Husmusen er en gnaver, der hører til familien af ægte mus og ordenen gnavere. Husmusen reproducerer ekstremt hurtigt, og den findes også som kæledyr i mange hjem efterhånden. Dens videnskabelige navn, “Mus musculus”, kan virke lidt misvisende, da musen er meget lille.
Vi anbefaler
Hurtig guide: Husmus
- Husmusen er en lille gnaver, der findes over hele landet.
- Husmusens gnavende tænder kan forårsage alvorlige skader på møbler og elektriske installationer.
- Mus indeholder bakterier, der kan forårsage allergier og/eller sygdomme.
- Husmus er mest aktive i mørke, da de ikke bryder sig om skarpt lys.
- Om foråret og sommeren foretrækker husmus at leve på beskyttede steder i naturen.
- I de koldere efterår- og vintermåneder kommer husmusene ind i boligerne for at finde føde og varme.
- Husmus foretrækker korn, frugt, kerner, frø og mel, men kan også spise kød.
- Mus bekæmpes bedst ved at bruge forskellige typer fælder.
Fakta om husmusen
Husmusen har været menneskets uønskede følgesvend gennem hel vores historie. I byerne findes husmus normalt i nærheden af beboelsesejendomme, hvor de bruger deres tænder til at gnave i stort set alt, hvad de finder. Dette kan sammen med rester af ekskrementer forårsage store skader og problemer. Derfor kategoriseres husmusen som et skadedyr.
Desuden er husmus såkaldte mellemværter for en række sygdomme, som de i værste fald overfører til os mennesker. Eksempler på sådanne sygdomme er harrepest, borelia og salmonella.
Husmus kan også købes som kæledyr, og disse kalder vi som regelt for tammus. Disse tammus stammer fra avl af vilde husmus, men de adskiller sig væsentligt fra hinanden både med hensyn til udseende og adfærd.
Adfærd
Husmus er mest aktive i skumringen og om natten, da ikke bryder sig om skarpt lys. De foretrækker at leve i beskyttede områder og helst hvor der er adgang til føde, som helst skal bestå af grøntsager, selv om de også kan spise både kød og mejeriprodukter.
Hannerne er meget territoriale og lever ofte sammen med flere hunner og unger. Hvis to eller flere hanner, der ikke er vokset op sammen, anbringes i samme bur, kan de blive aggressive over for hinanden.
Husmus er ikke sjældent ofre for forskellige rovdyr, fugle og slanger. De rammes også ofte af parasitter som f.eks. fluer og lus (eller deres larver).
Egenskaber
Husmusen har stort set intet farvesyn, hvilket skyldes, at den hovedsageligt er aktiv i mørke. Den har dog en meget god hørelse og kan høre toner helt op til 100 kHz (hvor mennesker til forskel højst kan høre toner på 20 kHz).
På korte afstande kommunikerer husmusen ved at udsende højfrekvente pivelyde. Disse piv er kun beregnet til kommunikation med andre mus, da deres frekvens ikke kan opfattes af mennesker. Hannerne udsender også lignende piv under parringen.
Selv om husmusen har et dårligt farvesyn, har den en rigtig god lugtesans og bruger feromoner til at finde en passende mage. Feromonerne udskilles af både hunner og hanner og bruges derfor også til kommunikation mellem voksne husmus.
Husmusen har meget følsomme knurhår, som den bruger til at betragte omverdenen. Knurhårene gør nemlig husmusen i stand til at registrere luftbevægelser og genstande i nærheden.
Levevis
Selv om husmusen er altædende, foretrækker den at spise korn, frugt, kerner, frø og mel. De foretrækker dog at leve frit i naturen, såfremt vejret tillader det. Om vinteren søger musene ofte ind i beboelse eller sommerhuse, hvilket kan resultere i store skader fra mus.
Husmus kan også forårsage materielle skader ved at gnave i elektriske kabler og stik, hvilket i værste fald kan føre til elektriske brande.
Udseende
Husmusen er korthåret med lys mave og har ellers varierende farver, der kan gå fra lysebrun til sort. Mange mennesker kender de såkaldte “laboratoriemus”, som normalt er hvide, mens tammus findes i mange forskellige farver.
En voksen husmus bliver ca. 15-20 cm lang (inklusive halen) og vejer ca. 12-40 gram. Hannerne udsender en særlig duft, der minder om moskus.
Det kan være svært at skelne unge hanner fra unge hunner, idet testiklerne er den mest tydelige kønsforskel hos kønsmodne individer. Hannerne er også større end hunnerne.
