Sådan bruger du Pestis® Rottefælde i Plast
Fyld lokkemiddel på fælden
Lokkemidlet påfyldes fra bunden af fælden, hvor man blot drejer lokkemiddelbeholderen 90 grader, hvorefter beholderen kan tages ud af fælden. Placer lokkemidlet i lokkemiddelbeholderen, og sæt den på plads igen.
Placering
Placer rottefælden et sted, hvor der er observeret rotter. Man kan finde de steder, hvor rotterne søger føde, ved at benytte sig af sporingskort. Det er kort med indbygget lokkemiddel, som man kan lægge ud forskellige steder i hjemmet. Så kan man se hvor rotter og mus har opholdt sig, alt efter hvilke kort de har gnavet i. Placer ikke rottefælden et sted, hvor kæledyr eller børn kan få fat i den.
Aktiver fælden
Placer rottefælden på en flad overflade, og tryk derefter den rillede del på låget af fælden. Fælden åbnes og er nu aktiv.
BEMÆRK – Sørg altid for, at fælden står på en plan overflade, før den aktiveres. Den må aldrig åbnes/aktiveres, når den står på hovedet eller sidelæns, da dette kan ødelægge mekanismen.
Tøm og rengør
Kontroller fælden regelmæssigt. Tøm, rengør og sæt den ud igen til yderligere fangst. Da rottefælden er lavet af hård plast, er den meget nem at rengøre under rindende vand.