Kiselgur » Den ultimative guide

Fakta om kiselgur

Kiselgur kan bedst beskrives som et porøst mineral med nyttige funktioner og egenskaber, der er velegnet til en lang række produkter og anvendelser.

På grund af dens absorberende egenskaber anvendes kiselgur ofte til husdyr, hovedsagelig til at tørre ekskrementer i kattebakker, stalde og foderarealer, men også til at absorbere spildte væsker af forskellig art. Kiselgur kan også bruges til at forhindre forekomsten og spredningen af forskellige skadedyr, da kiselgur almindeligvis betegnes som et insektmiddel.

Når et insekt kommer i kontakt med kiselgur, vil kiselguren absorbere insektets overfladiske fedtlagt, hvilket fører til dehydrering af insektet. Takket være denne egenskab, er kiselgur også effektivt i haver, køkkenhaver og drivhuse, hvor snegle, dræbersnegle og bladlus gerne holder til.

Hvem opdagede kiselgur?

Siden midten af det 19. århundrede er kiselgur blevet brugt til en række forskellige formål. Dens brede vifte af anvendelsesmuligheder er muliggjort af dens stabiliserende og absorberende egenskaber, som er nyttige i tandpasta, hudplejeprodukter, kattegrus og meget mere.

Det var imidlertid dens stabiliserende egenskaber, der fik Alfred Nobel til at bruge kiselgur som bindemiddel til nitroglycerin, som han brugte i dynamit. Året var 1866, hvor Nobel ikke blot opfandt dynamit, men også var pioner i en mere sikker håndtering af ren nitroglycerin. Det følgende år blev blandingen patenteret som dynamit.

Hvordan og hvor udvindes kiselgur?

Diatomeer findes i både salt- og ferskvand og findes generelt som aflejringer i store stenbrud; stenbrud, som tidligere dannede sø- og havbund rundt om i verden. Sådanne stenbrud findes i Danmark, Frankrig, Nordamerika, Tjekkiet og Tyskland, hvor kiselgur udvindes direkte fra naturen.

At kiselgur er et naturmateriale betyder dog ikke automatisk, at det er godt for miljøet, for kiselgur indeholder f.eks. ekstrakter fra krysantemumblomster, som er en almindelig ingrediens i insektmidler mod hvepse og andre skadedyr (kiselgur er i sig selv ikke sundhedsskadeligt).

Den første kendte opdagelse af kiselgur blev gjort i Nordtyskland i den sidste del af det 19. århundrede. Derefter blev der regelmæssigt udvundet kiselgur i det samme område indtil begyndelsen af det 20. århundrede, nærmere bestemt indtil udbruddet af Første Verdenskrig.

Hvad bruges kiselgur til?

Den kiselgur, der anvendes omkring mennesker og dyr, kommer fra ferskvandsmiljøer. Ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt svarer det til sand, selv om der kan dannes en del støv under håndteringen. Det er derfor vigtigt at beskytte, vaske og skylle både hænder og øjne, hvis du kommer i direkte kontakt med kiselgur.

Kiselgur anvendes ofte i svømmebassiner, hvor den fungerer som filtermedium. De hule og mikroskopiske partikler, der findes i kiselalger, anvendes også i vid udstrækning inden for kemi. Disse hjælper med at filtrere mindre partikler, som ellers ville være praktisk talt umulige at filtrere.

Da kiselgur renser fordøjelsessystemet, styrker knoglestrukturen og forbedrer hårvæksten, kan det bruges som kosttilskud til både mennesker og kæledyr.

Kiselgur er også en vigtig hjælp til at filtrere det, der bliver vores drikkevand. Det samme gælder filtrering af øl, vin, sukker, sirup og honning, som takket være kiselgur kan filtreres uden at ændre farve eller smag og uden at miste vigtige næringsstoffer.

Ud over de allerede nævnte anvendelser anvendes kiselgur også i vid udstrækning inden for landbrug og husdyrbrug. kiselgur gør det muligt at holde bl.a. græsgange, stalde og foder fri for fugt, lugt og klumper. Det kan også bruges som et kosttilskud til at styrke knoglerne og rense fordøjelsessystemet.

Yderligere anvendelser

• Kattegrus (forhindrer klumper og ubehagelige lugte).
• Sæbe, tandpasta og ansigtsscrub (slibende egenskaber).
• Papir og keramik (fugtabsorberende og slibende).
• Krydderier (forhindrer fugt og skimmelsvamp).

Fordele og ulemper ved kiselgur

Sammenlignet med andre pesticider har insekterne ikke mulighed for at udvikle resistens over for kiselgur, hvilket er helt i overensstemmelse med princippet om bæredygtig skadedyrsbekæmpelse. Derfor er kiselgur blevet et vigtigt redskab i kampen mod bla. væggelus, som har udviklet resistens over for andre typer pesticider. På denne måde kan anvendelsen af kiselgur betragtes som fordelagtig.

