Herkulesmyrer » Den ultimative guide

Herkulesmyrer, der osgå kaldes Nordens termitter, er Danmarks største myre og lever normalt i naturen, fortrinsvis i nåleskove i Nordjylland og Nordsjælland. Her bygger den sine boer i træstubbe, træstammer eller i roddelene af, for det meste, beskadigede, men også levende træer. Herkulesmyrer kan forårsage store skader, hvis de beslutter sig for at søge indendørs, hvor de kan finde på at bygge myretuer i bærende trækonstruktioner.

I følgende guide gennemgår vi, hvordan du undgår at få Herkulesmyrer ind i dit hjem, hvordan de ser ud, og hvordan du mest effektivt kan bekæmpe dem.

Hurtig Guide: Herkulesmyrer

  • Rengøring: Hold områder som f.eks. køkkener og områder, hvor der kan findes fødevarer, ekstremt rene. Opbevar fødevarer i tætlukkende beholdere. Rengør ofte for at fjerne myrernes spor af feromoner.
  • Bekæmpelse: Ved at holde gammelt træ ude af haven og langt fra facader kan man minimere risiko for angreb. Luk huller, hvor myrer let kommer ind i huset, og klip grene af i nærheden af facaden.

Kort om herkulesmyrer

Der findes mange arter af myrer i verden, men i Danmark har vi to meget store myrer, nemlig Herkulesmyren og Kæmpemyren. For en lægmand er det ikke helt let at skelne mellem de to. De lever i skove og skovområder i nordsjælland, -jylland og på Bornholm. Kæmpemyrer og herkulesmyrer foretrækker nåletræer og bygger boer i rådnende stubbe, træstammer og rodstykker, men også nogle gange i frisk træ. De er mest aktive om natten, når arbejdermyrerne er ude at lede efter mad og vand. De spiser levende og døde insekter samt honningdug fra bladlus. Herkulesmyrer trives i et fugtigt miljø. Hvis myrerne kommer indendørs og finder føde, såsom spildt sodavand, sukker og lignende, kan de finde på at slå sig ned bad en radiator eller et køleskab for at bygge en bo. Hvis huset har murværk vendt mod syd, kan dette også være et egnet sted til en myretue. Hvis herkulesmyrer angriber bærende træværk, kan der opstå begrænsede skader, men med en vis risiko for nedsat bæreevne i de dele, hvor myrerne har fjernet træ til boet. Herkulesmyrer foretrækker at gnave i blødt træ og undgår lamellerne (hårdere træ). Hvis myrerne ikke opdages i tide, kan nye dronninger etablere flere boer og dermed volde mere skade på træværket.

Udseende

Arbejdermyren er 5-12 millimeter lang og har en rødbrun krop og rødbrune ben. Hovedet og bugen er meget mørkere. Hele myren er behåret.

Dronningen er 14 – 17 millimeter. Hun har samme farve som arbejderne, er behåret og har lidt brunlige vinger.

Udviklingsstadier og livscyklus

Herkulesmyrer har ca. 60 dage fra æg til voksen myre, og myrer gennemgår en fuldstændig udvikling. Det vil sige, at de går fra æg til larve, puppe hvorefter de bliver fuldvoksne. Hannen dør efter parringen, men hunnerne lever i ca. 7 år, og dronningen kan leve op til 10 år. Selv om der kun er én dronning i et bo, lægger hun flere æg om dagen. I det første år er kolonien forholdsvis lille.

Bekæmpelse

Der er mange ting, du kan gøre for at undgå at få Herkulesmyrer i og omkring dit hjem. En god regel er at kigge over din have. Undgå brændebunker i nærheden af huset. Fjern træstubbe og fugtigt træ. Undgå træer og grene i nærheden af facaden og vinduerne, da de let kan bruges som gangstier til huset. Forsegl potentielle indgange med fugemasse og brug passende insektnet, hvor det er muligt. Minimer fugt omkring utætte rør, vandhaner, kældre og lignende. Hold huset rent! Efterlad ikke mad, krummer eller spildte drikkevarer på gulve, borde eller lignende. Tør altid glasset med honning, syltetøj eller lignende af efter brug. Tør ofte hylder i køkkenet eller andre opbevaringsområder til fødevarer af, og brug tætsluttende beholdere til mad. Vask ofte gulvene for at fjerne myrernes feromonspor. Hvis du har mistanke om herkulesmyrer indendørs, bør du kontakte en skadedyrsbekæmper.

Forebyggende Tiltag

  • Hold huset rent, især køkkenet. Uden føde har herkulesmyrer ingen grund til at bygge bo i dit hjem.
  • Opbevar fødevarer i tætlukkende beholdere.
  • Vær ekstra omhyggelig med rengøring. Tag ofte skraldet ud.
  • Sørg for, at der ikke er fugtige områder i huset eller på facaden.
  • Dæk de steder til, hvor myrer kan komme ind.
  • Undgå stakke af træ samt fugtigt træ i haven.
  • Fjern træer og grene i nærheden af vinduer og facader.
Se flere Myreprodukter

Bedøm guiden:

Bedøm guiden