
Møl findes over hele verdenen, og de er faktisk sommerfugle. De er meget normale her i Danmark. Møl er et af de mest almindelige skadedyr, som vi får indendørs i huset, og det er hovedsageligt larverne fra møl, der gnaver hul på tøjet i klædeskabet.
I Danmark findes der omkring 80 arter af sommerfugle. Blandt disse finder man blandt andet klædemøl og pelsmøl. De kommer ofte ind i boligen om foråret, og de kan gøre stor skade på ens tøj, hvis ikke man har opdaget at de er kommet ind. En enkelt møl kan flyve ind, og lægge hundrevis af æg, helt uden at man lægger mærke til det.
Når æggene klækkes, sætter larverne sig i ens tøj, og begynder at spise af de forskellige tekstiler.
Vi anbefaler
Hurtig Guide: Møl
- Rengør: Rengør grundigt dit hus, så du kan fjerne alle æg, larver og pupper. Tekstiler og tøj bør vaskes ved høj temperatur eller fryses ned for at dræbe eventuelle tilbageværende larver. Brug insektmiddel i sprækker og lister, hvor larver kan gemme sig. Mølædt mad skal kasseres.
- Mølfælder: Brug mølfælder til at fange resterende møl. Fælderne kan også bruges forebyggende, til at forhindre fremtidige angreb fra møl.
- Rødcedertræ: Brug rødcedertræ i skabe og skuffer.
Forskellige arter af møl
Møl kommer i mange sorter, men dem der typisk bosætter sig i vores huse, er melmøl samt pels og klædemøl. Møl befinder sig normalt i køkkener, hvor larverne lever af madvarer, hvor de spinder et ulækkert væv ud over maden, og i vores garderobe, hvor larverne lever af vores tøj.
Pels- og klædemøl trives bedst i mørke miljøer, som typisk er i klædeskabe, hvor de lægger deres æg i revner og sprækker. Larverne spiser fibre, og kan hurtigt forårsage store huller i tøj og andre tekstiler. Pelsklannere angriber også normalt tøj, men de skal ikke forveksles med møl, da de faktisk er biller. Man kan dog forebygge og bekæmpe dem på samme måde.
Når det kommer til hjemmet, finder vi typisk tre forskellige slags møl, der forsåger skader i huset. Der er klædemøl, der spiser tøj og tekstiler, pelsmøl der spiser pels, og melmøl der spiser af vores fødevarer. Navnene på de forskellige møl specificerer hvilket materiale de fordærver. Nedenfor er der en beskrivelse af de forskellige møl, og hvordan man kan se forskel på dem.
- Klædemøl, Tineola bisselliella: Denne møl har en skinnende gul-guld farve. Den spiser tekstiler, tøj og andre klæder såsom uld, når den er i larvestadiet.
- Pelsmøl, Tinea pellionella: Ligner en klædemøl, men den spiser kun produkter som naturligt hår og pels.
- Melmøl, Ephestia kuehniella: Der findes flere typer af møl der spiser af vores mad, og de findes i stort set alt slags mad. Chokolade, korn, ris og mel er nogle af de populære. Larverne laver tråde i fødevaren, og dette gør at man ikke skal spise den efterfølgende.
- Pelsklannere, Attagenus pellio: Et almindeligt skadedyr der typisk bliver forvekslet med møl. Det er dog en bille, og den er brun-mørkebrun med en skinnende skal. Den har en længde på 5 mm, og den har to lyse prikker på skjoldet. Larven angriber naturlige materialer såsom tøj og tekstiler. Larven er ca. 10 mm lang, og den har en brun eller sort skal med gule markeringer og børstehår.
Det er muligt at se, om der har været pelsklannere eller møl på besøg, ved at kigge på kanterne af hullerne i tøjet. Hvis kanten er tydeligt defineret, unden at være flosset, er det en pelsklannerlarve, der har været på besøg. Hvis der derimod er fnuller på kanten, er det en møllarve, der har lavet hullet.
Sådan slipper du af med møl
Pels- og klædemøl bekæmpes på samme måde, og man kan derfor også bekæmpe dem samtidig. Hvis man har melmøl, skal man dog gøre det lidt anderledes, da de jo lever af maden i vores køkken. Det er ofte relativt nemt at bekæmpe pels- og klædemøl. Det første man skal gøre er, at rengøre huset ordentligt, og vaske alt ens tøj. Derefter bør man sprøjte alle steder, hvor møl kan gemme sig, med insektspray. Dette kan eksempelvis være klædeskabe, kommoder og lister.