En ulempe er, at kiselgur, der anvendes til filtrering (såkaldt kalcineret kiselgur), kan have en skadelig virkning på små børn og kæledyr. Det kan også irritere både øjnene og luftvejene og forårsage tør og irriteret hud.

Da kiselgur kan forårsage øjen- og hudirritation, anbefaler vi, at du straks skyller hænder og ansigt i tilfælde af direkte kontakt med produktet.

Kiselgur mod skadedyr

Det bliver mere og mere almindeligt at bruge kiselgur til at forhindre forekomsten af, samt bekæmpe, eksisterende skadedyr: hovedsagelig på grund af dets unikke egenskaber, men måske især fordi det er et gift-frit insektmiddel, der forekommer naturligt.

Der er også blevet forsket i kiselgurens virkning, og denne forskning viser klart, at kiselgur ikke har nogen giftige egenskaber. Negativ akkumulering i naturen er også blevet udelukket, hvilket gør kiselgur til et af de få miljøvenlige insekticider.

Det er især mindre, kravlende insekter, der påvirkes af kiselgur, da de er mere tilbøjelige til at sidde fast i pulveret end store insekter. Når skadedyrene kommer i kontakt med den tørre, porøse kiselgur, bliver de hurtigt dehydreret og dør.

Ting, der skal overvejes, når du bruger kiselgur

Før end at kiselgur kan være effektivt mod uønskede skadedyr, skal insekterne komme i direkte kontakt med pulveret. Produktet kan bruges mod alt fra pelsklannere, melorme og sølvfisk til møl, kakerlakker og væggelus uden at udsætte miljøet, kæledyr eller mennesker for miljøfarlige giftstoffer.

Til indendørs brug

Man kan sagtens blive boende i hjemmet hjemmet/værelset, mens behandling med kiselgur finder sted. Man skal dog undgå at komme i kontakt med pulveret, og kommer der aflejringer på ens tøj/krop, skal man straks skylle det af.

Undgå at feje overskydende eller gammel kiselgur væk, da det let støver. Det er bedst at bruge en våd klud, en gulvmoppe eller en støvsuger til at opsamle støvet.

Skadedyr, der trives indendørs:

• Væggelus
• Myrer
• Sølvfisk
• Kakerlakker
• Lopper
• Myrer
• Kyllingemider
• Ørentviste
• Edderkopper

Man kan også anvende kiselgur til bekæmpelse af dræbersnegle, men dette vil sandsynligvis ikke have megen effekt, da snegle trives i ekstremt fugtige miljøer, hvor midlets affugtende egenskaber ikke har en chance for at komme til udtryk.

Brug kiselgur sådan her:

• Påfør kiselgur på en sådan måde, så at insekter er tvunget til at bevæge sig igennem pulveret.
• Påføres i millimeter-tykke baner i et jævnt lag (ca. 15 g/m2).
• Undgå påføring i vind og på overflader, der ofte anvendes, for at undgå at midlet spredes når mennesker går gennem, eller når det blæser.
• Kiselgur viser sin effekt (7 dage) efter påføring.
• Hvis du udlægger ny kiselgur, bør den gamle kiselgur fjernes, før der foretages en ny påføring.
• Påfør en bane kiselgur rundt om en myretue for at slippe af med myrer.
• Kan også påføres langs væglister for at slippe af med sølvfisk og pelsklannere.
• Læg en tynd bane i en skuffe eller et skab for at slippe af med pelsklannere, møl, lopper og lignende.
• Anvendes omkring senge og sofaer for at forebygge/bekæmpe væggelus, pelsklannere, lopper osv.
• Kan bruges til at beskytte hundens/kattens sove- og spiseområde mod lopper og myrer.

Til udendørs brug

Hvis du skal bruge kiselgur i haven eller omkring jordbrug, bør du vente, til vejret er gunstigt. Det betyder, at det skal være så tørt som muligt, og at du skal påføre det igen, hvis det regner.

Skadedyr, der trives i naturen:

• Snegle og dræbersnegle
• Bladlus
• Orme
• Myrer
• Biller
• Hvepse
• Hestefluer
• Klæger

Brug kiselgur sådan her:

• Anvendes i tørt vejr og/eller på områder, der kan beskyttes mod vand og fugt.
• Beskyt specifikke planter og potter ved at anvende kiselgur direkte på blade og stængler.
• Vær forsigtig, når du anvender kiselgur i nærheden af et bistade.
• Forsøg at beskytte planter, der tiltrækker nytteinsekter såsom mariehøns og orme.
• Bekæmpelse af skimmelsvamp og uønsket lugt i stalde, hønsegårde, græsgange og drikkedunke.
• Rengør alle overflader, der skal behandles.
• Fjern heste, køer, svin og høns før påføring.
• Påfør et så tyndt og jævnt lag som muligt.