Svirrefluer » Den Ultimative Guide

Svirrefluen, også kaldet blomsterfluen tilhører insektordenen af tovinger, og dens mund er tilpasset til at suge nektar ud af blomster samt til at stikke. Familien, hvis videnskabelige navn er Syrphidae, består af ikke færre end 6 000 arter, der findes over hele verden. Omkring 300 af dem forekommer med varierende grad i Danmark.

I norden er nogle arter af svirrefluer mere almindelige end andre. Arter såsom græssvirrefluen, dobbelbåndet svirreflue, den almindelige kuglebærerflue og havesvirrefluen er meget udbredte i norden. Disse arter forekommer normalt mellem maj og oktober og de lever normalt i nærheden af mennesker.

Vi anbefaler

    Fakta om svirrefluer

    Generelt er svirrefluer opdelt i tre underfamilier kaldet Syrphinae, Eristalinae og Microdontinae. Sidstnævnte, som anses for at være den oprindelige, omtales undertiden som en selvstændig familie, afhængigt af hvilken forskning man vælger at rette sig efter.

    Svirrefluer spiser pollen og nektar fra blomster og ses ofte svæve i nærheden af en blomstrende eng eller et blomsterbed. Mange mener, at svirrefluer ligner humlebier eller honningbier, og dette fænomen kendes som lighedsværn (harmløse dyr, der ligner farlige dyr). I dette tilfælde drager svirrefluen nytte af, at humlebier og honningbier har en brod, som holder fugle og andre insektædere væk.

    Et af svirrefluens kendetegn er, at den kan stå helt stille i luften. Man omtaler dette fænomen, som at de står stille i luften på svirrende vinger – deraf navnet svirreflue. Svirrefluer bruger denne unikke evne, når de skal suge pollen og nektar fra blomster. Når en han står stille i luften på svirrende vinger, kan dette også være et tegn på, at han er parringsmoden.

    Udseende

    Svirrefluer kan være mellem 5 til 20 millimeter lange. De har et hoved, der domineres af to store øjne, som igen består af flere individuelle øjne (kaldet facetter). Øjnenes placering varierer en smule mellem hunner og hanner, idet hanner kan have både tætsiddende eller adskilte øjne, mens hunnerne altid har adskilte øjne.

    Da det kan godt være svært at se forskel på svirrefluer og honningbier. Her bør man se på vingerne, da svirrefluen kun har to vinger i modsætning til bien, som har fire vinger. Desuden ser svirrefluens følehorn anderledes ud, idet de er kortere og har en mindre “børste”.

    De forskellige arter af svirrefluer er også svære at skelne med det blotte øje, især hvis man kigger på dem ude i naturen.

    Adfærd

    Svirrefluer overvintrer ikke i Danmark, men migrerer dermod sydpå. Trækket finder sted i slutningen af efteråret, og når de varmere forårstemperaturer vender tilbage, vender svirrefluerne også tilbage. De fuldvoksne svirrefluer spiser pollen og nektar og fungerer således som bestøvere.

    Svirrefluelarver kan derimod spise en lang række forskellige ting, afhængigt af hvilken art de tilhører. Nogle larver lever f.eks. af bladlus, men der findes også larver, som foretrækker at spise insekter og deres afføring, som de finder i myre- eller hvepseboer. Desuden findes der planteædende larver, som foretrækker rødder, løg og lignende organisk materiale.

    Reproduktion

    Hun svirrefluer har brug for den protein, der findes i pollen, for at producere æg. Hannerne foretrækker derimod nektar for at få energi til at flyve.

    Svirrefluens livscyklus omfatter en fuldstændig metamorfose, hvilket betyder, at den går fra æg til larve, hvorefter den forpupper sig og bliver til en flue.

    Vingerne er først bløde og grålige, men de bliver langsomt hårdere og vokser gradvist til deres endelige form, størrelse og farve. Dette sker på få timer og gælder også for resten af svirrefluens krop.

    Svirrefluer som skadedyr

    I private hjem angriber og skader svirrefluer især stueplanter. Når fluerne æder frø og rødder, graver de sig gerne ned tæt på jorden, hvor de kan sprede både svampe og bakterier, hvilket svækker planterne og i værste fald får dem til at dø. Det er derfor vigtigt at bekæmpe et angreb, så snart det opdages.