For at forhindre at overlevende møl spreder sig igen, er det en god ide at lægge mølfælder ud. For at beskytte tøjet, er det også en god ide, at placere et par af disse fælder i klædeskabet. Når alt det førnævnte er gjort, bør man vente en måned, og gøre det samme igen.
Når det kommer til melmøl, kan de være lidt sværere at bekæmpe, fordi de lever i områder, der kan være vanskelige at få adgang til. Først skal du smide alle madvarer ud, der er, eller kan være, berørt af melmøl. Efter dette skal du rense køkkenet samt alle skabe meget grundigt, og i op til flere uger efter, skal man så vidt muligt undgå at krumme og spilde, samt tørre tabte madvarer op hurtigt, hvis nu det skulle ske. Det er også vigtigt at opbevare maden i forseglet plastikemballage.
Slip af med møl – trin for trin
Der er ingen, der ønsker sig møl i deres klædeskab, og det er heldigvis de færreste der har reelt problemer med det. Dog kan man opdage, at når man åbner klædeskabet efter en vinter, er der møl i ens klædeskab.
4-5 vingede insekter der slipper sit tag på dit tøj, for derefter at flyve ud i rummet, er ikke noget man har lyst til at opleve. Her finder du tip til, hvordan du kan slippe af med møl i dit hus.
Hvordan slipper man af med møl?
Hvis nu uheldet er ude, og du har fundet ud af, at du har møl i klædeskabet, skal man rive alt tøjet ud af klædeskabet. Vær dog forsigtig.
Vask alt tøj der er i rummet, støvsug, vask gulvet og spray til sidst med insektspray. Hold hele tiden øje med om der er møl, så de ikke vender tilbage. Det kan være en god ide at rengøre hele rummet, og ikke kun klædeskabet eller kommoden, da målene jo også kan være i selve rummet.
Hvis du vil være ekstra forsigtig, eller hvis du har flere problemer med møl, skal du lægge støvsugerposen i fryseren, inden du smider den ud. Hvis ikke man gør dette, kan man risikere at mølene på den ene eller anden måde, finder vej tilbage til huset.
Husk, at mølene også kan sprede sig i affaldet, hvis det får lov til at stå flere dage før afhentning.
OBS! Lad på intet tidspunkt støvsugerposen blive i støvsugeren, efter du har rengjort efter møl, da de kan kravle ud af den, og inficere huset på ny.
Vigtige forebyggende foranstaltninger
Der er meget man kan gøre, for at forhindre at man får møl i hjemmet. Det vigtigste at være opmærksom på, er rengøring, opbevaring af tøj og eventuel udlægning af mølfæller. I sommermånederne er det især vigtigt, at holde øje med møl, da de let kan flyve ind, når vinduerne står åbne i det gode vejr.
Hold huset rent, selv i skabene. Rengør dem grundigt fra tid til anden, og vask også tøjet i skabene. Det er også vigtigt at støvsuge, tørre og rengøre med insektspray. Læg aldrig beskidt tøj i garderoben, da der kan være mølæg og larver i dette. Mange folk vælger konsekvent, ikke at vaske delikat tøj, og i dette tilfælde er det endnu vigtigere, at benytte sig af insektspray.
Når det kommer til opbevaring, skal man altid ligge ens rene tøj i garderoben. Hvis du skal opbevare tøj eller lignende i lang tid uden at bruge det, anbefales det, at man lægger tøjet i vakuumposer eller lignende, da tøjet ellers kan blive angrebet af møl.
Hvis man ikke har mulighed for at bruge disse forebyggende tiltag, bør man være ekstra forsigtigt med at have åbne vinduer om sommeren, da det er her møl er mest aktive. Man kan eventuelt anskaffe sig insektet, som man kan sætte op i vinduer, eller andre steder hvor behovet opstår.
6 forebyggende tiltag
Her er der en tjekliste, som man kan følge hvis, for at minimere chancerne for at få møl. Hvis man følger denne, er man allerede nået langt.
Tjekliste
- Hold altid skabe, skuffer og andre opbevaringsområder hvor du har tekstiler, rene.
- Hold dig ikke kun til støvsugning, vask også det beskidte område.
- Møl kan især godt lide ulfibre, så babytøj og tæpper kan med fordel opbevares i en forseglet pose. Det er nemlig meget svært for møl at angribe tøj, der ligger i en pose.
- Når du rengør garderoben, kan det klart anbefales at bruge insektspray. Dette er nemlig meget effektivt til at dræbe eventuelle møl.
- Læg aldrig beskidt tøj i skabet, så hjælper du nemlig mølene med at få mad!
