Myrer i huset

Sorte havemyrer er et af de mest almindelige skadedyr, der forårsager problemer i danske hjem, da myrer gerne bygger deres myretuer under altaner, terrasser og på flisebelagte stier i haven. Herfra kan de let komme ind i boliger, hvor der som regel er massere af lækre fødevarer, som myrerne kan gnaske sig mætte i.

Det kan være uhygiejnisk og irriterende at få myrer ind i huset. Hvis du får myrer ind i dit hus, er det vigtigt at huske, at myrer er uskadelige, idet de ikke bærer smitsomme sygdomme eller forårsager fysisk skade på mennesker.

Vi anbefaler

Sådan kommer myrer ind i huset

For at forhindre myrer i at komme ind i huset, skal man til at begynde med tjekke, at døre, vinduer, lister m.m. lukker tæt. Her kan der nemlig nemt opstå små hulrum, som myrerne kan bruge til at komme ind i hjemmet. Forsegl eventuelle hulrum, og brug myremiddel eller myrespray for at holde myrerne væk. Det er også vigtigt, at du finder myretuen, så at du kan bekæmpe myrerne direkte, hvis det bliver nødvendigt.

Når myrerne først er kommet ind i et hus, søger de efter mad og vand, helst meget sukkerholdige fødevarer eller andre søde sager. Derfor er det vigtigt at holde skuffer og skabe i køkkenet rene, samt at tørre eventuelle madrester og spild op fra bordplader og gulve. På og omkring terrassen er det også vigtigt at tørre krummer og spild væk, som myrerne gerne spiser.

Krukker, buske og blomsterbede ved siden af huset bør også inspiceres regelmæssigt, især hvis man har mistanke om bladlus, da myrer gerne holder bladlus som ‘husdyr’. Desuden kan myrer bygge tuer i dybe krukker, hvilket kan føre til, at de kommer ind i huset (de forårsager sjældent skade på blomster).

Kan myrer forårsage skade?

Det er oftest om foråret, at man oplever myrer, der trænger ind i huset. I Danmark er det som oftest den helt harmløse sorte havemyre, der gerne bygger myretuer under terrassen eller mellem fliserne i haven.

Hvis man er uheldig, kan man få besøg af såkaldte herkulesmyrer. Denne art er betydeligt større end den sorte havemyre, og den også opfattes derfor som værende mere “aggressiv”. Dette er til en vis grad sandt, da herkulesmyrer kan beskadige træværk i huset, hvilket kan udgøre en vis risiko for bygningens strukturelle integritet.

Herkulesmyrer er mest aktive om natten, hvor de kan søge efter føde helt uforstyrret. Brug en lommelygte og prøv at lokalisere tuen så hurtigt som muligt. Så kan du nemlig hurtigt gå i gang med at anbringe myrelokkedåser eller myremiddel i nærheden af myretuen.

Sådan slipper du af med myrer i huset

En af de mest effektive måder at slippe af med myrer i huset på er at bruge myrelokkedåser. En myrelokkedåse indeholder et lokkemiddel, der samtidig fungerer som en gift for myrerne. Dåsen sørger for, at hverken børn eller kæledyr risikerer at indtage det, hvilket gør myrelokkedåser til en sikker metode til indendørs bekæmpelse af myrer.

Myrelokkedåsen tiltrækker myrer, og når de så nærmer sig dåsen for at tage lokkemidlet, klæber det sig til deres kroppe, hvilket får dem til ubevidst at bære giften tilbage til boet og de andre myrer.

For at få det meste ud af myrelokkedåsen, bør man placere flere lokkedåser, gerne forskellige steder langs myrernes myrestier. Du skal dog regne med, at der går ca. 14 dage, før myrerne er helt væk, og det er vigtigt at området omkring myrelokkedåsen holdes rent og frit for madrester, så at myrerne ikke distraheres og undgår myrelokkedåsen.

Diatoméjord, også kaldet kiselgur, er et naturmiddel, som har vist sig at være meget effektivt mod myrer. Det er fuldstændig gift-frit, og det virker ved at tørre myrerne ud. Det gør det til en oplagt bekæmpelsesmetode for husstande med små børn og/eller kæledyr. Drys lidt diatoméjord langs myrernes stier og skab barrierer for myrerne, så de i sidste ende tvinges til at vælge en anden rute eller dø af dehydrering.

Direkte bekæmpelse

  • Undersøg, hvilke stier myrerne ofte benytter sig af.
  • Lokaliser myretuen.
  • Spred kiselgur eller myrepulver ud langs myrestier samt direkte på myretuen.
  • Vask alle overflader, hvor myrerne har opholdt sig, så at myrestier fjernes.
  • Støvsug i alle kroge og hjørner.
  • Brug flere myrelokkedåser på samme tid (skiftes jævnligt).
  • Sprøjt myrespray i og omkring skabe, skuffer, toiletter, vaske, sokler osv.

Forebyggende foranstaltninger

  • Vask gulve, lister, bordplader og køkkenskabe regelmæssigt.
  • Fjern madrester, krummer og spild fra sodavand og andre søde drikkevarer.
  • Opbevar slik i tætlukkende beholdere.
  • Forsegl sprækker og hulrum i facaden og under døre og vinduer.

Husmortips

Bland en del malet hvid peber med en del vand i en almindelig sprayflaske. Brug blandingen til at sprøjte planter og andre ting, som myrerne har angrebet. Tør blanding væk, og så vil myrernes duftspor være fjernet.

Andre tricks er at drysse malede krydderier med stærke og karakteristiske lugte, f.eks. kanel, ingefær, nelliker, chilipulver eller cayennepeber rundt omkring myrestierne.

Forebyggende foranstaltninger

Udendørs

  • Kig efter myretuer på og omkring din ejendom.
  • Find myrestierne, så du kan følge dem til myretuen.
  • På en terrasse/fliser – spred et tyndt lag myremiddel og fugtiggør forsigtigt med en sprayflaske (almindeligt vand).
  • Sørg for at fjerne alle krummer og madrester med det samme.

Indendørs

  • I en udestue – spred et tyndt belte myremiddel.
  • Hold ekstra øje langs lister og under tæpper og møbler.
  • Fjern alle madrester, og tør straks krummer og spild væk.
  • Lad ikke slik stå fremme (juice, slik, kager, sodavand).
  • Støvsug døde myrer op med det samme.

Ofte stillede spørgsmål om myrer

Må man gerne ødelægge myretuer?

Man må gerne ødelægge eller flytte myretuer, hvis man generes af dem. Du bør dog være forsigtig med at ødelægge en myretue, medmindre det er absolut nødvendigt, da myrer betragtes som nyttedyr i naturen. Ligesom de fleste andre skadedyrsinsekter spiller de en vigtig rolle i vores økosystem.

Findes der giftige myrer i Danmark?

Så vidt vi ved, findes der kun én giftig myreart i verden, og den findes i Australien og Ny Kaledonien. Bulldogmyren, som den kaldes, kan blive op til 2,5 centimeter lang og har en giftig brod, som kan bruges til at stikke.

Der er kommet et stort hul i en nålemyretue i vores have. Hvad er der sket?

Det er med stor sandsynlighed en grønspætte, der har været på arbejde. Grønspætter er kendt for at grave sig ned i myretuer, hvor de spiser intetanende myrer, der har fundet vej ind i myretuen for at overvintre.

Se flere Myreprodukter

Bedøm guiden:

Bedøm guiden