Spanske Skovsnegl: ūü•á Den professionelle guide

Spanske Skovsnegl

Den spanske skovsnegl, ogs√• kaldt dr√¶bersneglen, er et af de mindst velkomne skadedyr i haven. De formerer sig hurtigt og kan √łdel√¶gge store dele af haven.

Ved at starte bek√¶mpelsen tidligt i s√¶sonen, kan man g√łre problemerne med dr√¶bersneglen v√¶sentlig mere overskuelige.

Hurtig Guide: Slip af med skovsnegle

  1. Bek√¶mpelse: P√• st√łrre omr√•der kan man benytte sig af ferramol eller nematoder.
  2. Fælder: Fang dræbersneglene med sneglefælder.
  3. Dræb dem: Den hurtigste måde at dræbe snegle på er ved at skære hovedet af dem.
  4. Forebyggelse: Kobbertape, sneglehegn og granulat giver fysisk beskyttelse omkring f.eks. plantekasser.
  5. Fjern fugt: Snegle s√łger fugtige milj√łer. Undg√• bunker af blade, √•ben kompost og minimer vanding.

Dræbersneglens udseende

Dr√¶bersnegle er generelt r√łdbrune eller gr√•brune. Dr√¶bersneglens vigtigste kendetegn er dens st√łrrelse, og det er ikke ualmindeligt, at dr√¶bersnegle bliver over 8-12 cm lange og tykke som en tommelfinger. Det er meget sv√¶rt at skelne mellem arter af dr√¶bersnegle, men de bliver heldigvis alle sammen bek√¶mpet p√• samme m√•de.

Hvis der samles rigtig mange snegle samme sted, er der med stor sandsynlighed tale om dræbersnegle. Sådan en adfærd er nemlig ret unik for dræbersnegle.

Et andet kendetegn ved dr√¶bersnegle er deres slim. De udskiller slim i st√łrre omfang end andre snegle, og dette slim er ogs√• sv√¶rere at fjerne. Grunden til dette er, at slimet absorberer v√¶ske.

FAQ – Ofte stillede sp√łrgsm√•l

F√łde og reproduktion

Dr√¶bersneglens f√łde best√•r af planter (b√•de d√łde og levende) og d√łde dyr. Den kan ogs√• spise andre snegle, hvilket m√•ske er grunden til dens navn.

Da den er hermafroditisk (tvek√łnnet), kan den parre sig med alle andre dr√¶bersnegle. Desuden kan den befrugte sig selv. Dette er en af grundene til, at spredningen af dr√¶bersnegle kan v√¶re meget hurtig. Den anden er, at de l√¶gger et meget stort antal √¶g.

Voksne dr√¶bersnegle formerer sig i l√łbet af sommeren og efter√•ret hvorefter de d√łr sidst p√• efter√•ret. Det er s√•ledes kun de snegle, der ikke er k√łnsmodne, der overlever vinteren. Det g√łr de ved at grave sig ca. 10 cm ned i jorden. Om for√•ret (april-maj) kommer de frem for at formere sig.

√Üggene hos dr√¶bersnegle er 3-4 mm store og l√¶gges i klynger p√• normalt 20-30 stk. De kl√¶kker efter kun 1-2 uger. Ved at fjerne disse √¶gklumper fra haven kan man derfor forhindre et stort antal snegle. N√•r √¶ggene er kl√¶kket, tager det 5-6 uger, f√łr sneglene formerer sig. Med andre ord kan en enkelt dr√¶bersnegl resultere i hundredvis af dr√¶bersnegle i l√łbet af en enkelt sommer.

Æggene placeres ofte på lidt skjulte steder, f.eks. i kompost, dybt nede i jorden eller omkring sten. Generelt er det steder, hvor æggene ikke udsættes for dehydrering.

Dræbersneglens forekomst

F√łrste gang dr√¶bersneglen blev registreret i Danmark var i 1991. Stigningen i antallet af snegle var relativt langsom, og i begyndelsen blev sneglene derfor ikke opfattet som et stort problem. Men fra slutningen af 1990’erne har der v√¶ret en ekstrem stigning, b√•de i udbredelse og antal.

De findes nu over hele Danmark og spredes hovedsageligt passivt. Det menes, at sneglene er blevet spredt over landet ved transport af f.eks. jord, planter og haveaffald.

Generelt etablerer dræbersnegle sig hurtigst i boligområder, men de findes i de fleste haver og nogle gange længere ude i skovområder.

