Edderkoppefobi – Hvad er det, og hvordan afhjælper man det?

Hvad er en fobi?

De flest mennesker har på et tidspunkt oplevet at være virkelig bange, og de fleste har derfor også oplevet hvor stærkt en følelse frygt er. Selv følelser af ubehag, grænsende til panik, er noget, som mange mennesker kan relatere til. Men når angst, bekymring og panik bliver til ren og skær frygt, er det en anden historie. Så bliver det til en fobi, eller en specifik fobi, som det egentlig hedder, da det som regel drejer sig om ekstrem frygt for en bestemt ting, et bestemt fænomen eller en bestemt begivenhed.

Det der er mest karakteriserende for en fobi er graden af frygt, som fænomenet medfører. Her er tale om en ekstrem følelse af frygt, der er helt uproportional med den reelle fare, man er blevet udsat for. At føle sig utilpas eller bekymret for noget er altså ikke det samme som at have en fobi for noget.

Hvordan opstår edderkoppefobi?

Der er forskellige teorier om, hvorfor nogle mennesker udvikler araknofobi, og hvad der kan forårsage fobisk adfærd. Hvad angår araknofobi, er en teori, at vores forfædre havde svært ved at skelne mellem harmløse og farlige (giftige) edderkopper og derfor var på vagt over for alle typer edderkopper.

Hvis denne teori er korrekt, er det rimeligt at antage, at frygten er blevet videregivet fra generation til generation, og at dette har bidraget til en form for genetisk prægning, som stadig er meget aktuel. Der er flere forskellige studier, der viser, at araknofobi (og fobier over for andre dyr) ofte begynder i en tidlig alder, omkring syv år.

Nogle mennesker har dog en medfødt følsomhed, som kan øge deres risiko for at udvikle specifikke fobier. Fobier er dog også noget der kan opstå gennem oplevelser, eksempelvis hvis folk har ubehagelige oplevelser specifikke steder eller med specifikke ting (f.eks. trange rum, elevatorer, mørke, tordenvejr, hunde osv.).

Har du araknofobi?

Det er ikke ualmindeligt at være bange for edderkopper, men når frygten for edderkopper tager overhånd, og får en negativ påvirkning på den berørtes personlige liv, er der snarere tale om araknofobi. I mange tilfælde er araknofobi en irrationel, ukontrollerbar frygt, som kan virke helt overdrevet for en udefrakommende. Dette får mange fobikere til at føle sig misforstået.

Det kan være svært for dine omgivelser at forstå, hvor ubehageligt det kan være at have en specifik fobi. Det er endnu vanskeligere, når fobien tager overhånd og medfører negative konsekvenser for den berørte, hvilket i dette tilfælde ofte sker i sommermånederne, hvor edderkopper oftere finder vej ind i hjemmet, mens vi selv er mere tilbøjelige til at være udendørs.

Edderkopper kan også være meget hurtige, og opfattes ofte som uforudsigelige og “onde”. For mange er kombinationen af de lange, til tider lodne ben, den mørke krop og de “klæbrige” edderkoppespind en sand rædsel. Oplevelsen af kuldegysninger, når en edderkop kravler hen over gulvet eller væggen, er noget, som mange araknofober kan genkende.

For en person uden en fobi, kan det være let at undervurdere intensiteten af den ramtes følelser, og man har sikkert ofte hørt noget i retning af “det er bare en edderkop. Den er sikkert mere bange for dig, end du er for den”. For en fobiker er det dog ikke “bare en edderkop”, men en altoverskyggende frygt, som ofte har været der siden barndommen. Det er også en frygt, der er meget vanskelig at slippe af med på egen hånd, hvilket fører os ind i næste afsnit om behandling af edderkoppefobi.

Situationer, der bør undgås

På samme måde som andre mennesker med fobier, er araknofober ofte tilbageholdende når det kommer til at søge professionel hjælp til deres fobi. Når det så er sagt, oplever mange mennesker, at deres ubehag mindskes efter behandling.

Beslutter man sig for at søge professionel hjælp, eksempelvis hos en psykolog, vil man sandsynligvis blive introduceret til kognitiv adfærdsterapi, og i nogle tilfælde anvendes der også hypnose. Man vil som oftest blive vurderet af behandleren, inden man påbegynder behandling, da araknofobi kan vise sig på forskellige måder for forskellige mennesker. Mens den ramte venter på at få behandling mod araknofobi, er der nogle ting man som pårørende kan gøre, for at gøre denne overgangsperiode nemmere for den ramte.

Situationer, der kan fremkalde stærke reaktioner

• Ved møde med en edderkop er følelsen af en altoverskyggende frygt, som viser sig som en paniklignende tilstand hos den ramte, meget almindelig. Den berørte kan også opleve åndedrætsnød og koldsved.
• En “forsvunden edderkop”, dvs. en edderkop, der tidligere er blevet observeret, men som pludselig er forsvundet, kan forårsage dyb angst, tvangstanker og ekstrem frygt for at være i det rum, hvor edderkoppen tidligere blev observeret.