Udbredelse
Husmusen stammer sandsynligvis fra det nordlige Indien i Asien. Arten findes dog på alle kontinenter med undtagelse af Antarktis.
Lokalt kan husmus nå ekstremt store populationer. I begyndelsen af det 20. århundrede blev der f.eks. registreret bestande på næsten 200 000 individer pr. hektar i dele af Californien.
Reproduktion
Husmusenes brunstcyklus varer mellem 4-6 dage. Hunnen er dog kun modtagelig for befrugtning i mindre end 24 timer. For at forhindre yderligere parring efter befrugtning dannes der en voksagtig prop i hunmusens vagina efter parring.
Blandt husmus er både hunner og hanner kønsmodne; hunnerne efter 6 uger og hannerne efter 8 uger. Hunnen er drægtig i ca. 20 dage, hvorefter hunnen kan føde 3-15 unger i et enkelt kuld. Der kan være op til 5-10 kuld om året, hvilket kan forklares ved, at hunnerne er modtagelige for yderligere befrugtning få timer efter fødslen.
En anden årsag til den hurtige spredning af husmus er, at forplantningen normalt finder sted hele året rundt. Ungerne fødes blinde og uden pels, og de begynder at vokse efter ca. tre dage. Øjnene tager derimod omkring en uge om at åbne sig.
Husmusen som skadedyr
Husmus kan godt sagtens leve uden at være til gene for mennesker, men når de begynder at komme tæt på mennesket, vil de blive betragtet som skadedyr. Dette skyldes, at de kan bære sygdomme og forårsage materielle skader i hjemmet.
Mus kan også forårsage allergi og materielle skader, som normalt er synlige på møbler, der er blevet gnavet af. Musenes ekskrementer, som også indeholder bakterier, kan også begynde at forurene ejendele og ejendomme.
Materielle skader på isolering, gipsplader, fiberkabler og ledninger er blandt de mest almindelige skader forårsaget af mus, og sygdomme som f.eks. borrelia og salmonella er kendt for at blive overført mellem husmus og mennesker.
Sådan ved du, om du har husmus
- Mørke ekskrementer, der er ca. 3-8 millimeter lange, begynder at dukke op i huset.
- Afføring i skabe, langs lister og i hjørner.
- Lyt efter kradselyde (især om natten) fra loftet, vægge og gulv.
- Ammoniumlignende lugt, der ikke forsvinder.
- Spor af støv eller snavs på gulvet.
- Fedtede aftryk fra musepels.
- Spor af musereder i polstring eller isolering.
Bekæmpelse af husmus
Der er mange ting man kan gøre, for at slippe af med husmus. Hvilke(n) metode du benytter dig af, afhænger af din unikke situation. Samtidig vil vi gerne understrege vigtigheden af at vælge de mest naturlige midler og de mest skånsomme fælder.
- Klassisk musefælde – placer flere musefælder i forskellige dele af huset.
- Elektrisk musefælde – hurtig og human eliminering ved brug af kraftige elektriske stød.
- Mekanisk fælde – automatiseret fælde, der fungerer bedst til brug på store arealer og til store populationer af mus.
- Ultralydsskræmmere – skræmmer mus væk fra bestemte områder. For størst effektivitet benyttes skræmmere sammen med fælder.
- Levendefangstfælder – brug handsker og kontroller dagligt (i henhold til
- Naturstyrelsens regler) for at sikre den mest hygiejniske og humane håndtering.
- Skadedyrsbekæmpelse – hvis du ikke selv kan tage hånd om problemet, bør du kontakte en skadedyrsbekæmper.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor længe kan en husmus leve?
Ligesom rotter har mus en relativt kort levetid, normalt mellem 2-2,5 år. Der findes dog husmus, som er blevet omkring fire år gamle.
Hvor ofte har en husmus brug for vand og mad?
En husmus kan klare sig længe uden vand, da den kun får væske fra den mad, den spiser. Mus spiser normalt om natten, når det er sikrere at søge efter føde. De kan også godt lide at slå sig ned i nærheden af mad, da de foretrækker at spise mellem 15-20 gange om dagen.
Er det i orden at have en husmus som kæledyr?
Husmus er relativt almindelige kæledyr, da de udvælges meget selektivt for at avle mus, der er velegnede til formålet. Som kæledyr er husmusen som regel nem at passe og kan være meget underholdende at være sammen med.
