Spanske Skovsnegl: 🥇 Den professionelle guide

Spanske Skovsnegl

Den spanske skovsnegl, også kaldt dræbersneglen, er et af de mindst velkomne skadedyr i haven. De formerer sig hurtigt og kan ødelægge store dele af haven.

Ved at starte bekæmpelsen tidligt i sæsonen, kan man gøre problemerne med dræbersneglen væsentlig mere overskuelige.

Hurtig Guide: Slip af med skovsnegle

  1. Bekæmpelse: På større områder kan man benytte sig af ferramol eller nematoder.
  2. Fælder: Fang dræbersneglene med sneglefælder.
  3. Dræb dem: Den hurtigste måde at dræbe snegle på er ved at skære hovedet af dem.
  4. Forebyggelse: Kobbertape, sneglehegn og granulat giver fysisk beskyttelse omkring f.eks. plantekasser.
  5. Fjern fugt: Snegle søger fugtige miljøer. Undgå bunker af blade, åben kompost og minimer vanding.

Dræbersneglens udseende

Dræbersnegle er generelt rødbrune eller gråbrune. Dræbersneglens vigtigste kendetegn er dens størrelse, og det er ikke ualmindeligt, at dræbersnegle bliver over 8-12 cm lange og tykke som en tommelfinger. Det er meget svært at skelne mellem arter af dræbersnegle, men de bliver heldigvis alle sammen bekæmpet på samme måde.

Hvis der samles rigtig mange snegle samme sted, er der med stor sandsynlighed tale om dræbersnegle. Sådan en adfærd er nemlig ret unik for dræbersnegle.

Et andet kendetegn ved dræbersnegle er deres slim. De udskiller slim i større omfang end andre snegle, og dette slim er også sværere at fjerne. Grunden til dette er, at slimet absorberer væske.

FAQ – Ofte stillede spørgsmÃ¥l

Føde og reproduktion

Dræbersneglens føde består af planter (både døde og levende) og døde dyr. Den kan også spise andre snegle, hvilket måske er grunden til dens navn.

Da den er hermafroditisk (tvekønnet), kan den parre sig med alle andre dræbersnegle. Desuden kan den befrugte sig selv. Dette er en af grundene til, at spredningen af dræbersnegle kan være meget hurtig. Den anden er, at de lægger et meget stort antal æg.

Voksne dræbersnegle formerer sig i løbet af sommeren og efteråret hvorefter de dør sidst på efteråret. Det er således kun de snegle, der ikke er kønsmodne, der overlever vinteren. Det gør de ved at grave sig ca. 10 cm ned i jorden. Om foråret (april-maj) kommer de frem for at formere sig.

Æggene hos dræbersnegle er 3-4 mm store og lægges i klynger på normalt 20-30 stk. De klækker efter kun 1-2 uger. Ved at fjerne disse ægklumper fra haven kan man derfor forhindre et stort antal snegle. Når æggene er klækket, tager det 5-6 uger, før sneglene formerer sig. Med andre ord kan en enkelt dræbersnegl resultere i hundredvis af dræbersnegle i løbet af en enkelt sommer.

Æggene placeres ofte på lidt skjulte steder, f.eks. i kompost, dybt nede i jorden eller omkring sten. Generelt er det steder, hvor æggene ikke udsættes for dehydrering.

Dræbersneglens forekomst

Første gang dræbersneglen blev registreret i Danmark var i 1991. Stigningen i antallet af snegle var relativt langsom, og i begyndelsen blev sneglene derfor ikke opfattet som et stort problem. Men fra slutningen af 1990’erne har der været en ekstrem stigning, bÃ¥de i udbredelse og antal.

De findes nu over hele Danmark og spredes hovedsageligt passivt. Det menes, at sneglene er blevet spredt over landet ved transport af f.eks. jord, planter og haveaffald.

Generelt etablerer dræbersnegle sig hurtigst i boligområder, men de findes i de fleste haver og nogle gange længere ude i skovområder.

