Så vidt vides, finder der to arter af slanger i Danmark: hugormen og snogen.
Det er meget almindeligt at have svært ved at se forskel på snogen og hugorm, så her har vi sammensat en guide, der tydeliggør forskellene mellem de to arter. Håbet er, at du vil lære at kende forskel på hugorme og snoge, så du er forberedt, hvis du skulle støde på en af arterne.
Vi anbefaler
Hurtig Guide
- Hugorme er normalt lyse- til mørkebrune i farven.
- Nogle slanger fødes med en forhøjet koncentration af melanin, hvilket resulterer i en mørk, nogle gange sort, pigmentering.
- Kun individer, der fødes som melanistiske individer, kaldes sorte hugorme.
- Den sorte hugorm er ikke en separat art, men en farvevariantion af den almindelige hugorm.
- Det mest karakteristiske træk ved hugormen er det zigzag-mønster, der løber langs hele ryggen.
- Andre kendetegn er de lodrette pupiller, det “trekantede” hoved og den tilspidsede hale.
Fælles attributter og karakteristika
En ting, der kan gøre artsidentifikationen noget kompliceret, er, at der findes variationer inden for de ovennævnte arter. Hvis man lærer at genkende deres mest almindelige kendetegn og karakteristika, kan det til en vis grad afhjælpe dette problem.
Snogens vigtigste egenskaber
Snogen, hvis latinske navn er Natrix natrix, er en almindelig art i Danmark såvel som i resten af Europa; en art, der er kendetegnet ved sin helt sorte krop, som regel med et lyst mønster på halsen og to gule pletter på hver side af hovedet.
Kropslængden varierer og er forskellig mellem hanner og hunner, hvor hunnerne normalt er både større og længere end hannerne, som normalt holder sig omkring 80 centimeter. Kropsformen er dog konsistent og forbliver nogenlunde den samme tykkelse hele vejen til halen, uanset køn.
Læs også vores ultimative guide til snogen.
Hugormens vigtigste egenskaber
Hugormen, hvis latinske navn er Vipera berus, findes i store dele af Palæarktis, en zone der omfatter nordafrika, store dele af mellemøsten, europa samt nordøstasien.
En hugorm er normalt kraftigt bygget med en kropsform, der bliver smallere, hvor halen begynder. Hovedet er, i modsætning til snogens, stort og trekantet og har ingen pletter.
Hudfarven kan variere fra lysebrun til mørkegrå, nogle gange helt sort. De sidstnævnte kaldes melanistiske individer og mangler det karakteristiske zigzagmønster, som ellers er tydeligt langs ryggen.
Sådan ser du forskel på en hugorm og snog
Udseende
Snogen er nemmest at kende på sine gul-hvide pletter, der normalt sidder på hver side af hovedet. Dens hovedform adskiller sig fra hugormens, som er trekantet og stort, mens snogens er rundt og betydeligt mindre. Desuden er det blankt i modsætning til hugormens, som er mat.
En anden tydelig forskel er hugormens tykke krop, der ender i en tilspidset hale.
Snogen har en mere ensartet tyk krop, som også inkluderer halen.
Kropsfarven kan variere hos begge arter, fra lysegrå eller gråblå til helt sort. En snog kan ligesom en hugorm være mønstret, men hvor hugormen kendes på sit mørke zigzag-lignende mønster, har snogens mønster en mere afrundet form.
Adfærd
En hugorm bevæger sig meget langsommere end en snog, som også bevæger sig med meget mere ynde. Hvis snogen lugter fare, flygter den som regel med det samme og hurtigt. Nogle gange kan den udsende et ildelugtende sekret, mens den andre gange kan lægge sig på ryggen og lade, som om den er død.
I modsætning til snogen bliver hugormen som regel på sin plads et stykke tid, selv når den lugter fare. Det er ikke ualmindeligt, at den ligger stille, indtil faren er et par meter væk, og hvis den så føler sig truet, vil den enten indtage en afskrækkende stilling eller flygte fra stedet.
