Mosegrise » Den ultimative guide

Mosegrisen

Mosegrise er små, sky dyr, der kan virke ganske uskyldige. Men når du først har fået mosegrise i din have, skal du handle hurtigt! De små gnavere kan nemlig hurtigt ødelægge store dele af din have, hvis du ikke tager hånd om problemet.

Mosegrise lever af planteskud, rødder, frugter, bark og andre planter og plantedele. Som så mange andre gnavere bygger de reder og graver sig ned under jorden. Mosegrisen er dog problematiske at have i haven, da de også graver store og komplicerede tunnelsystemer, der i sidste ende kan få din græsplæne til helt at kollapse i visse områder. De lever udendørs i nærheden af deres føde. Hvis du har et drivhus på din ejendom, vil dette være et oplagt sted for mosegrisen at slå sig ned, da der er masser af mad i nærheden.

Begynder der at dukke en masse huller op i din have, og forekommer de uden jordhøje over hullet, kan det være et tegn på, at du har mosegrise i din have. Mosegrise opholder sig for det meste udenfor, men de kan i sjældne tilfælde godt søge ind i huse og kældre.

Vi anbefaler

Hurtig Guide: Mosegrise

  1. Skræm dem væk: Muldvarpe- og mosegrisskræmmere skaber lyde og vibrationer, der skræmmer mosegrisen væk.
  2. Bekæmpelse: Mosegrisfælder dræber hurtigt og humant mosegrise. De kommer både som slagfælder og lufttrykfælder.
  3. Lokkemiddel til fælden: Brug lokkemiddel for at øge chancen for, at mosegrisen går i fælden.
  4. Lav larm: Plæneklippere skaber vibrationer i græsplænen, hvilket skræmmer mosegrise væk.
  5. Beskyt: Brug net (gnavernet) på træstammer for at beskytte dem mod gnavere.

Mosegrisen (Arvicola amphibius), der også går under navnene vandrotte og stor studsmus, tilhører familien af studsmus, og der findes 5 forskellige arter af studsmus i Danmark. De mest almindelige er mosegrisen, rød- og markmusen. Mosegrisen får unger flere gange om året, normalt seks kuld om året med fire til fem unger i hvert kuld. Så de formerer sig ret hurtigt.

Hvis problemerne med mosegrise begynder at blive uoverskuelige, bør du kontakte en skadedyrsbekæmper. Er der blot tale om én enkelt eller et par mosegrise, kan du ofte selv slippe af med dem. Du kan f.eks. bekæmpe mosegrise med fælder og mosegrisskræmmere.

Forebyg problemer med mosegrise:

  • Slå græsset: Mosegrise kan godt lide at gemme sig i højt græs, så sørg for at slå din græsplæne regelmæssigt. Man kan med fordel benytte sig af en robotplæneklipper, da den kører med hyppigere interval. Mosegrise bryder sig heller ikke om larm og vibrationer, så at slå græsplænen vil også være med til at skræmme mosegrisen væk.
  • Katte: Katte kan holde mosegris væk fra din ejendom.
  • Undgå at fodre fugle: Mosegrise tiltrækkes af steder, hvor der er masser af føde. Hvis du fodrer fugle, kan noget af fuglefodderet ende på jorden, hvorefter mosegrisen kan spise det. Det er godt at være bekendt med den risiko, hvis man gerne vil fodre fugle.
  • Plant løg: Mosegrise bryder sig ikke om hvidløg, persille og vibeæg. Dette kan man udnytte til at holde mosegrisen væk samtidig med, at man får flotte planter i sin have.
  • Duftstoffer: Man kan også benytte sig af duftstoffer, som kan spredes rundt omkring i haven. Duftstoffer kan indeholde hvidløgsolie, som skræmmer mosegrisene væk. En effektiv og miljøvenlig måde at slippe af med mosegrise i haven på.
  • Beskyt bygninger: Mosegrise opholder sig normalt udendørs, men for at være på den sikre side er det en god idé at sørge for, at revner og hulrum i huset og andre bygninger i haven er forseglet. Mosegrise kan i sjældne tilfælde snige sig ind i huse, hvor de gnaver i mad, tøj, møbler og bøger. Undgå at have planter i nærheden af huset og andre bygninger, hvor du ikke vil have mosegrise.
  • Nedgravet hegn: Du kan skabe en fysisk barriere mod mosegrise ved at grave et net ned i jorden i en dybde på ca. en meter. Dette tvinger mosegrisen til at tage en anden vej, da den ikke kan komme forbi nettet. Det er en meget effektiv form for beskyttelse, men det kræver en del arbejde. Det er specielt brugbart, hvis dine naboer har problemer med mosegrise. Så kan du nemlig grave et net ned for at forhindre dem i at komme ind på din ejendom.