    Svirrefluer er nyttedyr, når bare de flyver rundt i haven. Slår de sig ned inde i huset, kan de blive en sand plage. Dette kan resultere i en pludselig sværm af små, sorte fluer i og omkring dine stueplanter. Der er dog en række forebyggende foranstaltninger, du kan tage, både for at forebygge angreb, samt slippe af med eksisterende populationer af svirrelfuer i huset

    Slip af med svirrefluer

    Der findes nu om dage effektiv biologisk bekæmpelse ved hjælp af såkaldte nematoder. Du kan også opnå gode resultater ved at bruge en almindelig fluespray, som også er nem at tage med på campingferien eller i sommerhuset.

    Der er også et par husmorstricks (100% naturlige), som man kan bruge. Det første trick består i at tage en ukogt kartoffel, skære den over i to og forsigtigt skubbe halvdelene ned i jorden i en potteplante, hvor larverne lever. Det vigtigste er at lægge kartoffelhalvdelene med skærefladen nedad og lade dem stå i mindst 4-5 timer (helst op til 24 timer). Larverne vil til sidst komme op til overfladen for at æde kartoffelhalvdelene, mens du står klar med en insektspray.

    Det andet husholdningstrick er en skål med vand, opvaskemiddel og eddike, der placeres ved siden af de potter, som larverne har angrebet. Det er vigtigt, at skålen er gul (eller gullig), og at du kun har nogle få dråber opvaskemiddel og eddike i den. Fluerne tiltrækkes af eddikelugten og drukner på grund af overfladespændingen.

    Forebyggelse

    Blomsterfluer spreder sig både hurtigt og nemt, helst fra potte til potte. Derfor er det en god idé at placere nyindkøbte planter i en vis afstand fra andre planter, så ikke at allerede eksisterende populationer spreder sig. Du kan også hænge fluefælder op i nærheden af potteplanter, stiklinger og nyindkøbte planter.

    Husk også at

    • Vande dine planter godt.
    • Lad jorden tørre grundigt ud mellem vandingerne.
    • Jordfluer trives i våd jord.
    • Beskyt jorden i potter med små planter og stiklinger med fiberdug.
    • Beskyt jorden i potter med store, fuldt udvoksede planter med lecakugler eller dækbark.

     

    Flere effektive forebyggende foranstaltninger

    Hvis ingen af de ovennævnte foranstaltninger virker, kan du prøve varme pottejorden i ovnen. 100 grader i ca. 30 minutter er nok til at sterilisere ny jord.

    En anden effektiv metode til bekæmpelse af svirrefluer er at anvende nematoder (rundorme), der opsøger og bruger fluelarver som værter under parringen. Det er en procedure, som larverne sjældent overlever, og det smarte er, at nematoderne også forsvinder (automatisk), så snart alle larverne er væk.

    Endelig vil vi gerne foreslå en metode, eller rettere et værktøj, der er velegnet til dem, der ikke ønsker at bruge insektsprays, opsætte fælder eller sterilisere jord: støvsugeren. Ja, du kan faktisk slippe af med svirrefluer så let, men pas på, at du ikke suger planter og andre ting op i processen!

    Ofte stillede spørgsmål

    Kan man blive stukket eller bidt af svirrefluer?

    Svirrefluer han ingen brod, så de kan ikke stikke. De er heller ikke kendt for at bide, da de ikke synes at blive tiltrukket af menneskers duft.

    Hvor trives svirrefluer bedst?

    I sensommeren/efteråret søger fluerne ind for at lægge æg. De foretrækker overmodne frugter eller rådnende grøntsager, men også kalk og spild fra vin og øl. Hvis der er blomsterkrukker, lægger de deres æg i jorden, især hvis den er fugtig.

    Findes der skånsomme midler mod svirrefluer?

    En skål med vand, et par dråber opvaskemiddel og et skvæt eddike er nok til at gøre det. Enkle limfælder kan også være effektive, ligesom støvsugning og fjernelse af overmodne frugter, spild og rådne grøntsager kan være effektive.

    Se alle Flueprodukter

    Bedøm guiden:

    Bedøm guiden