Der findes mange forskellige måder at bekæmpe mus på, hvoraf brug af ultralyd er en af dem. Vi vil forsøge at finde ud af en gang for alle, om det er en effektiv metode, da resultaterne af forskellige undersøgelser varierer, og der er forskellige holdninger til ultralyds effektivitet mod mus.
Set ud fra et rent miljømæssigt synspunkt kan ultralydsskræmmere mod mus betragtes som en god metode til bekæmpelse af gnavere. Det skulle under alle omstændigheder være mere skånsomt for miljøet og for musene selv, da de ikke tager skader eller lider overlast af ultralyd. Forebyggende foranstaltninger som f.eks. tætning af ventilationsåbninger, hulrum og revner i husets fundament er naturligvis også gavnlige.
Vi anbefaler
Ultralyd, traditionelle fælder eller fælder til levende fangst – hvad er bedst?
Det er generelt noget usikkert, hvor effektiv ultralydsskræmmere egentlig er, hvilket betyder, at kombinationen af ultralydsskræmmere og konventionelle musefælder burde være den bedste. Men er det virkelig det?
Mange hævder, at fælder til levende fangst er langt den bedste og mest skånsomme måde at bekæmpe mus på. Det er også en gennemprøvet metode, som mange mennesker bruger, da privatpersoner ikke ikke må besidde eller benytte sig af gift til bekæmpelse af mus og rotter.
Hvad så med ultralydsskræmmere – er det en god metode til at skræmme mus? Svaret er forskelligt afhængigt af, hvem du spørger, og hvilke oplysninger du vælger at tage til efterretning. Én ting er sikkert: Det er et emne der optager både forskere, skadedyrseksperter og forbrugere.
Der er delte meninger
Langt de fleste mennesker, der bekæmper mus og rotter, ønsker en omkostningseffektiv og skånsom metode til bekæmpelsen. Nogle producenter udvikler kun produkter, der er miljøvenlige, andre forsøger at sælge det, der er mest rentabelt for dem selv, og nogle forsøger at finde en vej midt imellem.
Desværre er de mest miljøvenlige metoder ikke altid de mest effektive. De behøver heller ikke at være de mest omkostningseffektive metoder, tværtimod. Derfor er det kun få professionelle skadedyrsbekæmpere, der bruger ultralydsskræmmere, hvilket ikke automatisk betyder, at det slet ikke virker.
Det der er vigtigt for mange skadedyrsbekæmpere, er naturligvis hurtig og effektiv bekæmpelse. Ikke mindst fordi en professionel skadedyrsbekæmper normalt tilkaldes, når problemet allerede er opstået og ofte er ret udbredt. På dette tidspunkt er ultralydsskræmmere ikke den mest effektive eller hurtigste metode til at slippe af med gnaverne, da skræmmere snarere bør bruges afskrækkende, inden man har fået musene ind i huset.
Der er gennem tiden blevet foretaget adskillige undersøgelser for at bevise eller modbevise virkningen af ultralyd mod gnavere. Allerede i midten af 1970’erne udviklede, det nu nedlagte, Statens Skadedyrslaboratorium den moderne ultralydsskræmmer, som dog manglede den tilfældige variation i frekvens og intensitet, der er nødvendig for at gnaverne ikke vænner sig til lyden.
På trods af ultralydsskræmmerens simplicitet blev der gennemført forsøg med rotter, som fik lov til at bevæge sig frit mellem to forskellige rum, hvor der var føde til rådighed. Det ene rum indeholdt to ultralydsskræmmere, mens det andet rum ikke indeholdt nogen skræmmere. Formålet med forsøget var at finde ud af, hvilket rum der tiltrak rotterne mest, og om rotterne helt ville undgå rummet med skræmme.
Resultaterne var klare: rotterne spiste betydeligt mere mad i det rum, hvor der ikke var ultralyd, selvom at rotterne ikke holdte sig helt væk fra rummet med ultralyd. Det blev således konkluderet, at ultralyd har en en vis afskrækkende effekt på i hvert fald rotter (og efter al sandsynlighed også på mus), men at det ikke kan holde rotter helt væk, hvis altså der er noget i rummet som rotterne gerne vil have.
Flere andre undersøgelser på både rotter og mus viser lignende resultater, hvilket får os til at tro, at ultralyd virker i et vist omfang og i en begrænset periode. Det bringer os tilbage til vores tese om, at kombinationen af ultralydsskræmmere/traditionelle fælder bør være en yderst effektiv kombination.
Andre eksempler på omstridt undersøgelser
Silverline Museskræmmer
Testet af producenten på både mus og rotter, der blev udsat for forskellige ultralydsfrekvenser i tre forskellige miljøer. Ifølge producenten selv virkede ultralyd afskrækkende på de mus, der blev udsat for ultralyd. Producenten konkluderede derfor, at skræmmeren er effektiv mod mus.
Det skal dog også siges, at der også er udført forsøg, som drager modsatte konklusion. For eksempel udsendte den svenske husejerforening i 2016 en erklæring, der frarådede brugen af alle former for elektriske lydskræmmere til at skræmme skadedyr væk.
Baggrunden for dette var, at de hævdede, at der var klare forskningsresultater, der beviste, at ultralyd er ineffektivt, og de henviste til et omfattende metastudie, der var blevet foretaget om ultralyd.
Hvornår virker ultralyd bedst?
Da effektiviteten af ultralydsskræmmere fortsat er omstridt, tilbyder vi stadig ultralydsskræmmere som en del af vores sortiment af produkter til bekæmpelse af mus. Vi vil dog gerne minde om, at skræmmerne virker bedst, når de bruges forebyggende, inden man får problemer med mus.
Det er også vigtigt at huske på, at ultralyd sandsynligvis ikke vil skræmme musene helt væk. Det bør bruges som et supplement til traditionelle musefælder, der kommer i mange former og farver.
Ultralydsskræmmere kan bruges, hvis man gerne vil forebygge mus, uden at gøre skade på dyrene. En ultralydsskræmmer kan med fordel bruges sammen med en fælde til levende fangst, så man er helt dækket ind, selv hvis gnaverne lister sig forbi skræmmeren.
Vores konklusion
Vores konklusion er en påmindelse til alle derude, der har problemer med mus eller lignende skadedyr: Undersøg produktet, vær kritisk og gør det, der virker bedst for dig i din egen, unikke situation. Husk på, at ultralyd måske ikke altid er den mest effektive eller hurtigste måde at slippe af med mus på. Hvis du spørger os, kan ultralydsskræmmere sagtens bruges, men de bør primært bruges forebyggende og som supplement til andre fælder.