Det gør du, hvis du har snoge på din grund
Det kan være både irriterende og skræmmende at løbe ind i en slange på sin grund (eller i skoven for den sags skyld). Det bedste, du kan gøre, er at være så forberedt som muligt, hvilket du kan gøre ved at læse vejledninger og anden information som denne. Man kan også udstyre sig med redskaber og skræmmere, der kan hjælpe med at holde slangerne på afstand.
Til dem, der ofte bevæger sig ud i naturen, kan vi f.eks. anbefale en såkaldt slangetang. Det er en sammenklappelig metaltang, som er specielt designet til at fjerne slanger fra sikker afstand. Og det må man gerne, så længe slangen håndteres forsigtigt og ikke kommer til skade.
Bemærk! I tilfælde af tvivl eller usikkerhed – kontakt en skadedyrsbekæmper, som kan hjælpe med at fjerne slangen fra stedet.
Ud over at anskaffe en slangetang kan det også være en god idé at have en eller flere slangeskræmmere ved hånden. Vores slangeskræmmere er nemme at anvende, da du bare kan stikke dem ned i jorden de steder, hvor du vil undgå slanger. Slangeskræmmerne usdenser en lyd, der skaber vibrationer i jorden, som igen skræmmer slangerne væk.
Læs mere om, hvordan og hvorfor du skal bruge slangeskræmmere.
Hvis du bliver bidt
Et bid fra en snog kan være smertefuldt og efterlade en hævelse. Det værste, der kan ske, er, at såret bliver inficeret, da snogens bid er både ugiftigt og ufarligt. Med andre ord det modsatte af et hugormebid.
Et hugormebid gør ofte meget ondt. Graden af smerte kan dog variere fra person til person, da den hovedsageligt bestemmes af mængden af gift, der injiceres. Smerten vokser ofte gradvist, hvilket resulterer i hævelse og ømhed.
Nogle hugormebid forårsager næsten ingen mærkbar reaktion overhovedet. Det skyldes som regel, at slangen ikke har injiceret nogen eller kun en lille mængde gift. Men en person, der får en stor mængde gift, især i nakken eller hovedet, vil normalt få en meget kraftigere reaktion, da hugormegiften indeholder stoffer, der kan udløse betændelsesreaktioner i kroppen.
I værste fald kan et hugormebid forårsage anafylaktisk chok, som er en alvorlig allergisk reaktion, der kræver akut behandling. Ældre, gravide og børn er også særligt udsatte for hugormebid, da de kan forårsage generende bivirkninger.
Bemærk! Kontakt Giftlinjen hvis du er blevet bidt af en hugorm, eller hvis der opstår gener ved et slangebid.
Ofte stillede spørgsmål
Et hugormebid kan være livstruende, hvis det fører til analytisk chok på grund af en alvorlig allergisk reaktion. Det er dog normalt nok at kontakte sin læge, som kan give en passende behandling, hvis det er nødvendigt. Der er forskellige teorier om, hvordan man identificerer arter af hugorme, da de individuelle variationer er store og talrige. Mange eksperter mener dog, at den sorte hugorm blot er en variation af den almindelige hugorm, da den eneste forskel mellem dem er deres farve (på grund af forhøjede niveauer af melanin). Selvom sorte hugorme forekommer i hele Danmark, er de noget sjældnere end almindelige hugorme. Størstedelen af alle hugorme er født uden den pigmentering, der gør nogle individer sorte. I skoven og på landet: Her har du brug for høje støvler eller solide støvler eller sko. Du kan også finde en pind, der er stor nok til at vifte med for at skræmme dem. I haven: Undgå at gå i sandaler, hjemmesko eller barfodet, hold græs og enge pæne og velplejede, vend komposten forsigtigt og på sikker afstand (med et redskab eller en skovl), sæt skræmmere op for at skræmme slanger og de dyr, de spiser, væk (mus, muldvarpe osv.). Kan et bid fra en hugorm være livstruende?
Jeg har hørt, at den sorte hugorm er en separat art. Er det nu også sandt?
Er det almindeligt at se sorte hugorme i Danmark?
Jeg er rædselsslagen for slanger. Hvordan undgår jeg dem bedst?
Bedøm guiden: