bind eller tourniquet lignende ting på kropsdelen omkring biddet, da dette kan føre til betændelse i kropsdelen på et senere tidspunkt. 

Hvis det er et barn der er blevet bidt, kan man godt blive usikker på, om det rent faktisk er et slangebid. Det der kendetegner et hugormebid er, at det normalt gør ondt og viser sig som to små prikker ved siden af hinanden, med omkring 6-9 mm mellemrum. Der kan også være en blålig hævelse. Hævelsen kan sprede sig til et stort område på den berørte kropsdel. 

Kæledyr reagerer normalt kraftigere på hugormebid, så her skal man straks kontakte en dyrlæge. Hvis det er muligt, skal man transportere dyret til en dyrelæge. Også her er det vigtigt, at man forholder biddet i ro, og ikke selv forsøger at behandle biddet. Hunde bliver normalt bidt i hoved, men katte oftere bliver bidt i poterne. 

Bedømmelse på guiden:

[kkstarratings force]