Sneglene trives bedst ved h√łj luftfugtighed, og de er derfor mest aktive om natten. Dr√¶bersnegle kan ogs√• dukke op, n√•r det er fugtigt eller regnvejr udenfor. Hvis det er t√łrt, kryber de dog ind i huler og holder sig skjult. Dette g√łr, at en varm og t√łr sommer betyder, at antallet af dr√¶bersnegle falder, og at en regnfuld sommer resulterer i en stigning i bestanden.

Bekæmpelse af dræbersnegle РProdukterne

Der er flere m√•der at bek√¶mpe dr√¶bersnegle p√•. Det er dog vigtigt at kombinere bek√¶mpelse med forebyggende foranstaltninger (se nedenfor). Du skal ogs√• v√¶re tidligt ude med bek√¶mpelsen, da det kun kr√¶ver f√• snegle i det tidlige for√•r, f√łr din have har hundredvis af snegle sidst p√• sommeren.

  • Sneglef√¶lde (√łlf√¶lde): En sneglef√¶lde virker ved at tiltr√¶kke sneglene til f√¶lden med et lokkemiddel. N√•r de g√•r ind i f√¶lden, falder de ned i den og drukner i v√¶sken, der er i f√¶lden. S√¶t den ud, hvor dr√¶bersneglene normalt opholder sig, og s√• er det eneste, der skal g√łres, at t√łmme den for snegle og fylde den op igen med Lokkemiddel. Grunden til, at disse f√¶lder nogle gange ogs√• kaldes √łlf√¶lder, er, at √łl ofte n√¶vnes som et passende lokkemiddel.
  • Saml og dr√¶b: En anden mulighed er at samle de dr√¶bersnegle, du finder i din have, og dr√¶be dem en efter en. Den nemmeste m√•de at g√łre det p√• er ved at klippe hovedet af sneglen med en grov saks. Pr√łv at v√¶nne dig til at indsamle alle de snegle, du ser, en gang om dagen.
  • Biologisk bek√¶mpelse: Man kan benytte sig af nematoder til at bek√¶mpe dr√¶bersnegle. Nematoder er sm√• parasitiske orme, der dr√¶ber dr√¶bersneglen. Sneglene vil d√ł i l√łbet af 1-3 uger efter, at ormen har inficeret sneglen. Bland nematoderne i vand, og vand de steder, hvor sneglene befinder sig. Ormene vil langsomt men sikkert ops√łge og inficere sneglene, og bestanden vil blive reduceret. Dette giver langvarig beskyttelse, da ormene er aktive i 6 uger efter, at de er blevet lagt ud i jorden.
  • Pesticider mod snegle: Der findes en r√¶kke pesticider mod dr√¶bersnegle, hvoraf mange er baseret p√• jernfosfat. her kan der eksempelvis v√¶re tale om et granulat, der anvendes i de omr√•der, hvor dr√¶bersneglene befinder sig. De vil spise granulatet, hvorefter de bliver m√¶tte og permanent ikke kan spise mere. P√• den m√•de vil de g√łre mindre skade i haven og i sidste ende d√ł af sult. Da jernfosfat findes naturligt i jorden og kan nedbrydes til n√¶ringsstoffer for planterne, er det helt milj√łvenligt.
  • Sneglestation: En sneglestation bruges til at udbrede pesticider mod dr√¶bersnegle (se ovenfor). Fordelen ved at anbringe pesticider i disse “stationer” er, at du holder pesticiderne v√¶k fra bl.a. de snegle, som du gerne vil have i din have. Godartede snegle vil ikke kunne komme ind i stationen og indtage pesticidet. Desuden beskytter det mod vind og fugt, hvilket betyder, at pesticidet virker i l√¶ngere tid.
  • F√• hj√¶lp fra de lokale myndigheder: Hvis du ser et stort antal dr√¶bersnegle i et omr√•de, der forvaltes af de lokale myndigheder, kan de lokale myndigheder kontaktes, og der kan iv√¶rks√¶ttes skadedyrsbek√¶mpning. Hvis du har en have t√¶t p√• et offentligt omr√•de, kan det indirekte p√•virke antallet af snegle i din egen have.
    Samarbejd med naboerne: Gr√¶nser din have op mod naboens? Pr√łv at bek√¶mp dr√¶bersneglene p√• samme tid. Dr√¶bersnegle er ligeglade med havens gr√¶nser, og hvis din nabo har dr√¶bersnegle, er der en god chance for, at de ogs√• vil komme ind i din have.

