Græshopper, Fårekyllinger og Løvgræshopper » Ultimative Guide

Kort om græshopper

I Danmark findes der 32 forskellige arter af græshopper, som er opdelt i langhornede græshopper og kortthornede græshopper græshopper. Fælles for de 2 er de lange bagben med stærke lår og det store saddelformede rygplade. De har følehorn, men længden og tykkelsen af følehornene kan variere. Græshopper forekommer oftest om sommeren og i sen-sommeren. Deres nærmeste slægtninge er ørentviste og kakerlakken.

Græshopper

Kan hoppe op til en meter. De er aktive om dagen og er for det meste planteædere. Græshopper frembringer en høj lyd, ved at gnide bagbenene mod hinanden. Det er hovedsageligt hanner, der frembringer lyde. Det gør de for at forsvare territorier og tiltrække hunner. Hunnerne kan også lave svag lyde, som regel under parringstiden.

Løvgræshopper

Frembringer lyd når den gnider vingespidserne mod hinanden. De er aktive dag, aften og nat og er rovdyr, men de spiser også planter.

Fårekyllinger

I Danmark findes der ikke nogle hjemmehørende fårekyllinger: markfårekyllingen fandtes på Bornholm, men den er nu regnet for uddød. Husfårekyllingen er ikke hjemhørende i Danmark. Fårekyllinger er altædende. De synger på samme måde som løvgræshopper ved at gnide vingespidserne mod hinanden.

Husfårekyllinger

Stammer fra Nordafrika og kan ikke tåle udendørs temperaturer i Danmark. Den kom til Europa i oldtiden. Tidligere var bagerier typiske tilflugtssteder for husfårekyllingen. Nu om dage søger den også ind i private hjem, fortrinsvis kedelrum, bryggers eller lignende, hvor der er konstant varme, men den kan også findes på forbrændingsanlæg, der både tilbyder varme og føde. Husfårekyllingen foretrækker at spise organiske materiale og helst bløde ting såsom grøntsager, frugt, melprodukter og kød, men dens kraftige kæbe kan også bide huller i både tekstiler og plastik.

Udseende

Græshopper varierer i både størrelse og farve. Fordi de gennemgår en ufuldstændig forvandling (de fødes som nymfer og skifter ham flere gange, hvorefter de vokser), kan nymfen være alt fra få millimeter op til husfårekyllingen, hvis nymfe kan måle hele 50 millimeter. Græshoppers farver varierer også mellem grøn, brun, lilla og gul. Ved at studere følehornene og æglægningsrørene er det muligt at se forskel på de forskellige arter. Græshoppens sang kan også bruges til at bestemme arten.

Husfårekyllingen er gulbrun med sorte markeringer på rygskjoldet og har en kropslængde på 16-20 millimeter.

Livscyklus

Alle græshopper lægger æg via hunnens æglægningsorganer. I løbet af sommeren og efteråret parrer de sig og lægger æggene, som ligger over vinteren indtil det følgende forår, hvor nymfen klækkes. I løbet af sommeren vokser nymfen og udvikler vinger og æglægningsrør ved at skifte ham. De fleste græshopper lever i et år, bortset fra fårekyllingen, som har en toårig livscyklus og overvintrer som nymfe.

Bekæmpelse

Der er overordnet set ingen grund til at bekæmpe græshopper, da de er en del af naturen og ikke skader bygninger, mad eller andre ting. Det er kun husfårekyllingen, der kan opfattes som et problem og et skadedyr. Det kan være rigtig forstyrrende, når de begynder at synge om aftenen og natten. Start med at finde ud af, hvor husfårekyllingerne opholder sig. Da de har brug for varme (nymferne når aldrig at blive voksne, hvis temperaturen er under 20 grader), kan problemerne løses ved at sænke temperaturen og fjerne husfårekyllingens føde.

Forebyggende foranstaltninger

• Hvis det er muligt, skal du holde den indendørs temperatur på under 20 grader.
• Ryd op i alle ting, der kan være føde for husfårekyllingen.