Du har måske hørt, at den populære drink gin og tonic, også kendt som GT, hjælper med at holde myggene væk? Hvis det er noget du har hørt før, har du sikker overvejet, om det bare er en skrøne, eller om der er noget sandhed til påstanden.
Faktisk blev det allerede i 1960’erne fastslået, at kinin, et stof, der findes i gin tonic, kunne bruges til behandling af malaria. Kinin blev imidlertid anset for at have ringe effekt på de myg, der bærer sygdommen.
Nyere undersøgelser har dog vist, at kinin har en vis afskrækkende effekt på myg, og at det virker på samme måde som DEET, som er en almindelig ingrediens i meget myggespray. Både DEET og kinin påvirker myggenes smags- og duftreceptorer, hvilket får dem til at reagere ved at blive forvirrede og derefter flyve væk.
Vi anbefaler
Hvad er kinin egentlig?
Kinin, hvis kemiske formel er C20H24N2O2, er et aromastof, der udvindes af barken fra kinatræet. Det er selve barken, der har lagt navn til stoffet, da barken af kinatræet historisk set blev kaldt “Quina-Quina” i Inkariget. Navnet siges at betyde “bark af bark”, eller alternativt “hellig bark”.
Kinatræets bark var også kendt for sine helbredende egenskaber, som man dengang kun kendte til uden for Europas grænser. I Europa begynde man at bruge Kinabark som medikament, da man opdagede at kinin kunne bruges til at behandle malaria.
Kinin udvindes stadig fra kinabark, men det bruges stort set udelukkende til behandling af natlige lægkramper.
Det siges at personen, der udbredte brugen af kinin som medicin, er en grevinde ved navn Chinchón, hustru til vicekonge Luis Fernández de Cabrera af Peru. Det siges, at grevinden allerede i midten af det 17. århundrede erfarede, at det indfødte folk brugte kinin til at behandle feber.
Hvis dette er sandt, er det indfødte fra sydamerika, der først brugte kinin lægemiddel, primært på grund af dets helbredende egenskaber. Kendskaben til kinin som medicin mod malaria, blev spredt med hjælp fra spanske munke, som sørgede for, at det såkaldte “jesuitterpulver” blev både kendt og tilgængeligt i det meste af Europa.
Små mængder kinin i gin og tonic
Den gin og tonic som man drikker nu om dage indeholder meget lidt kinin. Den smule kinin, der er i gin og tonic, kommer fra tonicvand, som indeholder en meget lille mængde kinin, hvilket giver en smule smag til den ellers neutrale kulsyreholdige vand.
Årsagen til denne beskedne mængde kinin er, at man ikke kan, vil eller bør tilstræbe den samme profylaktiske virkning som kinin har i malariamedicin, der fremstilles med kinin som aktiv ingrediens.
Men hvorfor tilsætter man ikke mere kinin i tonicvand? Det er af den simple grund, at kinin kun vil have samme effekt, som det har i malariamedicin, hvis koncentrationen er mellem 160 og 320 milligram kinin pr. liter væske. Det betyder i runde tal, at der skal 70 liter (!) gin og tonic (især tonic) til for at kunne observere en mærkbar effekt mod malaria. Set i det perspektiv virker det nemmere at bruge traditionelt myggemiddel, ikke sandt?
Konklusionen er, at kinin udelukkende er tilsat tonicvand som smagsstof. Et normalt glas med 4-6 centiliter gin og et par deciliter tonic har absolut ingen effekt på myg eller malaria.
