Flyvemyrer » Den ultimative guide

Fakta om Flyvemyrer

Familien af myrer (Formicidae) består af ca. 14 000 arter. De fleste lever i velorganiserede kolonier i troperne. Kolonierne kan bestå af millioner af individer, der er opdelt i subfertile eller sterile hunner. De fleste hanner i en myretue er “arbejdere” eller “soldater”, mens fertile hanner er bedre kendt som “droner” og fertile hunner som “dronninger”.

Myrer kan ikke overleve enkeltvis, og de danner derfor meget imponerende samfund, som er yderst logiske og velorganiserede. Individerne i samfundet, som består af hunner, hanner og arbejdere, har alle en klar rolle og funktion.

Flyvemyrer er faktisk helt uskadelige, selv om de ofte kan opfattes som ubehagelige og påtrængende. Som med “normale myrer” søger hanner og hunner at parre sig og opbygge nye samfund.

I et myresamfund er det blandt hunnerne imidlertid kun dronningen, der er fertil, hvilket betyder, at en enkelt myrekoloni skal producere mange nye fertile myrer, for at der kan opstå nye myresamfund. Det er netop disse myrer, de fertile, der har vinger og kaldes flyvemyrer.

Adfærd

Når du bliver født som myre, er du født ind i en livslang forpligtigelse til din myretue. Når man først har fået sin placering i myrehierarkiet, er det der, man bliver, indtil man dør.

På mange måder ligner myrer også mennesker, ikke mindst fordi der ofte er kæledyr i et myresamfund. Myrer lever eksempelvis ofte i symbiose med bladlus, hvor at bladlusene suger plantesaft fra rødder, der vokser dybt under jorden. Herefter kan myrerne høste bladlusenes afføring (som er fuld af sukker), hvilket myrerne kan bruge som føde. Når bladlusene bliver for gamle til at gøre nogen rigtig gavn, spiser myrerne dem.

Når myrer graver og roder i jorden, finder de ofte masser af føde i form af insekter og andre små væsner. Myrer spreder også frø fra og mellem planter, så mange mennesker ser også myrer (og flyvemyrer) som nyttedyr.

Myrer går næsten altid rundt samlet i flok, da de på den måde er meget stærkere og farligere overfor andre dyr. Det skal ses i lyset af, at det kan være meget farligt at være et insekt i den frie natur. I betragtning af de risici, der er forbundet med at forlade myretuen, er det særlig vigtigt, at mindst én drægtig hun overlever udflugten. Hvis der er mange flyvemyrer fra forskellige samfund ude på samme tid, vil den genetiske spredning også blive positivt påvirket.

Udseende

Myrer har en helt unik kropsbygning, der gør dem meget nemme at genkende. Myrer forekommer i utrolig mange forskellige farver; alt fra sort til brun eller rød, og selv om deres kroppe er bygget på stort set samme måde, findes forskellige arter og individer i mange forskellige størrelser.

Myrernes følehorn har et knæk, og nogle myrer, som regel hanner, har vinger og kaldes flyvemyrer. Kroppen er ofte slank og smidig, og hovedet er stort med store, karakteristiske skrå øjne. Øjnene er særligt vigtige for hannerne i jagten på hunner.

Dronningen hører også til klassen af vingede insekter, og selv om dronninger kan virke større end sterile hunmyrer, er de mindre end vingede hanmyrer.

Størstedelen af alle myrer er dog vingeløse og derfor sterile hunner. Sterile hunner kan også kendes på deres tre spidse øjne, som sidder højt oppe på hovedet. Det skal dog siges, at visse arter slet ikke har nogen øjne. Der findes også arter, der har et enkelt øje på hver side af hovedet.

Levevis

Flyvemyrer er myrer, der får vinger, så de kan flyve ud og parre sig. Efter parring flyver de så tilbage til myretuen, hvor de lægger deres æg, som så senere bliver til nye myrer.

Der kan være flere dronninger i en enkelt myrekoloni. De kan være frugtbare og lægge æg samtidig og kan få hjælp af deres sterile hunner, som enten kan være arbejdere eller soldater.

På visse tidspunkter af året forekommer de såkaldte flyvemyrer: bevingede hunner og hanner, som har forladt deres koloni for at sværme og parre sig. Mens flyvemyrerne venter på det rette tidspunkt til at sværme, bliver de i myretuen, indtil vejrforholdene er så gunstige som muligt.

Udbredelse

Myrer findes næsten over hele verden. Antallet af individer varierer i en koloni varierer, men kan være alt fra ti tusinde til flere millarder. Myrer udgør ca. en procent af verdens samlede bestand af insekter.

I Danmark er der omkring 50 kendte myrearter. Det er kun nogle få arter af myrer, der kan kategoriseres som skadedyr, da mange myrer faktisk er gavnlige for naturen og mennesket. Myrer er nemlig med til at flytte plantefrø og de spiser mange, i undertiden skadelige, små insekter. I Danmark er der som regelt 3 arter af myrer, der bliver klassificeret som skadedyr: Sort havemyrer, faraomyrer og herkulesmyrer.

