Skovflåter » Den ultimative guide

Der kommer hele tiden flere og flere flåter, og de sygdomme, som flåter spreder, f.eks. borrelia og TBE, bliver også mere og mere almindelige. Den bedste måde at beskytte sig mod disse sygdomme på er ved at forebygge flåtbid. Vi giver tips om, hvordan du beskytter dig selv, men også hvad du skal gøre, hvis du bliver bidt af en flåt.

Hurtig Guide

  1. Beskyt dig med tøj: Risikoen for at få flåter reduceres når man bærer tøj lange ærmer og lange bukser. Undgå også højt græs og skove.
  2. Beskyt med flåtspray: Brug flåtspray for at opnå effektiv beskyttelse.
  3. Efterse: Hvis man har opholdt sig et sted, hvor der er risiko for flåter, bør man tjekke sig selv og sine dyr efter, og se om nogen har været så uheldige at få et flåtbid. Fjern altid flåter med det samme.
  4. Fjern: Fjern eventuelle flåter med en flåttang eller pincet.
  5. Vaccination: Vaccination giver beskyttelse mod flåtbårne sygdomme.

Fakta om flåter

Flåter trives i mørke og fugtige omgivelser, især i skove og højt græs. De trives i både nåle- og løvskove. Flåter forekommer hovedsageligt mellem marts og november, når temperaturen er over 5 grader Celsius.

Flåten lever i 2-3 år og gennemgår tre forskellige stadier i sin udvikling: larve, nymfe og endelig voksen flåt. For at komme videre fra et stadium til det næste er den nødt til at suge blod for at udvikle sig. Dens værter er hovedsageligt mus og musvåger, men også større pattedyr og nogle gange mennesker. En fuldvoksen flåt er 3-4 mm lang. Vores mest almindelige art af flåt er Ixodes ricinus, som ikke har øjne, men som kan registrere bevægelse, kuldioxid og lugt. Den kan således mærke og gribe fat i pelsen på et værtsdyr, der passerer.

Flåten bider sig fast i værten, hvorefter den suger blod i op til en uge. Når den er færdig med at suge, slipper den og falder ned på jorden, hvorefter den kan udvikle sig til næste stadie. Larven ligner en tæge, men er meget lille, ca. 0,5 mm lang. Nymfen er ca. 1 mm og den voksne flåt er 3-4 mm lang. Den voksne hun suger blod for tredje og sidste gang og lægger derefter op til 2000 æg, før hun dør. Et par uger senere klækkes æggene, og processen begynder forfra med disse nye larver.

Inden flåten begynder at suge blod, drypper den lidt spyt i bidsåret. Spyttet indeholder et bedøvende middel, så du ikke kan mærke biddet. Mange mennesker, der får en infektion efter et flåtbid, ved ikke engang, at de er blevet bidt. Spyttet indeholder også et stof, der forhindrer blodet i at størkne.

Hvis du bliver bidt af en flåt

Efter et flåtbid vil din hud normalt være lidt rød og kløe i et par dage, hvorefter det normalt forsvinder af sig selv. Hvis du har en flåt, er det vigtigt at fjerne den så hurtigt som muligt, da den kan bære sygdomme, og risikoen for at få dem stiger, jo længere tid flåten suger blod. Borreliose overføres efter 1-2 dage. Men hvis flåten er bærer af TBE, overføres infektionen efter kort tid.

Fjern flåten

Sørg for at fjerne eventuelle flåter med det samme. Du må ikke kradse i flåten, og man skal helst ikke bade, før du har fjernet flåten. Forsøg ikke at hælde noget over flåten for at kvæle den, da det kan få den til at kaste op, hvilket kan overføre borrelia-bakterier til huden og øge risikoen for infektion.

Når du fjerner en flåt, skal du gøre følgende:

  • Brug helst en pincet eller en flåtfjerner, men hvis du ikke har en sådan, kan du bruge dine fingernegle.
  • Tag fat i flåten så tæt på huden som muligt, og træk den langsomt ud.
  • Prøv at få hele flåten ud, men hvis der er noget tilbage i huden, kan du lade det være i fred. Kroppen vil normalt selv skubbe resterne ud. Ellers kan du efter et par dage fjerne de resterende dele med en pincet. Risikoen for at få en flåtbåren infektion er ikke større, hvis det ikke lykkes at fjerne hele flåten.
  • Vask såret med vand og sæbe.
  • Hold øje med huden på det sted, hvor du er blevet bidt, i løbet af de næste par uger. Kontakt en læge, hvis der opstår rødme efter 1-4 uger, eller hvis du får feber, hovedpine eller andre symptomer. Hvis du oplever alvorlig hovedpine, nakkestivitet, ansigtslammelse eller andre symptomer på lammelse et stykke tid efter et flåtbid, skal du straks kontakte sundhedsmyndighederne. Hvis dit lokale sundhedshus er lukket, skal du søge behandling på en skadestue.

