Springhaler » Den ultimative guide

Fakta om springhaler

Springhaler blev tidligere klassificeret som et insekt, men betragtes nu som en separat orden inden for sin klasse. Det er let og ret almindeligt at forveksle Springhaler med blodmider, selv om de hverken er beslægtede eller tilhører samme familie (blodmider tilhører familien spindlere).

Springhaler kan bedst beskrives som hoppende dyr, der kan tage store spring ved hjælp af en springgaffel, især hvis den føler sig truet. De kravler dog normalt rundt på jordoverfladen på potteplanter, men uden at gøre den store skade.

Opdelt i to underordner

Det er almindeligt at opdele springhaler i to undergrupper: kuglespringhaler og ledspringhaler. De adskiller sig på følgende måder:

• Kuglespringhaler har en kugleformet bagkrop uden afmærkninger mellem de forskellige segmenter. De har en springgaffel og lever et stykke oppe i jorden, hvor de lever af levende planter.
• Ledspringhaler har en langstrakt bagkrop og har i modsætning til kuglespringhaler klare afmærkninger mellem de forskellige kropssegmenter. De kan mangle en springgaffel og lever normalt blandt visne blade, hvor de lever af organisk materiale og svampe, ikke sjældent sammen med tusindvis af andre individer.

De kan være svært at skille de to ordener fra hinanden, så man kan nemmest klassificere dem, ved at tage deres levested i betragtning. Hvis de befinder sig over jorden, er det sandsynligvis kuglespringhaler, og hvis de befinder sig længere nede (omkring rodsystemet), er de sandsynligvis ledspringhaler, som du er stødt på.

Det som underordenerne har til fælles er, at ingen af dem har vinger, og at de måler omkring 2-6 millimeter i længden. Farven er normalt hvid eller lysegrå.

Adfærd

Springhaler er en utrolig vigtig del af lokale økosystmer, hvor de bidrager til at nedbryde organisk materiale sammen med f.eks. regnorme og bænkebiddere. Uden disse arter ville nedbrydningsprocessen være mindre effektiv og mere langvarig, hvilket betyder, at springhaler er vigtige for fødekæden.

Springhaler lever hovedsageligt af dødt plantemateriale og svampehyfer, som de nedbryder til muldjord. Nogle gange gnaver de også nogle overvandede rødder, hvilket kan skade unge planter og stiklinger. De kan derfor, under visse omstændigheder, betragtes som skadedyr.

Udseende

Springhaler er meget små, normalt ikke længere end 3-5 millimeter. Nogle er kugleformede, mens andre er aflange og har en krop dækket af hår. Kuglespringhaler har altid springgafler. Gaflen er normalt foldet ind under bugen og bruges hovedsageligt, når springhalerne føler sig truet af en eller anden grund.

Begge underordener har seks ben, og de kan have op til otte øjne per side. De kan også mangle øjne helt og holdent. Ingen af underordenerne har vinger

Forekomst og udbredelse

Det anslås, at der findes omkring 9.000 forskellige arter af springhaler spredt over hele verden, hvoraf omkring 170 findes i Danmark. Forskellige arter lever og trives forskellige steder, så de kan findes på så forskellige steder som på stranden, i sne, under jorden, omkring et rodsystem eller i en fugtig potteplante… Ja, der findes endda springhaler i Antarktis!

Reproduktion

Et karakteristisk træk ved springhaler er deres såkaldte direkte udvikling, hvilket betyder, at larverne ser ens ud, når de er unge, og når de er udvoksede. De gennemgår derfor aldrig nogen egentlig metamorfose (forandringsfase).

Springhaler som skadedyr

Springhaler kan ikke rigtig betragtes som et skadedyr, da de ikke gør stor skade på mennesker eller material, kæledyr eller planter. Desuden er det kun kuglespringhaler, der angriber levende planter, så i princippet kan man sige, at den anden art hjælper og beskytter planterne, da de er en vigtig del af kredsløbet.

Den største skade sker på stueplanter, der står indendørs, og princippet “jo flere Springhaler, jo større skade” gælder. Derfor bør man forsøge at slippe af med dem, så hurtigt som muligt, når man først har opdaget dem.

Den nemmeste måde at slippe af med springhaler, der har slået sig ned i en stueplante, er at sætte potten med planten i blød, så de små insekter bliver skyllet væk. Du kan også dække jorden med f.eks. knuste mursten eller lignende for at forhindre springhalerne i at få fat i jorden. Det vigtigste er at lade jorden tørre ordentligt først, da springhaler generelt trives godt i fugtig eller våd jord.

Forebyggende foranstaltninger

• Læg angrebne stueplanter i blød i en spand vand, og smid alle Springhaler, der flyder op til overfladen, ud.
• Gentag proceduren regelmæssigt.
• Sørg for at tørre jorden grundigt mellem vandingerne.
• Begræns vanding så vidt muligt.
• Brug limringe til at fange springhaler, der bevæger sig langs rodsystemet

Husmoderråd

• Skyl bladene med en haveslange eller med en forstøver, og fjern alle angrebne blade.
• Sprøjt bladene med sæbevand (0,5 dl sæbe til 1 liter vand) og stil planterne i skygge, gentag det efter ca. 1 uge.
• Sprøjt bladene med sæbevand (som ovenfor + 1 spiseskefuld husholdningssprit) og dup blandingen direkte på insekterne en vatpind, gentag efter ca. 1 uge.

Bekæmpelse af springhaler

I tilfælde af større angreb, der skader både unge planter og stiklinger, kan du være nødt til at ty til lidt mere “drastiske” metoder for at slippe af med skadedyrene. Hvis du har prøvet alle ovenstående behandlinger og gentaget proceduren uden held, kan du blive nødt til at beskære dele af de angrebne planter.

Derefter er det tid til at behandle med en form for pesticid, f.eks. insektpinde (som du stikker ned i jorden) eller rødceder. Hos skadedyrsexperten.dk kan du købe 100 % ren æterisk olie af rødcedertræ, som er ekstremt tør og hvis duft kan spredes i alt fra garderobe til loftet og badeværelset.

Tip!

Rødcederolie er helt naturlig og derfor miljøvenlig. Sørg dog for at bruge olien sparsomt, da den er meget koncentreret.