Hvepsefælder

Med hvepsefælder kan man bekæmpe hvepse i et mindre område. Fælden tiltrækker hvepsene, hvorefter de kravler ind i fælden og drukner. Ved store mængder af hvepse bør bekæmpelsen dog ske med hvepsespray/skum, som bekæmper hele hvepseboet.

Viser alle 10 resultater

-11%

Derfor bør du bruge hvepsefælder

  • De fanger Bruger lokkemidler, der findes i de fleste køkkener.
  • Kan bruges både udendørs og indendørs. Fælden tiltrækker og dræber hvepsene.
  • Gode kundeanmeldelser. Flere kunder har fortalt os om fældernes effektivitet.

Funktion og brug

Hvepsefælder fås i flere forskellige modeller, men uanset udseende/model fungerer de på samme måde.

Hæld lokkemidlet i
Hæld lokkemidlet (noget sødt og velduftende) i beholderen. Luk låget igen.

Placering af hvepsefælden
Placer et par hvepsefælder de steder, hvor der er observeret hvepse. Det kan både være indendørs og udendørs. Husk dog, at fældens funktion er at tiltrække hvepsene. De skal derfor ikke placeres/hænges op, hvor du gerne vil opholde dig. F.eks. bør fælder ikke placeres i nærheden af døre, vinduer eller ved spiseborde.

Fælden fanger hvepsene
Hvepsene bliver tiltrukket af fælderne enten grundet deres tiltrækkende farver, eller grundet deres søde lokkemiddel. Hvepsene vil kravle ind i fælden, så de kan spise det søde lokkemiddel, men de vil ikke have mulighed for at komme ud igen. De vil derfor drukne i lokkemidlet.

Tjek - tøm - genbrug
Tjek for hvepse et par gange om ugen. Hvis der ikke er hvepse i fælden, bør den flyttes til et andet sted, hvor der er flere hvepse. Hvis der er mange døde hvepse, kan den tømmes, rengøres, fyldes og hænges op igen.

De fleste hvepsefælder er lavet af hård plast og kan rengøres med rengøringsmiddel eller i opvaskemaskinen. Rengør altid fælden grundigt, så der ikke er noget tilbage, der kan mugne eller gære.

Forskellige modeller - hvad er forskellen?

Der er ikke den store forskel på de forskellige modeller. De har nøjagtig den samme funktion (se ovenfor), så den eneste forskel er, om der medfølger lokkemiddel eller ej - samt hvordan de ser ud.

Med eller uden lokkemiddel

Køb hvepsefælder med lokkemiddel, hvis du synes, det er praktisk at få "det hele på én gang". Ellers kan man bruge ufortyndet saft, sirup eller andre søde sager til at tiltrække hvepsene. Men de lokkemidler, der følger med fælderne, er blevet testet for gode resultater.

Udseende

Skal fælden ligne en bikube, en honningkrukke eller noget andet? Det er en ren smagssag, hvad der passer ind på terrassen eller i haven. Det vigtigste er, at de har en klar gul farve, som er med til at tiltrække hvepsene.

Du kan også skæmme hvepsene væk (mere dyrevenligt)

Vil du ikke slå hvepsene ihjel, men stadig have dem væk fra din terrasse eller indgang? En mulighed er at sætte hvepseskræmmere op. Det er imiterede hvepsebo, som kan hænges op på f.eks. din terrasse.

Da hvepse er territoriale insekter, vil de blive "skræmt" væk af det falske hvepsebo. Effekten er dog kun effektiv, hvis der ikke er andre hvepsebo inden for ca. 5 meter. Sørg for at fjerne eventuelle bo, før du sætter attrappen op.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor kommer man opvaskemiddel i lokkemidlet?

To dråber opvaskemiddel er nok til at bryde overfladespændingen, som får hvepse (og fluer) til at drukne hurtigere.

Kan hvepsefælden placeres ved siden af et hvepsebo for at dræbe alle hvepsene?

Nej, hvepsefælder fanger og dræber individuelle hvepse. De kan ikke bruges til at dræbe hele bestande. Hvis man kan identificere et hvepsebo, skal det i stedet fjernes eller sprøjtes med hvepseskum. Hvepseskum kan også bruges til at tætne huller i tilfælde, hvor hvepse har slået sig ned i en væg eller lignende.

Kan jeg bygge min egen hvepsefælde?

De fleste insektfælder kan man bygge selv ved at efterligne deres konstruktion. I dette tilfælde kræves der en beholder, som hvepsene ikke kan kravle ud af, og lokkemiddel.