Fårekyllinger » Den ultimative guide

Slip af med fårekyllinger

Ved mindre angreb indendørs kan du:

• Fjerne madrester, krummer og andre lettilgængelige fødevarer.
• Opbevare økologiske fødevarer i tætsluttende beholdere.
• Begrænse adgangen til varme, fugtige steder.
• Behandle køkken, opbevaringsrum til fødevarer samt andre områder, hvor der opbevares fødevarer (Spray aldrig insektmiddel direkte på genstande, der bruges i eller til madlavning).

Ved mindre angreb udendørs kan du:

• Dække plantekasser og mindre bede med et finmasket net.
• Bruge plantekasser og vækstkasser med låg.
• Finde fårekyllingens bo og behandle det med insektmiddel.

Fårekyllingen som skadedyr

De græshopper der optræder i bibelske fortællinger, er såkaldte vandregræshopper, en art, der hovedsageligt findes i Afrika og Mellemøsten, men som ikke findes på vores breddegrader.

Har du set en græshoppe på din gund, kan du næsten være sikker på, at den ikke forårsager nogen materiel skade. Græshopper kan heller ikke skade mennesker eller kæledyr.

Der findes dog en art af fårekyllinger, nemlig husfårekyllinger, der kan spise organisk materiale, som eksempelvis mad i køkkenet, og disse betragtes derfor som skadedyr. Ting som madrester, brødkrummer og lignende fødevarer, der efterlades liggende eller opbevares ubeskyttet, vil blive ædt af husfårekyllinger.

Der er også nogle, der vil finde græshoppernes sang irriterende. Dette gælder især hvis de er kommet ind i huset. Man bør dog opfatte dette som en advarsel, om at der er kommet græshopper ind i huset, og man kan dermed handle i god tid.

Hvis du har mistanke om angreb fra husfårekyllinger, kan du:

• Lytte efter den karakteristiske “sang” fra husfårekyllinger.
• Holde dig vågen for at se efter husfårekyllingerne.
• Lad nogle brødkrummer lige ude på køkkenbordet for at se, om de er væk næste dag.

Fakta om fårekyllinger

Ordet fårekylling kommer af det latinske ord “grillus”, som igen kommer af det græske ord for græshoppe (grýllos). I Danmark er der fire arter fårekyllinger: husfårekyllingen, markfårekyllingen, træforekyllingen samt jordkrebs hvoraf jordkrebs er klassificeret som kritisk truet i Danmark. Truslerne omfatter tab af levesteder som følge af byudvikling, hvilket resulterer i mindre og mindre tætæbevoksede naturområder.

Noget andet der gør livet svært for fårekyllinger er de kolde vintre, der påvirker alle arter af fårekyllinger. Efterhånden har alle arter af fårekyllinger kun en begrænset udbredelse i Danmark. Hører man græshoppens “sang”, som mange af os forbinder med fårekyllinger, vil “sangen” efterhånden oftere stamme fra en græshoppe eller løvgræshoppe end fra en fårekylling.

Adfærd

En ting, der virkelig adskiller fårekyllingen fra andre græshopper, er dens unikke lyd eller “sang”, som opstår, når den gnider vingerne mod hinanden. Denne sang kaldes også for ‘stridulation’. Det er kun hannen der stridulerer, og det er primært for at tiltrække hunner.

Jordkrebs kan godt betrages som et skadedyr, da den kan forårsage skade på rødder, planter og afgrøder. I Danmark er jordkrebsen meget sjælden, hvilket betyder, at problemer med jordkrebs er meget sjældent forekommende. Ikke desto mindre er den så almindelig, at det kan være nyttigt, især for folk, der dyrker afgrøder, at vide, hvordan man forebygger og bekæmper jordkrebs, hvis der opstår problemer med dem.

Udseende

Husfårekyllinger og jordkrebs adskiller sig ret meget fra hinanden, især når det kommer til længde og farve. Mens husfårekyllingen bliver omkring 16-20 millimeter lang, kan jordkrebs blive omkring 35-50 millimeter lang. Sidstnævnte har også tyndt, fint hår på hele kroppen, mens førstnævnte har sorte markeringer på hovedet.

Husfårekyllingen er gulbrun med lange følehorn og stærke ben. Den har også veludviklede flyvevinger, selv om den normalt kun flyver i varmt vejr. Jordkrebs er derimod brun til lysebrun og har et stort, bredt nakkeskjold. Forbenene er store og flade, da denne art bruger sine forben til at grave med. I modsætning til husfårekyllingen har den lange flyvevinger, som hovedsagelig bruges om natten.

Levevis

Husfårekyllingen er et nataktivt insekt, der laver de fleste aktiviteter om natten. Det er normalt også her, at hannen synger for at tiltrække hunnerne.

Jordkrebs kan lide fugtige områder og løs jord, f.eks. en eng nær en sø, en dam eller en mose. Jordkrebs kan også findes i parker, drivhuse og haver, hvor den tilbringer det meste af sin tid under jorden, hvor den graver tunneller og leder efter føde. Dens føde består af regnorme og insektlarver, men den spiser også gerne rødder.

Fårekyllinger er ikke i stand til at overleve udenfor i Danmark grundet kulden. Derfor vil den som regelt findes inde i huse, eller i affaldsbunker, hvor gasser og nedbrydning danner varme

Udbredelse

Der findes ca. 25 000 kendte arter af græshopper i verden, heraf ca. 40 i Danmark. Disse arter tilhører forskellige ordener og familier, hvor løvgræshopper, fårekyllinger, jordkrebs og markgræshopper er blandt de mest kendte.

Jordkrebsen findes i store dele af Asien, Europa og Nordafrika. Man mener også, at husfårekyllingen stammer fra Nordafrika og dele af Nordasien, og at den har spredt sig til andre dele af verden med menneskets hjælp. Husfårekyllingen er et gammelt kendt husskadedyr.

Reproduktion

Jordkrebsen yngler i slutningen af maj, når hunnen lægger sine æg i et særligt kammer, der er gravet under jorden. En hun kan lægge mellem 100 og 200 æg, og hun passer dem nænsomt, indtil de klækker, hvilket normalt sker efter 2-4 uger.

Udviklingstiden fra æg til fuldvoksen jordkrebs tager to år, og ligesom hos andre græshopper har Jordkrebsen omkring ti forskellige nymfestadier.

Sådan skelner du mellem fårekyllinger, græshopper og løvgræshopper

Kun husfårekyllingen (Acheta domesticus) betragtes som et skadedyr i Danmark. Du kan genkende den på dens lysegrå til gråbrune farve, og den findes normalt i varme rum, f.eks. ved siden af et varmerør eller i et fyrrum. Husfårekyllinger var også almindelige i bagerier tidligere, idet de foretrak at spise organiske og bløde materialer (f.eks. brød og krummer).

Fårekyllinger forveksles ofte med græshopper, som i modsætning til husfårekyllingerne er aktive om dagen. I Danmark er den grønne lynggræshoppe den mest almindelige art. Den kan genkendes på sin grønne ryg og gulgrønne mave.

Løvgræshopper er også lette at forveksle med både fårekyllinger og græshopper. De har dog betydeligt længere følehorn, som ofte er længere end deres egen krop. De har generelt en mere intens grøn farve end græshopper, selv om der også findes grå arter af løvgræshopper i Danmark.