Luseangreb på katte

De mest almindelige symptomer på en kat med lus er mere eller mindre intens kløe, som ofte fører til hudirritation og rødme. Men lus er meget små og meget mobile, hvilket gør dem svære at få øje på med det blotte øje. Sørg derfor for at have god belysning og et forstørrelsesglas.

Sådan finder du ud af, om din kat har lus

Hvis du har en kat, der kradser, piller og klør sig meget i pelsen, helst omkring halsen, i lysken, bag ørerne eller på ryggen, bør du straks undersøge pelsen for at finde ud af, om kløen skyldes et luseangreb.

Problemet er, at en kat kan være næsten symptomfri og alligevel bære på lus, så kløen kan komme ret pludseligt og hurtigt blive stressende for katten. Ud over kløe er det også almindeligt, at katte udvikler seboroisk eksem eller hudbetændelse, som ser ud, som om nogen har drysset hvidt pulver på deres pels.

Hvis symptomerne fortsætter, og du ikke kan finde nogen lus eller skovflåter, bør du kontakte din lokale dyrlæge. Ud over at undersøge pelsen nærmere, kan dyrlægen også tage prøver af hud og pels for at undersøge eventuelle angreb i et mikroskop. I nogle tilfælde kan dyrlægen også være nødt til at tage en afføringsprøve, da katten kan have slikket på både lus og æg.

Undersøgelse af pelsen

Det er vigtigt at vide, at lus er ekstremt små og mobile. Det faktum, at lusenes æg udklækkes i pelsen, betyder, at man bør lede efter både lus og æg, indtil man er helt sikker på, hvorvidt kløen skyldes lus eller ej.

Lusenes æg ligner små, hvide, æggelignende kapsler, der sidder fast langs hårene i pelsen. Det gør dem noget lettere at finde end fuldvoksne lus, som ofte falder i ét med pelsen med deres brune eller gråbrune kropsfarve og flade kropsform.

Tålmodighed er en vigtig egenskab, når du undersøger din kats pels, og det bør gøres regelmæssigt og ikke kun ved mistanke om luseangreb. Det faktum, at lusene lever hele deres liv i pelsen, fra larve til puppe til voksen lus, gør det endnu vigtigere at passe på sin kat. Det gælder også tilbehør som madskåle, tæpper, legetøj og halsbånd osv.

Når det kommer til angreb af katte, vil de som oftest blive angrebet af blodsugende lus (der findes også pelsædende lus). Disse lus er værtsspecifikke, hvilket betyder, at de ikke smitter fra katte til mennesker eller andre dyr. Men andre katte, der har været i nærheden af den angrebne kat, bør også undersøges og behandles med det samme, hvis det viser sig, at de også er smittet.

Sådan undersøger du din kat for lus:

  • Kør fingrene gennem kattens pels og mærk ekstra grundigt efter små “runde buler”.
  • Foretag et ekstra tjek af nakke, hals, hoved, ører og ryg.
  • Undersøg halsbånd, sele og andet tilbehør hver for sig og adskilt fra katten.
  • Brug et forstørrelsesglas og en lusekam for ekstra nøjagtighed.
  • Kontakt din dyrlæge, hvis symptomerne fortsætter, selv om der ikke er fundet lus.

Sådan behandler du pels og tilbehør

Der findes både forebyggende og direkte virkende lusemidler, som kan købes i håndkøb eller på recept på de fleste apoteker og udvalgte webshops. Ofte er disse produkter også effektive mod andre skadedyr, som f.eks. flåter. Det betyder, at katte er mere tilbøjelige til at få lus om efteråret og vinteren, da mange katteejere bruger flåtmidler i sommermånederne, hvilket giver katten en vis beskyttelse mod lus.

Under behandlingen bør andre katte, der bor sammen med eller har været i nærheden af den smittede kat, også behandles. Vælg lusemiddel med omhu, og læs instruktionerne på pakken omhyggeligt. Hvis du er det mindste i tvivl, så spørg din dyrlæge eller personalet på apoteket.

Du bør også vaske alt fra kamme, børster, madskåle og tæpper, og støvsuge og vaske gulve, møbler og andre steder, hvor katten har været. Det er også en god idé at holde ekstra øje med luseangreb i vintermånederne.

Sådan rydder du op efter et luseangreb:

  • Rengør spise- og soveområder grundigt
  • Behandl med lusemiddel på recept eller uden recept.
  • Behandl også andre katte, der er blevet smittet på samme tid.
  • Sørg for at kontrollere, at æggene også er væk efter behandlingen.
  • Gentag behandlingen om nødvendigt.

Sygdomme forårsaget af lus

Ud over de ovennævnte problemer kan lus være bærere af den såkaldte bændelorm. Ormene spredes ved, at inficerede lus hopper fra et værtsdyr til et andet, men også ved at dyret (i dette tilfælde katten) får infektionen ved at slikke på sin pels.

Indtil videre er det relativt sjældent, at katte bliver smittet af inficerede lus, i hvert fald i Danmark. Hæmobartonellose er en meget smitsom bakterie, især for katte (kan også ramme hunde). Selvom denne bakterie er en naturlig del af kattens normale bakterieflora, er den også kendt for at forårsage sygdomme som øjenbetændelse og øreinfektion.

Såkaldt loppeallergi, der skyldes en allergisk reaktion på spyt fra lus (lopper), er også en relativt almindelig følgesygdom. Derudover forårsager loppeallergi lignende symptomer som et luseangreb, hvilket resulterer i kløe og hudirritation. Det er derfor vigtigt at identificere sygdommens art, hvis katten udviser sådanne symptomer.

Opsummering

  • Gør det til en vane at inspicere pelsen mindst en gang om dagen.
  • Brug både en lusekam og et forstørrelsesglas, når du tjekker pelsen.
  • Hold øje med lus i løbet af efteråret og vinteren.
  • Informer andre katteejere, hvis katte har været i kontakt med den smittede kat.
  • Behandl lusene med det samme, og sørg for at fjerne alle æg.
  • Sørg for at rengøre din kats foder- og soveområde, hvis du opdager lus hos din kat.
Se flere Luseprodukter

Bedøm guiden:

4.5/5 - (2 votes)