Museskræmmere - Skræm musen væk

Ved brug af museskræmme kan man holde gnavere som mus og rotter væk fra et begrænset område. Dette er et effektivt alternativ til musefælder, men museskræmmere er mere effektive i samarbejde med musefælder.

 

Populære produkter

Viser alle 4 resultater


Vælg den rigtige museskræmmer

 

De fleste museskræmmere fungerer på samme måde. Det der adskiller modellerne, er derfor, hvor stort et areal de kan dække.

 

Størrelse - Areal af pladsen skræmmeren kan bruges på

Effektiviteten af en museskræmmer bliver tit beskrevet med et tal, eksempelvis MR30 eller MR50. Tallet angiver hvor mange kvadratmeter, skræmmeren kan dække. Hvis områder du skal dække, er større end sædvanlig, kan du benytte dig af flere museskræmmere. Husk at ultralyd ikke kan passere gennem vægge eller andet tykt materiale. Hvis mus skal bekæmpes i en bygning, er det en god ide, at have en skræmmer i hvert rum.

 

IP55 klassifikation - Til mere fugtige miljøer

De fleste museskræmmere er designet til indendørs brug. De har således ingen beskyttelse mod fugt og vand. Hvis skræmmeren skal bruges i en kælder, udenfor eller lignende, skal modellen være IP55-klassificeret. Disse enheder tåler nemlig bedre fugt, end normale museskræmmere. Husk aldrig at sætte en museskræmme steder, hvor der kan komme vand i fælden. Hvis dette er tilfældet, kan fælden kortslutte. At fælden er IP55-klassificeret betyder ikke, at den kan udsættes for vand, kun at den er mere fugtbestandig end andre skræmmere.

 

Hvordan fungerer en museskræmmer?

En museskræmmer udsender en ultralyd, som mennesker ikke kan opfatte. Gnavere som mus og rotter bliver skræmt væk af denne lyd. Fordelen ved at bruge en museskræmmer er, at man ikke behøves at benytte sig af gift og fælder.

 

Forebyggende foranstaltninger - godt at vide

For at få de bedste resultater, skal fælden placeres på et åbent område, hvor der ikke er møbler eller vægge. Der er derfor nogle punkter der skal overvejes, for at få den bedste effekt ud af fælden. Arbejd også forebyggende, for at sørge for at musene ikke kommer ind i huset. Hvis der ikke er noget føde, og hvis de ikke kan komme ind i huset, vil det ikke være særligt tiltrækkende for dem, at være der.

  • Museskræmmer i hvert rum: Da ultralyd ikke kan gå gennem faste materialer (møbler, vægge), kan en museskræmmer kun dække et enkelt rum. for at få den bedste effekt, bør man derfor placere en museskræmmer i alle husets rum, så musene ikke har noget frirum.
  • Hold museskræmmeren fri: Af samme grund som man skal have en museskræmmer i hvert rum, er det vigtigt, at man ikke obstruerer museskræmmerenl. Hvis der placeres kasser, møbler eller lignende foran den, vil den ikke have samme effekt. Målet er, at ultralyden skal sprede sig gennem hele lokalet.
  • Suppler med musefælder: Museskræmmerne skræmmer musene væk, men for at få den bedste effekt ud af dem, skal de også suppleres med normale musefælder.
 

Forebyggende foranstaltninger:

  • Lok ikke musen ind i hjemmet: Hold vasken ren, fej krummer og madrester op. Dette handler om at minimere risikoen for, at musen kommer på besøg i huset til at starte med. Hvis man har mad liggende fremme, vil musen være tiltrukket af ens hus, og man kan dermed minimere risikoen for mus, ved at holde huset rent. Man bør heller ikke fodre andre dyr, da mus også kan finde på at spise deres mad.
  • Gør det vanskeligt at komme ind i huset: Prøv at finde de steder, hvor musene kommer ind i huset. Lap huller og revner, og sørg for at musene ikke kan komme ind i huset. Selv de mindste revner kan være store nok, til at mus kan komme ind gennem dem. Steder hvor der er ført rør og lignende, er typisk sårbare over for dette, så sørg for at mus og rotter ikke kan komme ind her.
  • Undgå bevoksning ved husfacaden: Mus er fantastiske klatrere, så hvis der er ting der har kontakt til husfacaden, kan musene kravle op af disse og ind i huset. Derfor bør genstande og bevoksning ikke have kontakt med husfacaden.
  • Se på indpakning af potentiel byggemateriale: Madrasser, vintertøj og lignende ting, som musen kan bruge til at bygge rede, bør være pakket forsvarligt ind eller ned. Placer disse genstande langt fra gulvet, så musene ikke kan få fat i dem.
 

Museskræmmere og musefælder - anvendes som supplement

Afhængig af hvor musene befinder sig i rummet, kan forskellige slags fælder eller skræmmere bruges til at fjerne dem. I nogle tilfælde vil en musefælde være mest effektiv, og i andre tilfælde vil en skræmmer være mest effektiv. Dog fungerer de bedst, hvis man bruger dem kombineret.

  • Museskræmmere: Museskræmmere skræmmer musen væk fra det område, hvor den er placeret. Det er således en giftfri og skånsom måde, at slippe af med mus på. Skræmmeren sættes i en stikkontakt, og den skal have frit udsyn, for at fungere mest optimalt. Skræmmeren er begrænset af, at den ikke kan gå igennem tykke materialer.
  • Musefælder: I større garager er der ofte mange forhindringer. Derfor kan det være nødvendigt at supplere skræmmeren med musefælder, da det ikke er sikkert, at den kan række ud i hele rummet og gennem forhindringer. Dette er især tilfældet i mindre rum med mange møbler og forhindringer.
  • Komplimentering: For at få den bedste effekt ud af disse redskaber, skal man kombinere dem. I de fleste tilfælde, vil der være forhindringer for skræmmeren, og i de fleste tilfælde, vil en musefælde ikke dække hele området. Derfor er det bedst, at bruge disse to produkter sammen, for at få den bedste effekt.

Musefælder har også den fordel, at de ikke er afhængige af elektricitet og de kan derfor bruges overalt på grunden - også udendørs. Her er museskræmmerne også begrænsede.

 

Ofte stillede spørgsmål omkring museskræmmere

Har en museskræmmer nogen effekt på husdyr?

Hvis man har gnavere såsom marsvin eller hamster, foreslår vi at man ikke benytter sig af skræmmere. Disse dyr kan nemlig også opfatte lyden, og de vil opfatte den som ubehagelig. Vi anbefaler i stedet, at man bruger en musefælde.

Kan ultralyd påvirke andet elektronik?

Nej, ultralyd påvirker ikke andet elektronisk udstyr på nogen måde.

Hvordan ved jeg om skræmmeren fungerer?

En lille rød lampe indikerer, at skræmmeren er tændt. For at se om den virker, skal man observere om rotter og mus forsvinder fra området.

Er en museskræmmer mere effektiv end en musefælde?

Ja og nej. Det er to forskellige måder at bekæmpe mus på. For at få de bedste resultater anbefales det, at man benytter både skræmmere og fælder.