Situationer, der bør undgås for at mindske risikoen for stærke reaktioner

• At se billeder og film, der indeholder eller handler om edderkopper.
• Opholdelse i skure, brændeskure, kælderrum og loftsrum.
• Gåture i tætbevoksede skove, hvor edderkopper ofte spinder net.
• Opholdelse i meget gamle bygninger og huse.
• Rejser til eksotiske destinationer.
• Løft af sten og blade.

Sådan kan araknofobi behandles

En person, der lider af araknofobi, bruger ofte en beskyttende adfærd, der gør frygten lettere at håndtere. Dette virker dog kun på kort sigt og er ikke en effektiv måde at arbejde med frygten.

Eksempler på beskyttende adfærd omfatter

• Løber væk fra steder og situationer, der forbindes med edderkopper.
• Inspicering af nye miljøer og rum for at udelukke tilstedeværelsen af edderkopper.
• Forekommer der en edderkop, vil denne blive overvåget nøjsomt.
• Få hjælp fra andre til at fjerne edderkopper.
• Undgå at have fødderne på gulvet og gå barfodet.

Som voksen fobiker er man som regel klar over, at frygten er irrationel. Samtidig kan det være svært at håndtere en fobi for edderkopper, da det ofte er en form for indlært frygt, som hurtigt kan afhjælpes ved brug af ovenstående metoder.

Behandling af en fobi er ikke altid den bedste løsning, men for folk, der er så hæmmet af deres fobi, at frygten har taget overhånd, er det normalt en god idé at søge hjælp. Ikke sjældent vil disse mennesker blive introduceret til en terapiform kaldet kognitiv adfærdsterapi, som står for kognitiv adfærdsterapi. Hypnose kan også være hensigtsmæssig i nogle tilfælde.

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi indebærer kontrolleret eksponering til den frygtindgydende begivenhed, så man kan lære at arbejde med de følelser, som begivenheden igangsætter. Brug af eksponering er almindeligt i behandlingen af angst, og i denne henseende er kognitiv adfærdsterapi en traditionel form for behandling af araknofobi.

Man vil begynde med at opstille nogle mål, som normalt indebærer, at man skal tage kontrol over sin reaktion, på en given begivenhed. Man bør derfor opsøge disse ubehagelige situationer, så man kan arbejde med dem.

Man vil også øve sig i at forblive i den ubehagelige situation, som man normalt ville fjerne sig fra. I denne fase bliver man ofte bedt om at vurdere sin angst for gradvist at blive stillet over for stadig sværere udfordringer og vanskeligere situationer.

Eksponering

For en fobiker er det værst tænkelige scenarie at nærme sig edderkopper, og derfor foregår denne form for behandling altid med hjælp fra en psykolog (eller en kognetiv-adfærdsterapi-terapeut). Selve eksponeringen foregår i etaper, hvor man normalt starter med at se på et billede af en edderkop og langsomt går over til at se på flere og flere billeder, indtil situationen føles sikker.

Behandlingens varighed varierer fra person til person; nogle har brug for måneders terapi, mens det for andre er nok med et par uger. Nogle mennesker er endda sluppet af med deres araknofobi efter blot én behandlingsgang med kognitiv adfærdsterapi.

Behandlingen betragtes som afsluttet, når den person, der tidligere oplevede frygten som lammende, ikke længere føler, at frygten skal undgås.

Hypnose

Hypnose handler om at behandle en fobi først og fremmest i sindet. Før man starter de egentlige hypnosesessioner, bør man blive enige om de mål, der virker fornuftige, og der bør laves en plan for, hvordan man kan nå dem. Før hypnosebehandling bliver folk ofte bedt om at vurdere deres frygt på en 10-punktsskala, hvor 1 er den laveste (håndterbar) og 10 den højeste (værst tænkelige).

Hypnose opstår, når du går i dyb afslapning med en følelse af velvære og ro. Målet er, at den hypnotiserede person skal finde et sted i deres sind, der føles trygt og sikkert, og ved hjælp af visuelle teknikker lære at associere sin fobi med den ro, som det indre sted tilbyder.

Visuelle teknikker

Visuelle teknikker indebærer, at man finder en følelse af ro, mens man forestiller sig en “film” i ens tanker, der indeholder det objekt, som fobien drejer sig om. Filmen afspilles igen og igen, indtil hjernen har lært at forbinde fobien med følelsen af ro. Når personen kan vurdere sin frygt til 1 eller 2 på ovenstående ti-punktsskala, er behandlingen afsluttet.

Når behandlingen er afsluttet, er det vigtigt at udsætte sig selv for fobien igen for at sikre sig, at den tidligere følelse af panik er blevet erstattet af en følelse af ro. Dette kan gøres alene eller sammen med hypnotisøren.