Sneglene trives bedst ved høj luftfugtighed, og de er derfor mest aktive om natten. Dræbersnegle kan også dukke op, når det er fugtigt eller regnvejr udenfor. Hvis det er tørt, kryber de dog ind i huler og holder sig skjult. Dette gør, at en varm og tør sommer betyder, at antallet af dræbersnegle falder, og at en regnfuld sommer resulterer i en stigning i bestanden.

Bekæmpelse af dræbersnegle – Produkterne

Der er flere måder at bekæmpe dræbersnegle på. Det er dog vigtigt at kombinere bekæmpelse med forebyggende foranstaltninger (se nedenfor). Du skal også være tidligt ude med bekæmpelsen, da det kun kræver få snegle i det tidlige forår, før din have har hundredvis af snegle sidst på sommeren.

  • Sneglefælde (ølfælde): En sneglefælde virker ved at tiltrække sneglene til fælden med et lokkemiddel. NÃ¥r de gÃ¥r ind i fælden, falder de ned i den og drukner i væsken, der er i fælden. Sæt den ud, hvor dræbersneglene normalt opholder sig, og sÃ¥ er det eneste, der skal gøres, at tømme den for snegle og fylde den op igen med Lokkemiddel. Grunden til, at disse fælder nogle gange ogsÃ¥ kaldes ølfælder, er, at øl ofte nævnes som et passende lokkemiddel.
  • Saml og dræb: En anden mulighed er at samle de dræbersnegle, du finder i din have, og dræbe dem en efter en. Den nemmeste mÃ¥de at gøre det pÃ¥ er ved at klippe hovedet af sneglen med en grov saks. Prøv at vænne dig til at indsamle alle de snegle, du ser, en gang om dagen.
  • Biologisk bekæmpelse: Man kan benytte sig af nematoder til at bekæmpe dræbersnegle. Nematoder er smÃ¥ parasitiske orme, der dræber dræbersneglen. Sneglene vil dø i løbet af 1-3 uger efter, at ormen har inficeret sneglen. Bland nematoderne i vand, og vand de steder, hvor sneglene befinder sig. Ormene vil langsomt men sikkert opsøge og inficere sneglene, og bestanden vil blive reduceret. Dette giver langvarig beskyttelse, da ormene er aktive i 6 uger efter, at de er blevet lagt ud i jorden.
  • Pesticider mod snegle: Der findes en række pesticider mod dræbersnegle, hvoraf mange er baseret pÃ¥ jernfosfat. her kan der eksempelvis være tale om et granulat, der anvendes i de omrÃ¥der, hvor dræbersneglene befinder sig. De vil spise granulatet, hvorefter de bliver mætte og permanent ikke kan spise mere. PÃ¥ den mÃ¥de vil de gøre mindre skade i haven og i sidste ende dø af sult. Da jernfosfat findes naturligt i jorden og kan nedbrydes til næringsstoffer for planterne, er det helt miljøvenligt.
  • Sneglestation: En sneglestation bruges til at udbrede pesticider mod dræbersnegle (se ovenfor). Fordelen ved at anbringe pesticider i disse “stationer” er, at du holder pesticiderne væk fra bl.a. de snegle, som du gerne vil have i din have. Godartede snegle vil ikke kunne komme ind i stationen og indtage pesticidet. Desuden beskytter det mod vind og fugt, hvilket betyder, at pesticidet virker i længere tid.
  • FÃ¥ hjælp fra de lokale myndigheder: Hvis du ser et stort antal dræbersnegle i et omrÃ¥de, der forvaltes af de lokale myndigheder, kan de lokale myndigheder kontaktes, og der kan iværksættes skadedyrsbekæmpning. Hvis du har en have tæt pÃ¥ et offentligt omrÃ¥de, kan det indirekte pÃ¥virke antallet af snegle i din egen have.
    Samarbejd med naboerne: Grænser din have op mod naboens? Prøv at bekæmp dræbersneglene på samme tid. Dræbersnegle er ligeglade med havens grænser, og hvis din nabo har dræbersnegle, er der en god chance for, at de også vil komme ind i din have.

Bekæmpelse af dræbersnegle – Forebyggende foranstaltninger

Den bedste måde at bekæmpe dræbersnegle på er ved at benytte sig af forebyggende foranstaltninger. Det vil mindske risikoen for, at dræbersnegle trives og lægger æg i haven. Man kan også benytte dræbersnegles udbredelse ved at fjerne deres skjulesteder.