Undgå flåter

Tjek din krop: Sørg for at hjælpe hinanden og inspicer din krop omhyggeligt, hvis du har været i områder, hvor der er flåter. Flåten kan kravle rundt på din krop i flere timer, før den bider dig, så du har en chance for at slippe af med den inden da. Sørg for at tjekke hele kroppen, og det er især vigtigt at tjekke hudfolder som f.eks. knæfolder, navle, armhuler og lysken. Tjek også nakken, hovedbunden og huden bag ørerne. Børn bliver oftest bidt på den øverste del af kroppen.

Tjek også dit tøj, og sørg for, at du ryster det ordentligt igennem.

Tjek kæledyr: Hvis du har kæledyr, bør du også tjekke deres pels regelmæssigt. Hunde og katte er magneter for flåter. Kæm og børst deres pels. Tjek også ekstra meget i sengen, da kæledyr kan have bragt flåter med ind, som er endt der.

Bær lange bukser og lange ærmer: mørkt, uigennemsigtigt tøj beskytter mod flåter. Bær lange bukser, en langærmet trøjer, sokker og heldækkende sko, helst støvler. Mørkt tøj tiltrækker ikke flåter så let som lysere tøj. Det kan dog være lettere at se flåter på lyst tøj.

Sygdomme, der spredes af flåter

Der findes flere sygdomme, der kan spredes af flåter. De mest almindelige i Danmark er borreliose og TBE (flåtbåren hjernebetændelse). TBE er forårsaget af en virus, mens borrelia skyldes en bakterie.

TBE forekommer kun i visse risikoområder, og hvis du bor eller besøger disse områder, anbefales det, at du bliver vaccineret mod TBE. Ca. 1,5 % af alle flåter bærer TBE, og du kan blive smittet, så snart flåten bider dig. TBE er en virussygdom, der kan forårsage betændelse i hjernen og/eller hjernehinderne. De første tegn er vage og viser sig i form af ret normale symptomer som hovedpine, muskelsmerter, træthed og feber. De fleste kommer sig over sygdommen af sig selv, og de bliver helt raske, men hos omkring en tredjedel af alle smittede mennesker spreder virussen sig til hjernen.

Borreliose er en bakteriesygdom. Det er ikke muligt at vaccinere mod borreliose, men hvis du får borreliose, kan du blive behandlet med antibiotika. Omkring en femtedel af alle flåter er bærere af borrelia, men hvis du sørger for at fjerne flåten med det samme, er risikoen for, at du bliver smittet med borrelia, lille. Det mest almindelige symptom på borrelia er rødme på huden, som normalt opstår 1-4 uger efter, at du er blevet bidt af en flåt. Udslættet kan være følelsesløst eller kløende. Borreliose kan også forårsage hovedpine eller smerter, der stråler ud til arme, nakke, ryg og ben.

Flåter kan også sprede en anden bakterie, der kaldes Anaplasmose. Sygdommen er almindelig hos dyr, men mennesker har sjældent symptomer, selv om vi kan blive smittet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan beskytter jeg min hund mod flåter?

Der findes flere produkter, der reducerer risikoen for, at hunde får flåter, f.eks. forskellige lægemidler, flåthalsbånd og refleksveste med indbygget mygge- og flåtbeskyttelse. Uanset hvad der anvendes, bør hunden tjekkes dagligt, og eventuelle flåter bør fjernes.

Hvad er symptomerne på flåtbid?

Flåter bider ofte, uden at man lægger mærke til det. Biddet bliver også rødt og det kan klø omkring selve biddet. Rødme og kløe forsvinder efter et par dage. Flåter bør altid fjernes, så snart de opdages.

Hvor kan jeg blive vaccineret mod TBE?

De to mest almindelige sygdomme, der spredes af flåter, er TBE og borreliose, hvoraf der kun findes en vaccine mod TBE. Vaccination foregår på private vaccinationsklinikker hele året rundt, og mange apoteker tilbyder vaccination i sommermånederne.