Nogle myrearter sværmer mellem juni og august, fortrinsvis på dage uden regn under tordenvejr. Sensommeren er den bedste periode for flyvemyrer, og det er også den periode, hvor man kan se store sværme “komme ud af ingenting”. Flyvemyrer kan lide varme, hvilket kan skyldes, at de har brug for en bestemt temperatur for at kunne flyve.

Flyvemyrer fødes kun på et bestemt tidspunkt af året. De lever, forlader reden, sværmer, yngler og danner nye kolonier. Alle larver gennemgår en udvikling i tre faser, der omfatter stadierne æg, larve og puppe, før de bliver til myrer.

Når det er tid til at sværme, flyver myrer fra en række kolonier ud samtidig, da der er tale om ekstremt synkroniserede insekter. Det er derfor, at vi ofte får følelsen af at blive invaderet af både almindelige- og flyvemyrer.

Reproduktion

Myrerne sværmer, når de parrer sig, og når hannerne har kæmpet mod hinanden om muligheden for at parre sig, dør de. Dette fuldender hannernes livsmission. Hunnerne flyver derimod videre for at finde et egnet sted at grave sig ned. Når de har gjort det, lægger de deres æg og bygger et nyt samfund. Det er i denne periode, at hunnerne bider deres vinger af og bliver dronninger.

De nyklækkede larver hænger i klynger ved siden af hinanden. Larverne er enten flade, cylindriske eller stive og har mulighed for at bøje kroppen for at gøre den endnu mindre.

Hvorfor danner flyvemyrer sværme?

Der er en række faktorer, der spiller sammen, når flyvemyrer fra forskellige samfund “tilfældigvis” mødes. For den person, der møder en sværm eller et stort antal flyvemyrer, kan det virke som en tilfældighed, at de er havnet der. Men som sagt er det lidt mere komplekst end det, og vejr og vind spiller en vigtig rolle.

Efter en regnvejrsdag eller -nat er der f.eks. en særlig stor risiko (for dem, der betragter flyvemyrer som skadedyr) for at finde et stort antal flyvemyrer i haven eller på terrassen.

Det skyldes, at de flyvemyrer styres af et såkaldt cirkadisk ur (indre ur), der fortæller dem, hvornår vejrforholdene er særligt gunstige for en dronning til at grave sig ned i jorden. Det sker, efter at hun lige har parret sig. Nogle forskere har endda hævdet, at 16.30 er det ultimative tidspunkt for myrer at forlade myretuen!

Myrerne kommunikerer også ved hjælp af feromoner og lyde, som produceres, når myrerne gnider deres bagkrop mod deres mellemkrop.

Bekæmpelse af flyvemyrer

Myrer bygger ofte myretuer i husets fundamenter og paneler. Man kan med fordel bruge en myrelokkedåse, til at få kål på myrerne. Lokkemidlet inde i en myrelokkedåse klæber sig fast til nysgerrige myrer, og disse myrerne bærer det tilbage til myretuen. Det forgifter og udrydder hele myretuen.

Et andet effektivt middel er rødcederolie, en æterisk olie fra rødecedertræet, der både kan bruges som duft og skadedyrsmiddel. Olien blandes med vand og sprøjtes på og omkring de områder, hvor myrerne samles. Man kan også benytte sig af Myrr Myrespray, som sprøjtes direkte på myretuen.

Flyvemyrer som skadedyr

Myrer er ofte rovdyr, der fanger mindre, ofte skadelige insekter. De kan derfor også betragtes som gavnlige, ikke mindst fordi de reducerer angrebene fra andre skadedyr. Der er endda områder i Kina og Amerika, hvor myrer bruges til insektbekæmpelse på marker.

De fleste mennesker tænker dog på myrer og flyvemyrer som skadedyr, hvilket godt kan forstås, hvis det lykkes dem at komme ind i huset eller lignende. Her kan de komme ind i skabe, skuffer og andre rum for at spise slik, madrester og andre ting, der tiltrækker myrer. Man kan dog som regelt forhindre forekomsten af myrer indendørs ved at:

• Holde skuffer, skabe og borde i køkkenet rene.
• Opbevare fødevarer i tætlukkende beholdere.
• Forsegle alle lister og eventuelle sprækker i ydermuren.
• Tage skraldet ud regelmæssigt.
• Gøre rent efter myrestier, da myrerne ellers vil følge samme sti.
• Prøve at finde myretuen og flytte eller fjerne den.

Hvis man har fundet myrer indendørs, og man er kommet af med dem, skal man stadig gøre rent på myrernes ‘stier’. Myrerne har nemlig efterladt duftstoffer, som andre myrer vil følge i jagten på føde. Til dette kan man bruge en blanding af sæbe, vand og et par dråber pebermynteolie. Det vil næsten med sikkerhed fjerne de duftstoffer, som myrerne har efterladt.

Hvis du har problemer med myrer udendørs, eksempelvis på planter, buske eller i potteplanter, kan du prøve at skylle bladene med mildt sæbevand eller bare med vand. Hvis du har problemer med myrer i en potteplante, skal du skifte al jorden eller plante planten om i en helt anden potte. Du kan også prøve at dyrke eller placere potter med pebermynte ude i haven og gnide bladene mod de områder, hvor flyvemyrerne ofte forekommer.

Kanel, sort peber og nelliker siges også at virke afskrækkende mod myrer.