  • Kobbertape – Barriere: Kobbertape kan bruges til at skabe en barriere mellem dræbersnegle og det omrÃ¥de, som du ønsker at beskytte mod dræbersnegle. Kobbertape lægges pÃ¥ jorden, og nÃ¥r sneglens slim rører kobberbÃ¥ndet, fÃ¥r dræbersneglen et “stød”, som sneglen finder ubehageligt. Dræbersneglen vil derfor søge et andet sted hen.Kobbertape kan f.eks. forhindre snegle i at komme ind i blomsterbede, ned i krukker eller op pÃ¥ terrassen.
  • Granulat – Barriere: Mineralgranulat kan bruges til at skabe en effektiv barriere, som dræbersnegle ikke kan komme gennem. Granulater suger væske op, sÃ¥ sneglen bliver dehydreret, nÃ¥r den har været i kontakt med granulatet. Da snegle normalt søger mod fugtige steder, vil granulatet sørge for, at de søger andre steder hen. Da mineralgranulat ikke er et giftstof, men blot et middel, der udtørrer dræbersneglen, er det ikke farligt for dyr eller mennesker.
  • Aske eller stenmel – Barriere: En simpel mÃ¥de at skabe en lignende barriere pÃ¥ er at bruge aske eller stenmel. Ulempen er imidlertid, at begge disse produkter kan have en negativ indvirkning pÃ¥ plantelivet. Derfor er det bedre at købe sneglemiddel i form af mineralgranulat (se ovenfor).
  • Biologisk bekæmpelse – forebyggende: Benyt dig af nematoder allerede om forÃ¥ret for at holde bestanden af dræbersnegle nede. Nematoder er aktive i seks uger og kan dræbe unge snegle, før de lægger deres æg. Ved at bekæmpe dræbersneglene pÃ¥ et tidligt tidspunkt vil hastigheden af deres reproduktion falde betydeligt. Da dræbersnegle æder kadavere af deres artsfæller kan nematoderne ogsÃ¥ spredes pÃ¥ denne mÃ¥de til endnu større effekt. Husk at fortsætte med at benytte dig af nematoder hver sjette uge.
  • Kontroller planter og buske: Den mest almindelige mÃ¥de, hvorpÃ¥ dræbersnegle spredes, er gennem transport af planter og jord. Derfor skal du kontrollere buske, træer og større planter omhyggeligt for at sikre dig, at der ikke er kommet dræbersnegle (eller æg) med fra butikken.
  • Tjek fugtige steder: Bunker af blade og Ã¥bne kompostbunker giver skygge, fugt og føde til dræbersneglene. UndgÃ¥ at skabe indbydende skjulesteder til snegle, og hav en lukket beholder til komposten.
  • Kig efter æg: Om forÃ¥ret er det en fordel at lede efter æg i haven. De findes der, hvor der er fugt og skygge. Kig f.eks. omkring sten, i kompostbunken, under nedfaldne blade og pÃ¥ buske.
  • Kanter pÃ¥ plantekasser: Hvis du dyrker planter i plantekasser, kan du købe kantlister og montere dem pÃ¥ den øverste del af plantekassen. De holder sneglene væk fra planterne, da dræbersneglene ikke kan komme forbi kantlisten.
  • Grav ikke om efterÃ¥ret: Om efterÃ¥ret kryber de unge dræbersnegle ned i huller i jorden for at gÃ¥ i hi. UndgÃ¥ at grave i jorden om efterÃ¥ret, da det gør det lettere for sneglene at finde skjul.
    Vand sparsomt: dræbersnegle trives i fugtige miljøer. Vand sparsomt, helst om morgenen, da jorden optager fugten hurtigere i løbet af dagen end om natten.

Bekæmpelse i tre trin

For at opnå de bedste resultater bør du begynde med bekæmpelsen om foråret for at minimere antallet af dræbersnegle, der har tid til at formere sig. Om sommeren kan der anvendes sneglefælder, eller også kan sneglene indsamles og dræbes. Om efteråret gøres der en sidste indsats for at minimere antallet af overvintrende unge snegle.