Trips » Den ultimative guide

Trips, også kendt som tordenfluer eller frynsevinger, er små insekter, der kan have en betydelig indvirkning på planter, både for skønheden i private haver og for landbrugets produktion. Disse diminutive væsener kan forårsage skader, der spænder fra let æstetisk forringelse til alvorlig skade, der kan føre til, at en plante dør. Når man bevæger sig gennem de forskellige faser af deres livscyklus, bliver deres tilstedeværelse ofte indikeret gennem karakteristiske tegn på planterne. Det er vigtigt at kunne identificere og effektivt håndtere dem for at beskytte vores grønne venner.

Vi anbefaler

  • Raid Insektspray 300ml produkt Raid | Insektspray 300ml Original price was: 99 kr.Current price is: 79 kr.

Hurtig Guide: Trips

  • Beskyttelse: Beskyt dine planter ved at bruge midler til plantebeskyttelse. Disse produkter øger planternes modstandsdygtighed over for insektangreb.
  • Fang dem: Den nemmeste måde at påvise tilstedeværelsen af trips på er ved at bruge limfælder. De kan eksempelvis komme som pinde, som man stikker i jorden. 
  • Bekæmpelse: Mindre angreb kan bekæmpes med en blanding af vand og sæbe. Ved større angreb kan der foretages biologisk bekæmpelse med tripsrovmider eller næbmunde.

Kort om Trips

I Danmark findes der ca. 120 arter af trips. Nogle af dem er klassificeret som skadedyr, fordi de kan skade både pynteplanter og afgrøder. Andre arter er rovdyr og kan spise andre trips og små skadedyr. 

Trips er en af de mest almindelige skadedyr som rammer pynteplanter. Vil man bekæmpe trips kan man benytte sig af insektmidler eller tripsrovmider.  Trips går også under navnene tordenfluer og frynsevinger. Den korrekte betegnelse for disse insekter er dog ‘Trips’.

Det anslås, at der findes ca. 5500-6000 arter af trips i verden, hvoraf ca. 120 findes i Danmark. De to mest udbredte trips i Danmark er:

  • Nelliketrips.
  • Saintpauliatrips.

I Danmark vil man næsten aldrig støde på andre trips. De andre trips der findes i Danmark er nichedyr, og forekommer sjældent.

Sådan genkender du Trips

Trips er 0,5-12 mm lange (De fleste er under 3 mm), og deres kroppe er aflange og har frynsede vinger. nymferne er gule og gennemsigtige. De mindste trips kan være så små, at det er nødvendigt at bruge en lup eller et forstørrelsesglas for at se dem. 

Trips optræder i store grupper, og under gode forhold kan der dannes store sværme. De er dog dårlige flyvere og transporteres hovedsageligt af vinden. Tripsæg er ca. 0,2 mm lange og er langstrakte/dråbeformede. De klækkes efter ca. 2 uger.

Sådan opdager du trips

Hvis prydplanter er blevet angrebet af trips, kan det konstateres ved, at der kommer sølvfarvede pletter eller striber på bladene. Det skyldes, at trips har suget plantesaften ud af plantecellerne i det misfarvede område. Der kan også forekomme små sorte prikker, som er nymfernes afføring. Har du mistanke om, at dine planter er ramt af trips, bør du undersøge planterne yderligere. Trips vil som oftest sidde på undersiden af bladene, i blomsten eller i bladfolderne. 

De angrebne blade kan også være “rynkede”, hvilket skyldes, at tripsene suger plantesaft og ødelægger visse celler i bladet. Hvis der forekommer rynkede blade på planter, der normalt har glatte blade, bør man se planten efter, så man kan påvise forekomsten af trips. 

Hvis planten kan holde til det, kan blomsten rystes over en hvid overflade (f.eks. papir). Tripsene vil derefter falde af planten og lande på underlaget.

Sådan undgår du trips

Der er flere måder at bekæmpe trips i prydplanter på.

  • Skyl med vand – trips trives bedst i tørre, varme forhold. Vask de angrebne planter med vand, fra eksempelvis haveslangen, hver anden dag i 3 – 4 uger. 
  • Vand og sæbe – sprøjt en blanding af 1 dl sæbe, 1 l vand, 1 spsk. husholdningssprit på de angrebne planter. Dette vil kvæle og udtørre tripsene
  • Brug mider – man kan bruge tripsrovmider til biologisk bekæmpelse af trips. Til dette kan man få poser med mider, der fastgøres den berørte plante. Man bruger blandt andet tripsrovmiden Amblyseius Cucumeris til dette formål. Et andet alternativ er næbmunde, som også angriber andre skadedyr som bladlus og æg af sommerfuglelarver. 
  • Insektmiddel – følg anvisningerne på emballagen, og sørg for, at planterne kan tåle produktet. 
  • Fjern dem selv – fjern de fundne trips med hånden eller med en pincet. Fjern også blomster og blade, der er angrebet. 
  • Limfælder – når det kommer til trips, vil man primært bruge limfælder til at påvise angrebet samt bestemme arten af det pågældende insekt. Det gør det muligt at bekæmpe insektet effektivt, samt at forhindre problemet i at blive større. Limfælder kan hænges op i nærheden af planterne eller placeres på en pind, der stikkes ned i jorden. Når der er tale om trips, vil limfælder ikke være specielt effektive til bekæmpelse af insektet.

Bekæmpelse og kontrol

Trips er et af de mest almindelige skadedyrsinsekter på både prydplanter og afgrøder. I private haver (f.eks. drivhuse) er det typisk agurke- og melonplanter, der bliver angrebet. 

I Danmark skal man hovedsageligt bekymre sig om to arter af trips, når det kommer til skadedyrsbekæmpelse. De kan suge plantesaft og lægge æg i planten og forårsage skader og misdannelser. I de værste tilfælde kan angrebene være så alvorlige, at planten dør. Ud over direkte angreb kan de også sprede plantevirusser.    

Bekæmpelse i Haver/Drivhuse

Når trips skal bekæmpes i landbruget, kan det gøres på mange forskellige måder. Biologisk bekæmpelse kan ske ved brug af visse tripsrovmider eller næbmunde, der lever af andre trips. Der er også mulighed for kemisk bekæmpelse – Dette vil typisk involvere en eller anden form for insektspray.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er nematoder?

Nematoder er mikroorganismer, der kan bruges til at bekæmpe en række forskellige skadedyr. For at bekæmpe trips blandes en opløsning af forskellige nematoder med vand og hældes i jorden. Disse mikroorganismer yder derefter en miljøvenlig beskyttelse mod en bred vifte af insekter og skadedyr.

Hvad er de mest almindelige arter af trips i Danmark?

Nogle af de mest almindelige arter er nelliketrips og saintpauliatrips. Når der er tale om skadedyr på prydplanter, vil der sandsynligvis være tale om en af disse arter af trips.

Kan man bekæmpe trips på spiselige planter?

Ja. Der er dog visse insektmidler og bekæmpelsesmetoder som man bør undgå, hvis de skal bruges på spiselige planter. Læs altid produktinformationen og brugsanvisningen omhyggeligt, inden du benytter dig af produktet.

Kan trips flyve?

Ja. Trips kan godt flyve, og de kan derfor let sprede sig til nærliggende planter. I tilfælde af angreb bør angrebme planter holdes væk fra andre planter i hjemmet.

Hvad er næbmunde?

Næbmunde er rovbiller, der anvendes til bekæmpelse af trips. Fordelen i forhold til tripsrovmider er, at de kan æde trips i alle udviklingsstadier samt fuldvoksne trips.

Se flere produkter

Bedøm guiden:

5/5 - (1 vote)