Guide
Guldsmede » Den ultimative guide
Det er en fornøjelse at se de bemærkelsesværdige flyvefærdigheder, som en skinnende metalglinsende guldsmed udviser på en sen sommeraften. Det er ikke overraskende, at guldsmeden betragtes som et flyvende fossil, da den ligesom andre insekter har været på Jorden i mere end 300 millioner år. Guldsmeden er tæt beslægtiget med ni forskellige insektordener. Guldsmeden er en del af vores natur og betragtes ikke som et skadedyr.
I denne guide vil vi gennemgå fakta om nogle af vores mest almindelige guldsmede, hvad der generelt kendetegner en guldsmed, samt deres livscyklus.
Guldsmed i korte træk
Guldsmeden er et af vores største insekter med en kropslængde på ca. 84 millimeter og et vingefang på ca. 110 millimeter. Dens karakteristiske udseende med sine metalfarver, to par vinger, store øjne (30.000 øjne), korte børstelignende antenner og en langstrakt krop gør den let at genkende. Guldsmeden, som er et rovdyr og en meget dygtig jæger, søger føde selv uden for vandløb. Parringen finder sted i nærheden af vandløb, hvor der også lægges æg. Larverne lever i vand i 1 til 5 år. Den voksne guldsmed lever mellem 2 uger og 2 måneder. Der findes omkrig 40 arter af guldsmede i Danmark.
Beslægtede insekter
Slørvinger er mellemstore til store og ofte brune, gule eller grønlige. De har to par vinger, hvoraf det bageste par er bredere end det forreste og foldet sammen som en vifte. Den har lange, tynde antenner og en fremtrædende spids på bagkroppen. Den opholder sig altid i nærheden af rindende vand. Slørvingen er en langsom flyver, og flere arter spiser ikke som voksne, idet nogle af dem lever af pollen eller skraber alger af stenene. Æggene lægges i vand, og larverne lever i vandet i 1-3 år, mens den voksne Slørvinge kun lever i få uger. Der findes forårs-, sommer- og efterårsarter. Der findes 38 arter af slørvinge.
Døgnfluer er et mindre, slankt og spinkelt insekt på 3-30 millimeter, som er ret uanseelig i farven. Den har tre lange haler og korte børstelignende antenner. Dens store, brede forvinger har et net af ribber, der ligner dragevinger. I hvile er vingerne opadvendte (som hos sommerfugle) og kan ikke foldes tilbage eller foldes ud. Hos nogle arter er øjnene delt i to dele for at tjene forskellige formål. En døgnflues munddele er forkrøblede, og som voksen døgnflue indtager den ingen føde, da dens eneste mål er at formere sig. Døgnfluer lever i nærheden af vand og er en vigtig fødekilde for fisk. Hannerne har en særlig flyvestil, hvor de stiger og falder op og ned i sværmen. Hunnen, der sidder og venter, flyver ind i sværmen og bliver fanget af en han for at parre sig. Hannen dør efter parringen, og hunnen lægger sine æg i vand. Larven lever derefter i vand i 2 – 3 år. Den voksne døgnflue lever kun nogle få timer til nogle få dage. Der findes 60 arter af døgnfluer.
Vårfluer er et lille til mellemstort insekt (2-23 mm). Arterne ligner møl og er ofte diskret brune til gulbrune i farven, har lange antenner, der peger fremad, og holder vingerne dækket ind over kroppen. Vingerne er dækket af hår eller er helt nøgne. Dens vingepar er veludviklede, hvor det forreste par er kraftigere end det bagerste. Ud over facetøjnene har vårfluer også tre spidse øjne på toppen af hovedet. Munden har en stor underlæbe, der bruges til at suge væsker op. Vårfluer lever i nærheden af vand, helst rindende vand. De gennemgår en fuldstændig metamorfose, og larverne lever i vand. Nogle arter bygger rørlignende huse af silke og andre materialer, hvori larverne lever og også forpupper sig. Larverne lever 1-3 år i vand og de voksne vårfluer lever kun få uger. Der findes 220 arter af vårfluer.
Skorpionsfluer har deres navn fra det faktum, at hos nogle arter, ligner bagkropsspiden halen af en skorpion. Skorpionsfluer er 3-14 millimeter lang og har fire lange, smalle vinger (i nogle tilfælde er de forkrøblede), som ligger fladt mod kroppen, når den hviler. Farverne kan være brogede, lige fra sortbrun, til gul, blå eller grøn. Afhængigt af arten kan skorpionsfluer findes i skyggefulde miljøer som skove, skovkanter og åbne skovområder. De lever af døde insekter, nektar, rådnende planter eller mos. På trods af deres vinger ses skorpionsfluer ofte kravle på jorden. De gennemgår en fuldstændig metamorfose, og æggene lægges i jorden. Der findes 5 arter af skorpionsfluer.
Netvinger har en langstrakt krop med tynde, ofte afrundede vinger. Vingerne har et rigt forgrenet ribbenetværk. For- og bagvinger er omtrent lige store, og når den er i hvile, dækkes kroppen af vingerne. Afhængigt af arten varierer de i størrelse fra 1,5 til 35 millimeter. Antennerne er lange og tynde og peger fremad, og munden er rettet nedad. De varierer i farve fra gul, til grøn, beige og brun. De har stikkende og sugende munddele, og de fleste netvinger er rovdyr, men nogle arter lever af pollen og andre indtager slet ikke føde som voksne. Netvinger gennemgår en fuldstændig forvandling. Æggene lægges i vand eller på jorden, afhængigt af arten. Der findes 68 arter.
Bekæmpelse
Man bør på ingen måde forsøge at bekæmpe guldsmede, og man bør ligeledes ikke forsøge at forebygge deres tilstedeværelse, da de er en naturlig del af vores natur.