Mosegrise og Hantavirus

Mosegrise ødelægger vores haver og planter, men problemerne stopper ikke nødvendigvis der. Mosegrise kan nemlig sprede Hantavirus. I Europa vil et sygdomsforløb med Hantavirus som oftest være mildt, hvor symptomerne kan inkludere smerter og ømhed i kroppen og i sjældnere tilfælde nyreproblemer. Mosegrisene bliver ikke selv syge, men de spreder smitten via afføring og urin. Brug altid handsker, hvis du på nogen måde håndterer døde gnavere eller deres ekskrementer.

Hvis du har mosegrise i din have, bør du bære luftvejsbeskyttelse når du slår græs eller roder rundt i bunker af brænde. Så undgår du nemlig at indånde rester af mosegrisens afføring og urin. Du bør også bære handsker, når du arbejder i områder, hvor mosegrisen kan have været. Lad aldrig børn komme i nærheden af vilde gnavere.

Mosegrise, rød- og markmus

Markmusen (Microtus agrestis) er ca. 8-13 cm lang og har en relativt kort hale på ca. 2-5 cm. Pelsen er gråbrun på oversiden og lysere på siderne. På undersiden og på fødderne er pelsen mere grålig. Markmus trives godt i fugtige omgivelser, men lever også andre steder. Om sommeren spiser de græs og urter, mens de om vinteren gerne spiser bark og stiklinger.

Rødmusen (Myodes glareolus) er ca. 8-13 cm lang og har en hale, der er ca. halvt så lang som dens krop. Pelsen på ryggen er rødlig, mens den på undersiden er gråhvid. Halen er også mørkere på oversiden. Den har større øjne og ører end markmusen. Rødmusen, lever mest i skove, enge, plantager, lysninger og vådområder. Den trives, hvor der er fugt. Om foråret og sommeren lever den af forskellige planter, men den kan godt finde på at spise insekter. Om efteråret og vinteren lever rødmusen i stedet af frø og nødder som f.eks. agern og bog. Rødmusen bygger et lager af føde i sin rede.

Mosegrisen (Arvicola amphibius) er ca. 14-18 cm lang og har en 9-11 cm lang hale. Farven på oversiden kan variere mellem forskellige brune nuancer. Undersiden er normalt lysegrå med antydninger af gul eller sølv. Halen er mørkebrun. Mange mennesker forveksler mosegrise med rotter. Mosegrisen lever i nærheden af vand som f.eks. grøfter, vandløb, floder og vådområder. Hvis der er vand i haver, i skovkanter og på enge, kan den også leve der. Den foretrækker rødder og andre plantedele som føde, men den kan også spise insekter eller små bløddyr og fisk. Mosegrisen opbygger fødevarelagre for at overleve vinteren ved at samle rødder og græs i deres rede.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan ser studsmus ud?

Størrelsen af studsmus varierer meget alt efter arten. De fleste studsmuse, der findes i Danmark, er under 16 cm lange, men der findes også nogle, der er større. Mosegrisen kan blive op til 23 cm lang, mens markmusen er en mindre art. Mosegrisen ligner en rotte og har en buttet krop med en behåret hale, der er kortere end kroppen. Ørene på mosegrisen er normalt ikke synlige, da de er skjult i pelsen. Studsmusens forreste fødder har fire eller fem tæer, afhængigt af arten, og de bagerste fødder har fem tæer.

Hvordan ved jeg, om jeg har en mosegris i min have?

Hvis man har opdager huller i sin græsplæne uden jordhøje ved åbningen, er der stor sandsynlighed for, at der er tale om en mosegris. Nogle gange gnaver de også i havemøbler og vandslanger.

Muldvarpe, mus eller rotter?

Mosegrisen bliver ofte forvekslet med mus og rotter, men der er nogle forskelle på dem. Mosegrisen bygger deres reder og tunneller midt i græsplænen, i modsætning til mus og rotter, som gerne holder til tættere på huset. Mosegrisen graver tunneller lige under rodeniveauet, hvilket adskiller dem fra mus og rotter, som gerne graver dybere huller.

Mosegris eller muldvarp?

Nogle gange kan det være svært at vide, om de huler, der er dukket op i din have, er forårsaget af mosegrise eller muldvarpe. Muldvarpeskud og mosegrisens jordbunker kan godt ligne hinanden, men muldvarpeskud er højere og mere spidse, hvorimod mosegrisens jordbunke er fladere. Muldvarpe lægger restjorden direkte på hullet, i modsætning til mosegrise, som placerer deres restjord ved siden af hullet. Hvis der ikke er et hul i jorden, men kun en jordbunke, er der sandsynligvis tale om muldvarper, da de tildækker deres huller. I modsætning til mosegrise er muldvarpe kødædere og lever af larver, orme og insekter af forskellig art.