Sådan ser du forskel på hugorme og snoge

Fælles attributter og karakteristika

En ting, der kan gøre artsidentifikationen noget kompliceret, er, at der findes variationer inden for de ovennævnte arter. Hvis man lærer at genkende deres mest almindelige kendetegn og karakteristika, kan det til en vis grad afhjælpe dette problem.

Snogens vigtigste egenskaber

Snogen, hvis latinske navn er Natrix natrix, er en almindelig art i Danmark såvel som i resten af Europa; en art, der er kendetegnet ved sin helt sorte krop, som regel med et lyst mønster på halsen og to gule pletter på hver side af hovedet.

Kropslængden varierer og er forskellig mellem hanner og hunner, hvor hunnerne normalt er både større og længere end hannerne, som normalt holder sig omkring 80 centimeter. Kropsformen er dog konsistent og forbliver nogenlunde den samme tykkelse hele vejen til halen, uanset køn.

Læs også vores ultimative guide til snogen.

Hugormens vigtigste egenskaber

Hugormen, hvis latinske navn er Vipera berus, findes i store dele af Palæarktis, en zone der omfatter nordafrika, store dele af mellemøsten, europa samt nordøstasien.

En hugorm er normalt kraftigt bygget med en kropsform, der bliver smallere, hvor halen begynder. Hovedet er, i modsætning til snogens, stort og trekantet og har ingen pletter.

Hudfarven kan variere fra lysebrun til mørkegrå, nogle gange helt sort. De sidstnævnte kaldes melanistiske individer og mangler det karakteristiske zigzagmønster, som ellers er tydeligt langs ryggen.

Læs også vores ultimative guide til hugorme.

Sådan ser du forskel på en hugorm og snog

Udseende

Snogen er nemmest at kende på sine gul-hvide pletter, der normalt sidder på hver side af hovedet. Dens hovedform adskiller sig fra hugormens, som er trekantet og stort, mens snogens er rundt og betydeligt mindre. Desuden er det blankt i modsætning til hugormens, som er mat.

En anden tydelig forskel er hugormens tykke krop, der ender i en tilspidset hale.

Snogen har en mere ensartet tyk krop, som også inkluderer halen.

Kropsfarven kan variere hos begge arter, fra lysegrå eller gråblå til helt sort. En snog kan ligesom en hugorm være mønstret, men hvor hugormen kendes på sit mørke zigzag-lignende mønster, har snogens mønster en mere afrundet form.

Adfærd

En hugorm bevæger sig meget langsommere end en snog, som også bevæger sig med meget mere ynde. Hvis snogen lugter fare, flygter den som regel med det samme og hurtigt. Nogle gange kan den udsende et ildelugtende sekret, mens den andre gange kan lægge sig på ryggen og lade, som om den er død.

I modsætning til snogen bliver hugormen som regel på sin plads et stykke tid, selv når den lugter fare. Det er ikke ualmindeligt, at den ligger stille, indtil faren er et par meter væk, og hvis den så føler sig truet, vil den enten indtage en afskrækkende stilling eller flygte fra stedet.

Det gør du, hvis du har snoge på din grund

Det kan være både irriterende og skræmmende at løbe ind i en slange på sin grund (eller i skoven for den sags skyld). Det bedste, du kan gøre, er at være så forberedt som muligt, hvilket du kan gøre ved at læse vejledninger og anden information som denne. Man kan også udstyre sig med redskaber og skræmmere, der kan hjælpe med at holde slangerne på afstand.

Til dem, der ofte bevæger sig ud i naturen, kan vi f.eks. anbefale en såkaldt slangetang. Det er en sammenklappelig metaltang, som er specielt designet til at fjerne slanger fra sikker afstand. Og det må man gerne, så længe slangen håndteres forsigtigt og ikke kommer til skade.

Bemærk! I tilfælde af tvivl eller usikkerhed – kontakt en skadedyrsbekæmper, som kan hjælpe med at fjerne slangen fra stedet.

Ud over at anskaffe en slangetang kan det også være en god idé at have en eller flere slangeskræmmere ved hånden. Vores slangeskræmmere er nemme at anvende, da du bare kan stikke dem ned i jorden de steder, hvor du vil undgå slanger. Slangeskræmmerne usdenser en lyd, der skaber vibrationer i jorden, som igen skræmmer slangerne væk.

Læs mere om, hvordan og hvorfor du skal bruge slangeskræmmere.

Hvis du bliver bidt

Et bid fra en snog kan være smertefuldt og efterlade en hævelse. Det værste, der kan ske, er, at såret bliver inficeret, da snogens bid er både ugiftigt og ufarligt. Med andre ord det modsatte af et hugormebid.

Et hugormebid gør ofte meget ondt. Graden af smerte kan dog variere fra person til person, da den hovedsageligt bestemmes af mængden af gift, der injiceres. Smerten vokser ofte gradvist, hvilket resulterer i hævelse og ømhed.

Nogle hugormebid forårsager næsten ingen mærkbar reaktion overhovedet. Det skyldes som regel, at slangen ikke har injiceret nogen eller kun en lille mængde gift. Men en person, der får en stor mængde gift, især i nakken eller hovedet, vil normalt få en meget kraftigere reaktion, da hugormegiften indeholder stoffer, der kan udløse betændelsesreaktioner i kroppen.

I værste fald kan et hugormebid forårsage anafylaktisk chok, som er en alvorlig allergisk reaktion, der kræver akut behandling. Ældre, gravide og børn er også særligt udsatte for hugormebid, da de kan forårsage generende bivirkninger.

Bemærk! Kontakt Giftlinjen hvis du er blevet bidt af en hugorm, eller hvis der opstår gener ved et slangebid.