Mus på loftet

Når temperaturen falder udenfor, begynder mange skadedyr at søge indendørs for ly. Det gælder bl.a. mus, som, når de først er inde i en kælder eller på et loft, kan tygge sig igennem alt fra papkasser og kabler til gulvbrædder og isolering. Det er også i hulrum i vægge og gulve, at de ofte bygger rede, hvilket kan give store problemer for beboerne i det berørte hus.

Vi anbefaler

Sådan slipper du af med mus på loftet

Siden 2011 har det i Danmark været ulovligt for privatpersoner at besidde muse- og rottegift. Så hvad gør du, hvis du er privatperson og har problemer med mus på dit loft?

Der findes heldigvis rigtig mange forskellige gift-fri bekæmpelsesmetoder, som du kan afprøve. Derudover skal man ikke undervurdere effektiviteten af forebyggende foranstaltninger. Hvis problemet er stort og vedvarende, bør du dog kontakte en professionel skadedyrsbekæmper, som der kan tage hånd om problemet. De kan også håndtere eventuelle gift-stoffer på en ordentlig måde, og sørge for at rester af musegift bliver tilintetgjort på en passende måde.

Læs vores komplette guide om bekæmpelse af mus

Bekæmpelse af mus

Fra september til omkring februar har mange skadedyr rigtig svært ved at finde føde ude i naturen. Det er derfor i denne periode, at mus begynder at finde vej ind i vores hjem, så de kan finde føde og bygge reder på loftsrum, vægge og under gulvbrædder. Dette gælder især for husmus, da skovmus foretrækker at blive i naturen så længe som muligt.

Husmus spiser gerne frugt, frø, korn, mel og kornprodukter. De er dog altædende og kan gnave i alt fra stearinlys til sæbe og isoleringsmaterialer. Det er derfor vigtigt at tømme sommerhuset for alt, som en mus kan spise, når du begynder at lukke det ned for vinteren.

Da mus elsker at bygge tunneler i isolering og under gulvbrædder, kan de i værste fald forårsage kortslutning af ledninger, når de gnaver sig gennem ledninger og elektriske installationer. Dette kan i værste fald forårsage en brand i ejendommen, hvilket blot understreger vigtigtheden af at bekæmpe mus i god tid.

Forebyggende foranstaltninger

Forebyggende foranstaltninger mod mus inkluderer bl.a.:

  • Hold loftet fri for affald og skidt.
  • Opbevar fødevarer og andre fristende genstande i tætlukkende, robuste beholdere.
  • Opbevar stearinlys og andre forbrugsvarer i robuste kasser med låg.
  • Læg madresser og andre genstande, som mus kan gemme sig under, på højkant når du forlader sommerhuset inden vinteren.
  • Find mulige veje ind i ejendommen og forsegl dem (afløbsrør, radiatorrør, hulrum osv.).
  • Sæt effektive og godkendte musefælder op i ejendommen. Brug chokolade, leverpostej eller smør som lokkemiddel. Undgå at bruge ost (det er slet ikke så effektivt som myterne får én til at tro).

Langsigtede foranstaltninger

Ved langsigtet bekæmpelse of forebyggelse skal du:

  • Undgå at stable brændestabler, havemøbler og lignende tæt på husets facader.
  • Ofte slå græsset, så musene ikke har gode gemmesteder mod rovdyr.
  • Undlade at anlægge blomsterbede eller plante buske osv. ved facaden af huset.
  • Lad være med at fodre fugle (mus elsker at spise resterne af fuglefodder).
  • Have affaldsbeholdere og kompost stående så langt væk fra huset som muligt.
  • Sørge for, at alle affaldsbeholdere har tætsluttende låg, og at de altid er lukkede.
  • Forsegle hulrum og ventilationsåbninger med finmasket metalnet.

Hvis intet andet virker

Hvis problemet fortsætter, selv efter du har gjort alt det ovenstående, bør du kontakte en professionel skadedyrsbekæmper, som eksempelvis anticimex

Se flere Museprodukter

Bedøm guiden:

Bedøm guiden