Dødningeur » Den ultimative guide

Rådborebillen, også kendt som dødningeur, er en bille, der angriber råddent træ. Opdager man dødningeure i sit hus tilfældigt eller under ombygning eller renovering, skal man være bekymret. Dødningur betragtes som et sekundært skadedyr, da de primæret opholder sig i råddent træ uden for bebyggelse.

I denne guide vil vi gennemgå, hvordan du undgår, at dødningeur og dens larver finder vej ind i træværket på dit hus, hvordan den ser ud, og hvordan du mest effektivt kan bekæmpe den.

Vi anbefaler

Hurtig guide: Dødningeur

  • Vær opmærksom: Når du går rundt i huset, skal du holde øje med om træværket fremstår fugtigt og/eller råddent. Hold træet frisk og tørt.
  • Hvis uheldet er ude: Udskift alt træ, der er angrebet af råd. Hold øje med om træværket i huset bliver fugtigt. Hvis du er ude for et voldsomt angreb af dødningeur, kan det være nødvendigt med professionel skadedyrsbekæmpelse.

Kort om dødningeur

Dødningeur er en borebille, der lever og lægger sine æg i råddent træ, hovedsageligt nåletræ. Navnet dødningeur stammer fra det faktum, at når billen graver sig gennem det rådne træ, laver den en tikkende lyd med forbrystet, der minder om et ur der går, deraf navnet dødningeur. Dødningeurets æg klækkes i det rådne træ, og larverne forpupper sig og udvikler sig til biller i løbet af 2-3 år. Tunnellerne som tydeligt kan ses i angrebet træ, er 2 – 2,5 millimeter i diameter. Savsmuldet er et tydeligt tegn på borebiller generelt, og det er et fint træstøv med en gulbrun farve. Dødningeur er almindelige i hele Danmark undtaget syd- øst og nordvestjylland.

Udseende

Dødningeur er en 4-5 millimeter lang, sort bille med en cylindrisk krop og et kraftigt nakkeskjold. På begge sider af nakkeskjoldets hjørner har den en gullig plet. Larverne er hvide og 4-8 mm lange, de undgår lys og er krumme i form.

Livscyklus

Hunnen lægger ca. 10 æg i sprækker i råddent træ eller for træets ende. Æggene klækkes i august, men larvestadiet varer i to til tre år, afhængigt af forholdene. Når billen er fuldt udviklet, venter den til foråret, hvor den gnaver sig ud af træet for at parre sig og lægge æg.

Bekæmp dødningeur

Man skal være meget opmærksom på skader i ens træværk, og når der først er opstået råd, skal man hurtigt skifte det rådne træ ud. Dødningeur er meget genstridige, og man vil helst sørge for, at de ikke kommer på besøg i første omgang. Sørg også for at have god ventilation og undgå for høj luftfugtighed. Hold træet frisk og tørt.

Forebyggende foranstaltninger

  • Undersøg alt træværk i huse og bygninger.
  • Udskift rådne dele af træværket efter behov.
  • Sørg for god ventilation og undgå høj luftfugtighed.
  • Hold træet frisk og tørt.
Se alle Insektprodukter