Bekæmpelse af dræbersnegle РForebyggende foranstaltninger

Den bedste måde at bekæmpe dræbersnegle på er ved at benytte sig af forebyggende foranstaltninger. Det vil mindske risikoen for, at dræbersnegle trives og lægger æg i haven. Man kan også benytte dræbersnegles udbredelse ved at fjerne deres skjulesteder.

  • Kobbertape – Barriere: Kobbertape kan bruges til at skabe en barriere mellem dr√¶bersnegle og det omr√•de, som du √łnsker at beskytte mod dr√¶bersnegle. Kobbertape l√¶gges p√• jorden, og n√•r sneglens slim r√łrer kobberb√•ndet, f√•r dr√¶bersneglen et “st√łd”, som sneglen finder ubehageligt. Dr√¶bersneglen vil derfor s√łge et andet sted hen.Kobbertape kan f.eks. forhindre snegle i at komme ind i blomsterbede, ned i krukker eller op p√• terrassen.
  • Granulat – Barriere: Mineralgranulat kan bruges til at skabe en effektiv barriere, som dr√¶bersnegle ikke kan komme gennem. Granulater suger v√¶ske op, s√• sneglen bliver dehydreret, n√•r den har v√¶ret i kontakt med granulatet. Da snegle normalt s√łger mod fugtige steder, vil granulatet s√łrge for, at de s√łger andre steder hen. Da mineralgranulat ikke er et giftstof, men blot et middel, der udt√łrrer dr√¶bersneglen, er det ikke farligt for dyr eller mennesker.
  • Aske eller stenmel – Barriere: En simpel m√•de at skabe en lignende barriere p√• er at bruge aske eller stenmel. Ulempen er imidlertid, at begge disse produkter kan have en negativ indvirkning p√• plantelivet. Derfor er det bedre at k√łbe sneglemiddel i form af mineralgranulat (se ovenfor).
  • Biologisk bek√¶mpelse – forebyggende: Benyt dig af nematoder allerede om for√•ret for at holde bestanden af dr√¶bersnegle nede. Nematoder er aktive i seks uger og kan dr√¶be unge snegle, f√łr de l√¶gger deres √¶g. Ved at bek√¶mpe dr√¶bersneglene p√• et tidligt tidspunkt vil hastigheden af deres reproduktion falde betydeligt. Da dr√¶bersnegle √¶der kadavere af deres artsf√¶ller kan nematoderne ogs√• spredes p√• denne m√•de til endnu st√łrre effekt. Husk at forts√¶tte med at benytte dig af nematoder hver sjette uge.
  • Kontroller planter og buske: Den mest almindelige m√•de, hvorp√• dr√¶bersnegle spredes, er gennem transport af planter og jord. Derfor skal du kontrollere buske, tr√¶er og st√łrre planter omhyggeligt for at sikre dig, at der ikke er kommet dr√¶bersnegle (eller √¶g) med fra butikken.
  • Tjek fugtige steder: Bunker af blade og √•bne kompostbunker giver skygge, fugt og f√łde til dr√¶bersneglene. Undg√• at skabe indbydende skjulesteder til snegle, og hav en lukket beholder til komposten.
  • Kig efter √¶g: Om for√•ret er det en fordel at lede efter √¶g i haven. De findes der, hvor der er fugt og skygge. Kig f.eks. omkring sten, i kompostbunken, under nedfaldne blade og p√• buske.
  • Kanter p√• plantekasser: Hvis du dyrker planter i plantekasser, kan du k√łbe kantlister og montere dem p√• den √łverste del af plantekassen. De holder sneglene v√¶k fra planterne, da dr√¶bersneglene ikke kan komme forbi kantlisten.
  • Grav ikke om efter√•ret: Om efter√•ret kryber de unge dr√¶bersnegle ned i huller i jorden for at g√• i hi. Undg√• at grave i jorden om efter√•ret, da det g√łr det lettere for sneglene at finde skjul.
    Vand sparsomt: dr√¶bersnegle trives i fugtige milj√łer. Vand sparsomt, helst om morgenen, da jorden optager fugten hurtigere i l√łbet af dagen end om natten.

Bekæmpelse i tre trin

For at opn√• de bedste resultater b√łr du begynde med bek√¶mpelsen om for√•ret for at minimere antallet af dr√¶bersnegle, der har tid til at formere sig. Om sommeren kan der anvendes sneglef√¶lder, eller ogs√• kan sneglene indsamles og dr√¶bes. Om efter√•ret g√łres der en sidste indsats for at minimere antallet af overvintrende unge snegle.