- Efterlad ikke ubrugt tøj for længe i skabet. Tag tingene ud i ny og næ, og sørg for at skabet er rent. Ryst tøjet og luft det. Dette kan med fordel gøres samtidig med trin 1
Sådan kommer mølene ind i huset
Man kan måske komme til at undre sig over, hvordan de kommer ind i ens garderobe. En almindelig måde at slæbe møl ind i huset på, er når man køber genbrugt tøj, og lægger det ind i klædeskabet uden at vaske det. En anden måde er, hvis man har fået noget tøj fra et familiemedlem, der har stået i deres klædeskab i meget lang tid. Alle sådan slags ting skal vaskes inden de blandes sammen med den øvrige garderobe. Hvis man har dyr, skal man også være opmærksom på, at disse godt kan slæbe andre dyr med ind i huset.
Hvis et rum er støvet, kan man næsten være garanteret, at der er skadedyr i rummet. Dette gælder ikke kun klædeskabet, så hold altid huset rent.
Undgå mølangreb
Når man har i tankerne, at en hun møl kan lægge op til hundrede æg ad gangen, kan det være meget svært at slippe helt af med møl, når de først har etableret sig. Derfor er det bedst at foretage forebyggende tiltag, så målene ikke kommer ind i hjemmet til at starte med.
Mølæg og larver ligger noglegange i nyindkøbte fødevarer. Opbevar derfor altid mad i forseglede pakker, for at undgå at larverne spreder sig. Vask også brugt tøj, før du lægger det i klædeskabet.
Indikationsfælder der udsender feromoner, der tiltrækker møl, er et fremragende værktøj, til at finde ud af om du har møl eller ej. Hvis man finder en møl i fælden, skal man sandsynligvis forberede sig på, at finde flere endnu. Det er på dette tidspunkt en god ide, at begynde at bekæmpe dem.
Sjove fakta om møl
- Det er møllarver der laver hul i tøjet. Voksne møl spiser ikke tøj.
- Hanlarver er ca. 10 mm lange, og de voksne hanner er lidt større.
- Der er to typer møl som du skal passe på, når det kommer til tøj: pelsmøl og klædemøl. De spiser begge tekstiler. Den ene er gul, den anden er grålig.
- Møl er ikke lige så almindelige mere, da mennesker bruger flere og flere syntetiske tekstiler
- Møl angriber kun syntetisk stof, hvis det er et blandingsstof, eller hvis stoffet er beskidt.
- Møl kan bedst lide fjer, pels og hår.
- En hun kan lægge op til 100 æg på samme tid, og de klækker efter et par døgn.
- Mølen har det bedst ved en temperatur på 25 grader.
- I Danmark findes der omkring 50 arter af møl, men det er klædemøl og pelsmøl, som der typisk er tale om.
- Man kan anskaffe sig mølfæller eller klæbefælder med duft. Mølene sidder fast i disse og dør.
- Der er størst risiko for at få møl om foråret, når vi lufter ud. Ofte lægger vi ikke mærke til dem, før de har lagt deres æg, og larverne har bidt huller i tøjet.
- Brug insektet hvis du vil sove med åbent vindue, så kan mølene nemlig ikke flyve ind i huset.
Du er forhåbentlig nu rustet godt til at holde møl ude af huset. Selv de mest garvede dyreelskere vil nok være enige i, at møl skal holdes ude af garderoben, klædeskabet og hjemmet. Vi kan vist alle være enige i, at det er bedre at forebygge mølangreb, end at rengøre hele huset.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan bekæmper jeg effektivt møl?
Man får størst success hvis man både bekæmper og forebygger forekomsten af møl. Til at starte med skal man rengøre huset grundigt, hvorefter man kan udsætte mølfælder til bekæmpelse. Rødceder kan bruges som forebyggende foranstaltning, så møl ikke vender tilbage igen.
Hvordan vælger jeg den rigtige mølfælde?
Ved problemer med møl i garderobeskabe (mest almindeligt) og andre steder, hvor der er tekstiler, kan du vælge fælder til klæde- og pelsmøl. Hvis der er problemer med møl i køkkenet, er der sandsynligvis tale om melmøl, og der skal bruges en melmølfælde.
Hvilken slags møl har jeg?
Møl, der findes i tekstiler og tøj, er generelt klæde- og pelsmøl, mens møl, der findes i køkkenet, generelt er melmøl. Det er også muligt at identificere de forskellige møl på baggrund af de skader, de forårsager. Tøjmøl skaber små huller i tøjet, hvor melmøl er kendetegnet ved de klæbrige tråde, de efterlader i tørre fødevarer som f.eks. melprodukter, ris og kiks.